Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmesteren runder 50 år: Af og til er det godt at blive mindet om, hvem Peter er

Peter Sørensen nyder frirummet hjemme på Egesholm i Egebjerg i huset og haven, som han og hustruen Karen overtog efter hendes forældre. Egebjerg har dannet ramme om langt størstedelen af Peter Sørensens liv. - Det er her, jeg er født, opvokset og lever i dag. Her er jeg bare Peter, og det er egentlig der, jeg er bedst, siger borgmesteren. Foto: Søren E. alwan

Borgmesteren runder 50 år: Af og til er det godt at blive mindet om, hvem Peter er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens - Husk nu Peter. De tre korte ord med en meget stor betydning står på to små sedler, som flere gange om dagen er tæt på borgmester Peter Sørensen. Den ene ligger altid i hans tegnebog og den anden ved siden af hans tandbørste. Sedlerne minder ham om ikke at glemme, hvem han er, og hvor han kommer fra.

- Det er specielt vigtigt, når jeg kan mærke på mine omgivelser, at nu kan de ikke føle mig mere. Det sker en gang imellem, f.eks. når jeg har behandlet mange sager. Så kan man godt få lidt tunnelsyn, og så er det godt at blive mindet om, fortæller Peter Sørensen, som i dag fylder 50 år.

I den anledning har han inviteret Horsens Folkeblad hjem på terrassen på Egesholm i Egebjerg. Det er her i hjemmet, han er tættest på den glade, rødhårede dreng, der i barndommen spillede fodbold med snotnæse og i korte bukser på boldbanerne i Egebjerg, og som han ikke vil glemme, selvom han i dag sidder i en magtfuld position i spidsen for Horsens Kommune.

For Peter Sørensen spiller hjemmebanen i Egebjerg en helt særlig rolle i en hektisk hverdag, for her kan han lægge habitten og bare være sig selv. Her han kan gå ned i forsamlingshuset og drikke en øl uden efterfølgende at skulle læse om det på de sociale medier. Her kan han gå sine elskede ture med hunden Molly og snakke med folk, han møder på vejen om, hvordan det går med hækken, børnene osv.

- Når jeg kører inden for byskiltet, er det som om, jeg tager en dyne rundt om mig. Her spiller det ingen rolle, at jeg er borgmester. I mit job har jeg brug for et sted, hvor der ikke er forventninger til, at jeg er noget specielt, fortæller dagens fødselar.

At snakke om livet

De små frirum leder han også efter, når han som borgmester meget ofte takker ja til at klippe snore, besøge skoler og plejecentre. Hvis der er plads i kalenderen, stiller han altid op.

- Jeg er da blevet klandret lidt for, at jeg er så mange steder, og det er måske atypisk, at jeg så ofte kører ud og hejser et flag i en børnehave eller tager til møder i forsamlingshuse. Men det er mit frikvarter, og der er jeg bare Peter. Når de formelle ting er ovre, og vi har snakket om huller i vejene, og at flagstangen er skæv, snakker vi om alt muligt andet i livet. Jeg elsker at snakke med mennesker, og det giver mig ny energi, forklarer Peter Sørensen.

Energien har han brug for på de dage, hvor borgmesterkæden er lidt tungere at bære. F.eks. når han må køre til København for at deltage i informationstunge møder på blot et par timer og så tage hjem igen.

- Det kan være drænende, men hvis ikke jeg er der, kan det være, Horsens Kommune misser noget. Jeg synes, der er mange møder, hvor indholdet ikke står mål med tidsforbruget. Jeg er ikke til de tunge processser og går altid efter, at vi løser tingene på den mest simple måde, siger Peter Sørensen.

Et job, der slider

Lysten til og følelsen af at bidrage med noget er dog stadig den stærkeste, også selvom jobbet, ansvaret og magten slider.

- Det er ikke et sundt job at blive gammel i, og jeg er meget opmærksom på, at jeg kun skal være der, så længe jeg har noget at bidrage med og har lyst til at gå den ekstra mil. Hvis ikke, man har den gnist, står man i vejen for, at tingene kan udvikle sig, og så skal man gå. Det er ikke at give op, men at have selverkendelse, siger Peter Sørensen.

Fra barnsben har han fået indprentet, at man skal gøre, hvad man kan, og at man hele tiden skal huske at være glad og trives i det, man laver. Og så er vi tilbage ved den lille rødhårede dreng med snotnæse, som Peter af og til skal finde frem. Glemmer han ham for længe, hiver hustruen Karen eller de fortrolige venner Peter ned på jorden.

- Jeg har ganske få, jeg er fortrolige med. Nogle er venner helt tilbage fra børnehaven og skolen og så min kone. Én af omkostningerne ved at være borgmester er, at man må være meget skarp på, hvem der er ens fortrolige, og dem har jeg under en håndfuld af. Det er måske et værn for at passe på mig selv og mine omgivelser, funderer Peter Sørensen, hvis job naturligt involverer hele familien.

Han og Karen er meget opmærksomme på, at Karen fortsat skal have rum til sin karriere som chef for private banking i Nordea Kolding. Hun har også et krævende job, der tæller mange timer, men er stadig den, der er ankeret i hjemmet og ordner alt det basale.

- Til gengæld har hun ét krav. Jeg skal være tilstede, når jeg er her. Det har jeg haft lidt svært ved, for når jeg kommer hjem, mener jeg stadig, jeg har arbejde til halvanden time, men det er hun god til at skride ind overfor. Jeg er virkelig heldig, at hun giver mig så meget tid og rum til, at jeg kan udfolde mig, og jeg håber, at vi på et tidspunkt kan gøre det omvendt. Men jeg ved også, at hun sætter stor pris på, at jeg er, som jeg er, og at jeg fylder mit liv med noget, som interesserer mig.

En anden ting, Karen har lært Peter, er, at det er OK at have ambitioner, men at man også skal glæde sig over sine præstationer.

- Jeg er sikker på, at Karen vil sige, at jeg er benhård ved mig selv, og at jeg går efter ekstremerne. Det er hårdt for mine omgivelser, når jeg altid presser mig selv, fortæller Peter Sørensen.

Hold din kæft i fire år

Han gik ind i politik i 2005 med en vision om primært at få indflydelse på børneområdet. For ham stod daværende borgmester Jan Trøjborg som et politisk ikon.

- Jeg kommer fra et hjem, hvor der ikke blev diskuteret politik, men alligevel elskede jeg politik. Vi holdt avis, og den fulgte jeg med i. Ole Sohn boede længere nede ad gaden, og i hans hjem blev der til gengæld snakket politik, hvilket jeg fulgte fra sidelinjen, fortæller Peter Sørensen.

Ved sit første kommunalvalg kom han ind med ca. 200 stemmer og fik en plads i det daværende børne- og ungeudvalg, men også i teknik og miljø- samt økonomiudvalget, selvom han ikke anede, hvad det gik ud på. Efter lidt tid mødtes Peter Sørensen og Jan Trøjborg over en kop kaffe, hvor Jan spurgte, om Peter ville lære det politiske håndværk.

- Han gav mig ét råd. At så skulle jeg holde min kæft i fire år og i stedet lære, hvordan tingene foregik. I de efterfølgende år brugte jeg al min tid på at lære politik fra bunden af. Alt det bagved, f.eks. hvor vigtigt det er at skabe tillid, at et ord er et ord osv., forklarer Peter Sørensen, som i denne tid havde en meget tilbagetrukket rolle.

- Den var tilbagetrukket, men hold op, hvor jeg trivedes i den og i politik, husker Peter Sørensen, som fik brug for al sin viden, da Jan Trøjborg i maj 2012 pludselig døde på en cykeltur som optakt til Giro d'Italia, og Peter Sørensen blev udpeget til at følge efter.

Jeg har lært rollen

Fra en lidt famlende og nervøs start er det i dag ham, der mingelerer store økonomiske aftaler på plads og leder byrådsmøderne med indsigt og overskud.

- Jeg har lært at have rollen som borgmester. Da jeg startede, var det planer lavet af andre, vi skulle føre ud i livet. Nu er det det eksisterende byråds sager, vi arbejder med, fortæller borgmesteren om udviklingen.

Da han blev borgmester fra den ene dag til den anden, tog Peter Sørensen orlov fra sit job som serviceleder på Regionshospitalet Horsens. Om han en dag vender tilbage til sygehusverdenen, ved han ikke.

- Jeg er meget optaget af sundhedsområdet, og sygehuset er på samme måde som rådhuset et hus, der er døgnåbent, og hvor man ikke ved, hvad der kommer. Det, jeg har været igennem, har udviklet mig rigtig meget, og jeg har fået kompetencer f.eks. fra mine bestyrelsesposter i VIA University College og Billund Lufthavn. De poster bruger jeg til at suge viden til mig, og der er masser af spændende ting, jeg måske kan bringe i spil. Jeg er blevet spurgt, om jeg var interesseret i at lave noget andet, men det er jeg ikke lige nu, fortæller Peter Sørensen.

Måske et selvmål

Som borgmester har han netop - med størstedelen af det øvrige byråd - banet vejen for den milliardstore investering, som for altid vil ændre Horsens midtby. En plan, som ikke har vundet den store folkelige opbakning - særligt ikke flytningen af rådhuset.

- Nogle vil sige, at det her er verdens største strategiske selvmål, og mange ville have ventet med så stor en plan til efter kommunalvalget. Men jeg tror på, at det her er det rigtige for Horsens Kommune. Nogle politikere stopper med at arbejde i det tredje år af en byårdsperiode, men det gider jeg ikke. Det kan være, det her viser sig at være verdens dårligste timing, men jeg er ikke strateg. Jeg beslutter det, jeg tror på, ud fra et parameter om, hvad der er bedst for Horsens Kommune lige nu og i fremtiden, forklarer Peter Sørensen.

I dag fejrer han dagen sammen med sine nærmeste. På fredag er der reception i Egebjerg Forsamlingshus, hvor han for en dag ikke bare kan være Peter på sin hjemmebane, da der kommer gæster fra nær og fjern for at fejre borgmesteren.

- Jeg har det rigtig fint med at blive 50 år, men jeg er ikke så meget for al den festivitas. Jeg behøver ikke stå i forreste række, siger Peter Sørensen.