Video: Gymnastikguru satte gang i gågaden inden Grand Prix


Video: Gymnastikguru satte gang i gågaden inden Grand Prix

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Hop, klap, højre, venstre, kom så, kom så!

Instrukserne - eller ordrerne, alt efter hvordan man ser på det - gjaldede ud over Søndergade fredag formiddag og tiltrak sig mange nysgerrige blikke fra forbipasserende.

Det var da også et syn udover det sædvanlige, da Barthelot, der er kendt fra programmet 'Morgengymnastikken' på DR3, forsøgte at sparke gang i en omgang fællesgymnastik midt på gågaden i anledningen af lørdagens Melodi Grand Prix i Forum Horsens.

Med hop på stedet på godt over en meter, en sjældent set energi og en numse i besiddelse af en vrikke- og rysteevner, der kan frembringe misundelse hos de fleste kvinder, fik den erfarne danser med det fulde navn Barthelot Ekeme Same sat fut elever fra blandt andet Hul i vej Skole og Sct. Ib Skole, der var mødt op for at deltage.

Hoppede igen lørdag

De, der kom tilfældigt forbi, godt pakket ind i vinterovertøjet, var mere tilbageholdende med at deltage i gymnastikken, som naturligvis foregik til sange fra det danske Melodi Grand Prixs repertoire.

Skulle de ændre mening i løbet af fredagen, har de en ny chance lørdag kl. 10, hvor der igen er fællesgymnastik med Barthelot i spidsen ved Kuben.

Denne gang er der billetpræmier på højkant til både Melodi Grand Prix og børnenes MGP, der holdes næste weekend, til de, der dukker op i 'det sejeste outfit', lyder opfordringen fra arrangørerne.

Se fællesgymnastikken i videoklippet.

Video: Gymnastikguru satte gang i gågaden inden Grand Prix

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce