Omtale i tal: Smukfest tager en førsteplads

Smukfest indtager førstepladsen som den festival, der får absolut mest medieomtale pr. festivaldeltager. Pressebillede

Omtale i tal: Smukfest tager en førsteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde Festival og Smukfest dominerer festivalomtalen i medierne og får brugerne til tasterne på sociale medier.

Skanderborg: Målt på deltagere er Roskilde Festival Danmarks største festival, og sammen med Smukfest står de to festivaler for langt størstedelen af den omtale, som danske festivaler genererer.

- Roskilde Festival og Smukfest står til sammen for 60 procent af omtalen af sommerens festivaler i medierne - og på sociale medier står de bag 64 procent af omtalen blandt brugerne, siger Martin Persson, Senior Analyst hos Infomedia.

Han uddyber:

- Roskilde Festival og Smukfest har mange år på bagen og flest festivaldage at skaffe omtale i, men hvis man kigger på medieomtalen af danske festivaler fordelt på festivaldeltagere, placerer Northside sig også i top 3.

I Infomedias opgørelse over festivalernes omtale i redaktionelle medier og på sociale medier fordelt på antallet af deltagere placerer Roskilde Festival sig langt over gennemsnittet.

På trods af det flotte resultat gør både Smukfest og Northside det endnu bedre.

Northside går ind på en andenplads, mens Smukfest indtager førstepladsen som den festival, der får absolut mest medieomtale pr. festivaldeltager.

Forklaringen på de tre festivalers topplaceringer kan formentlig tilskrives flere faktorer ifølge Senior Analyst i Infomedia, Martin Persson:

- Danske festivaler er gode til at skaffe presseomtale og samtidig har deltagerne bærbare opladere med i lommen, der er wifi på festivalpladserne og adgang til en stadigt voksende vifte af medier, hvor de kan dele billeder fra festerne og samtidig connecte med andre festivalgængere. Det giver anledning til deling og tagging af festivaloplevelsen som aldrig før.

Det er da også netop på de sociale medier, at Smukfest for alvor cementerer sin førsteplads som den festival, der får mest omtale pr. deltager.

Mens Roskilde Festival sad på 42 procent af al redaktionel omtale mod Smukfests 18 procent, så tegner de to festivaler sig hver for en tredjedel af al festivalomtale på de sociale medier.

Omtale i tal: Smukfest tager en førsteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce