37-årig bliver ledende overlæge på afdeling på Regionshospitalet Horsens

Martin Rostgaard-Knudsen. Foto: Mikkel Schmidt

37-årig bliver ledende overlæge på afdeling på Regionshospitalet Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Martin Rostgaard-Knudsen, 37 år, tiltræder 1. september som ledende overlæge på Regionshospitalet Horsens' afdeling for bedøvelse, operation og intensiv.

Han er uddannet speciallæge i anæstesi og skifter fra en stilling som afdelingslæge på ortopædkirurgi, operation og intensiv på Regionshospitalet Randers.

Her har han bl.a. varetaget projektledelsen af "Det Gode Patientforløb" under det regionale læringsfællesskab "Sikkert OP Flow" med fokus på at udvikle gode patientforløb og tilhørende arbejdsgange.

- Vi har i et stærkt ansøgerfelt valgt Martin på baggrund af hans energi, vilje og virketrang, som han forstår at balancere med en stærk fornemmelse for sine omgivelser og egne begrænsninger. Han har et veludviklet visionært og udviklingsorienteret blik samtidig med, at han har en stor forståelse for kompleksiteten i sundhedsvæsenet og det organisatoriske perspektiv, siger lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard fra Regionshospitalet Horsens i en pressemeddelelse.

Martin Rostgaard-Knudsen bor i Skørping med sin familie.

Han er i gang med en efteruddannelse i SSAI-regi (Scandinavian Society of Anesthesiology and Intensive Care Medicine), ligesom han er begyndt på en master i offentlig ledelse.

37-årig bliver ledende overlæge på afdeling på Regionshospitalet Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce