Kæresten døde og så stod Henrik med et halvt hus


Kæresten døde og så stod Henrik med et halvt hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Svith stod med en stor sorg og skulle samtidig aflevere halvdelen af sit hus til sine svigerforældre, da hans kæreste, Yrsa, pludseligt døde.

"Hey baby".

Når 52-årige Henrik Svith fra Ry i Østjylland kører forbi kirkegården i Gl. Ry, så hilser han på sin tidligere kæreste.

Hun hører ham ikke. I hvert fald ikke i normal forstand. Hans kæreste, Yrsa, døde 47 år gammel ganske tragisk i 2010 efter en hjerneblødning.

Henrik hilser ikke kun på Yrsa. Han hilser også på Gud, når han kører forbi. Men det er en hilsen med det helt modsatte fortegn, end den han sender til Yrsa. Han er ikke troende, men mangler et sted at rette sin vrede - og så må Gud holde for.

Yrsa skulle jo ikke dø fra ham.

De skulle have haft et langt og lykkeligt liv sammen i det hus, som de havde købt og ombygget nogle år forinden.

I stedet stod Henrik tilbage med sorgen. Og så stod han tilbage med en juridisk udfordring. For Yrsa og Henrik var ikke gift, og det betød, at hendes forældre skulle arve Yrsa og dermed halvdelen af deres fælles hus.

Den del kommer vi tilbage til.

En barsk tid

Vi begynder nemlig et helt andet sted. Vi begynder i Skanderborg i 1997.

Henrik var taget til fest hos en bekendt, og her dukkede Yrsa op. Han kendte hende som søster til en gymnasiekammerat, og efter lidt tilløb faldt de i snak.

Der var noget over hende, syntes Henrik, og med tiden udviklede snakken sig til et forhold.

Henrik og Yrsa flyttede sammen, og livet flaskede sig for de to.

Men lykke er en flygtig størrelse, og Henrik trådte ufrivilligt ind på livets skyggeside, da hans forældre døde med kort tids mellemrum. Begge efter alvorlig sygdom.

- Det var en barsk tid, men Yrsa støttede mig. Og det hele fik os til at tænke på vores egen situation. Vi besluttede os for at gifte os og købe et hus, fortæller Henrik Svith.

De gik i gang med papirarbejdet og fandt samtidig et hus i Ry - ikke langt fra Yrsas familie og fødegård.

Med titel af husejere gik det store renoveringsprojekt i gang. De 170 kvadratmeter - et ejendomsmæglerstenkast fra Gudenåen - fik den helt store tur med væltede vægge, dræn, nye gulve og endda en udestue.

Vækket af et skrig

Ægteskabet fik til gengæld lov at vente. Det hastede jo ikke, troede de. Men det gjorde det.

Det stod lysende klart for Henrik, da han en kold septembermorgen i 2008 vågnede ved et skrig fra Yrsa. Hun sad for enden af hans seng. Skriget var en reaktion på de voldsomme smerter, der strømmede fra hendes hoved.

- Jeg kom op i en fart og kunne se, at den var helt gal. Så jeg ringede 112, og så gik det stærkt, fortæller Henrik Svith.

På sygehuset kunne lægerne fortælle Henrik, at Yrsa havde fået en massiv blødning i hjernen. I flere uger svævede hun mellem liv og død.

Heldigvis svingede pendulet mod den første af de to muligheder.

- Det var hårdt. Jeg havde mange tanker undervejs. Hvordan var hendes muligheder, og hvilket liv kunne hun komme tilbage til, hvis hun overhovedet kunne komme tilbage, fortæller han.

Hun var tilbage

Til alles lykke kom Yrsa til bevidsthed efter nogen tid.

- Jeg kunne med det samme fornemme, at det var hende. Hun var sig selv, fortæller Henrik Svith.

Forude ventede en lang kamp med genoptræning, men Yrsa var sej og ihærdig, og belønningen udeblev ikke. Hun genvandt sin førlighed i en grad, så hun blev i stand til at vende tilbage til et fleksjob på kontoret på teatret Svalegangen i Aarhus. Hun kunne cykle og endda køre bil.

- Det var en enorm lettelse for os, fortæller Henrik Svith.

Parret var stadig ikke blevet gift, selvom det egentlig stadig var ambitionen. Som samlevende i mere end to år, var de dog sikret rent økonomisk, hvis noget alvorligt (igen) skulle ramme én af dem. Troede de. En udbredt misforståelse - skulle det senere vise sig.

Et råb om hjælp

Vi springer til maj 2010.

Henrik og Yrsa er netop færdige med aftensmaden i den lyse udestue. De føler sig heldige.

- Hold op, hvor er jeg glad for, at jeg kan sidde her sammen med dig, siger Henrik til Yrsa.

Tårerne hos dem begge viser, at der er mange følelser på spil.

Efter maden går Yrsa i haven. Hun vil plante om i nogle af blomsterkrukkerne. Henrik sætter sig foran fjernsynet. Efter nogen tid undrer han sig over en bankelyd. Den kommer fra Yrsa, der ligger på terrassen og slår let på vinduet ind til stuen. Det er et råb om hjælp. Henrik løber ud til Yrsa.

- Jeg tror, at det skete igen, siger hun.

Yrsa har fået endnu en blødning i hjernen. Tilbage til sygehuset. Tilbage til den samme afdeling, de samme læger, det hele én gang til.

Ked af det og vred på samme tid

Men denne gang er der ikke noget at gøre. Yrsa dør kort tid efter på sygehuset.

- Jeg var ked af det og følte, at det var en stor uretfærdighed. Hvorfor skulle hun kæmpe sig tilbage fra det, og så alligevel ikke få lov at opleve mere, spørger Henrik Svith uden at forvente svar.

Yrsas bortgang efterlod ham samtidig med et stort problem. For de nåede aldrig at blive gift, og det betød, at Yrsas forældre skulle arve deres datter. Halvdelen af huset, livsforsikring og alt andet, der var hendes.

- Det var temmelig problematisk. Jeg stod med en stor sorg og skulle samtidig håndtere, at jeg skulle aflevere en masse penge til Yrsas forældre, hvis jeg ville blive boende i huset. Det var svært at overskue. De ville gerne hjælpe mig, men reglerne er, som de er, fortæller Henrik Svith.

Det viste sig nemlig, at Henrik ikke arvede Yrsa blot fordi, at de havde været samlevende i mange år.

- Jeg følte mig dum og ærgerlig over, at jeg ikke havde sat mig ordentlig ind i tingene, forklarer han i dag.

Arvereglerne havde umiddelbart den konsekvens, at han ikke kunne blive boende i huset. Han ville være nødt til at sælge, og dermed vinke farvel til det hus som han sammen med Yrsa havde ombygget og indrettet.

Rakte ud efter hjælp

Men Henrik Svith var parat til at kæmpe, og han rakte ud i sit netværk efter hjælp. Her fandt han Jens Glavind fra LRP, som omgående trådte til med støtte og praktisk vejledning.

- Han havde et forslag til, hvordan vi kunne ordne det. Men han krævede, at jeg tog ham med hjem til Yrsas forældre. Han ville se dem i øjnene, når han spurgte, om de var helt med på at hjælpe mig, fortæller Henrik Svith.

Yrsas forældre var med på den løsning, advokaten fandt, og Henrik kunne blive boende i huset.

- Jeg glæder mig over, at der trods alt var en mulighed for at få hjælp, selvom jeg havde været et fjols. Men jeg kan bare sige, at man skal sørge for at søge hjælp og have styr på papirarbejdet, for det kan hurtigt ende galt, siger han.

- Uden en god, juridisk rådgiver havde jeg ikke klaret skærene.

Henrik Svith fandt efter nogle år lykken igen, da han mødte Ann, som han i dag bor sammen med i huset.

Denne artikel er sponsoreret af LRP i Horsens, der gerne vil sætte fokus på juridisk bistand.

LRP
Det kan have store konsekvenser for et kærestepar at være ugift, hvis den ene dør. Dog betyder det ikke, det er nok at være gift.Er man ikke gift, gælder reglerne i arveloven ikke. Det betyder, at man ikke arver hinanden ved et dødsfald. Det gælder uanset, om man har børn eller ej, og uanset hvor længe man har boet sammen.

Ønsker et par at sikre hinanden - gift eller ugift - skal der oprettes et testamente. Hvis man ikke har et testamente som gift par med børn, så skal man betale sine børn en fjerdedel af det, man ejer, for at få den fulde frihed. Hvis man har lavet et testamente, hvor man sikrer den længst levende, så kan man nøjes med at betale en sekstendedel, når man skifter boet. Sker det ikke for et ugift par, så tilfalder arven livsarvingerne frem for samleveren.

Det er en udbredt misforståelse, at samlevende automatisk arver hinanden efter to års samliv. Det gælder til gengæld, at samlevende i mere end to år slipper for at betale såkaldt tillægsboafgift af en eventuel arv. Her betales blot den lavere boafgift.

Har man som samlevende fælles børn, kan man overveje at oprette et udvidet samlevertestamente. Her kan man selv bestemme, om man vil stilles som ægtefæller i arveretslig henseende.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Kæresten døde og så stod Henrik med et halvt hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.