Årets handicappris uddelt til idrætsforening

Formand for velfærds- og sundhedsudvalget Ellen T. Schmidt (t.h.) overrakte på vegne af Horsens Kommunes handicapråd en check på 10.000 kr. til De Handicappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn repræsenteret ved formanden Lilian Saxbeck og indstiller Flemming Schou. Foto: Per Algreen/Horsens Kommune

Årets handicappris uddelt til idrætsforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: De Handicappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn har fået Handicapprisen 2018 fra Horsens Kommune.

Overrækkelsen fandt sted på Horsens Rådhus tirsdag 4. december, og med prisen følger 10.000 kr.

Foreningen, der har eksisteret siden 1973, og som var den første, der stod bag handicapidræt i Horsens, fik prisen, fordi "alle de frivillige ledere og hjælpere er ildsjæle, som har et godt samarbejde og gør en stor indsats for de handicappede medlemmer, hvilket betyder, at de får den ugentlige træning og kvalificerer sig til at komme ud til bocciastævner og svømmestævner", hed det i begrundelsen.

Ved overrækkelsen fortalte formand Lilian Saxbeck, at foreningen har fået at vide, at den går lidt stille med dørene, men det kan prisen måske være med til at lave om på.

Hun takkede de mange frivillige hjælpere, der holder foreningen kørende.

Nomineret til prisen var også HHUnikids, som er del af et nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier, ligesom Berit Degnebolig Rasmussen, der er frivillig i foreningen DUI, var nomineret for sit store engagement dér.

Det er 13. gang, at Horsens Kommune uddeler Handicapprisen.

Årets handicappris uddelt til idrætsforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce