Ghettosamfund. Om at turde sine værdier


Ghettosamfund. Om at turde sine værdier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Foreningskonsulent i Broen Danmark <br />Henrik Nørgaard
Næsten hvert andet klasselokale har ingen ventilation Specialb
Kommentar. 

Horsens: Hvordan er vi kommet dertil, at vi som individer har travlt med at mistænkeliggøre dem, der ikke ligner os selv, og vil gøre meget for at undgå at skulle omgås "de andre" - eller deres børn?

Måske er det, fordi vi i stadig højere grad søger at leve adskilt - de dårligt stillede i én slags ghetto og de velstillede i en anden. Mit bud: Vi skal turde satse på vores værdier.

Eksempel: For min kone og mig har valget af skole til vores tre børn været et bevidst tilvalg af folkeskolen og et fravalg af privatskole. Da vi for mange år siden flyttede til Horsens, var det helt nærliggende, at vores børn skulle på den lokale skole, hvor også de mulige legekammerater gik.

Skolen lå - og ligger - tæt på både villakvarterer og lejlighedsbyggeri samt tæt på flotte naturområder, og den var - og er - både arkitektonisk flot og velholdt. Den lå desuden tæt på vores nye hjem, og der var både cykelsti og skolepatrulje til at sikre en tryg skolevej.

Så der var al mulig grund til at tro, at her gik også de fleste af områdets børn. I øvrigt ligesom vi selv havde oplevet i vores egen skoletid i mindre byer, hvor direktørens søn gik i klasse med arbejdsmandens søn og frisørens datter med lægens datter.

Til vores overraskelse nævnte ejendomsmægleren, der selv boede i kvarteret, ikke skolen med ét ord. I stedet fremhævede han privatskolerne i midtbyen. På trods af,at de lå længere væk og med en højst usikker cykelvej.

Vi begyndte at undersøge den lokale folkeskole. Min kone arbejdede i Horsens og havde kolleger, der boede i samme område, som vi havde udset os. De fleste afviste dog lokalskolen som mulighed, fordi den var "socialt belastet", og de havde selv valgt en privatskole til deres børn.

Men de kendte godt nok ikke nogen, hvis børn gik i den lokale skole. Det viste sig at være svært at finde nogen, der kendte til skolen, som den faktisk var - og ikke kun til rygterne om den.

Heldigvis havde min kone en god kollega, der tidligere havde arbejdet som lærer. Hun kendte lærere, der arbejdede på den pågældende folkeskole, og kunne fortælle, at der var sket en rigtig positiv udvikling, og at skolen var god til at skabe både dygtige og rummelige elever. Vi opsøgte selv skolen, så rammerne, talte med lærere og ledelse og fik et andet indtryk end de advarende billeder.

Der er nu gået en del år, og vores børn er videre i uddannelsessystemet. De havde en lærerig og tryg skoletid med gode kammerater, der havde søde forældre. Og de har alle tre klaret sig godt fagligt - og socialt. Derfor er vi varme fortalere for den lokale skole, også over for kommende forældre.

Til min overraskelse fravælger de unge familier i kvarteret fortsat den lokale folkeskole og vælger en privatskole eller en folkeskole uden for området. Trods nu over 20 års god udvikling og gode faglige resultater.

Når jeg spørger hvorfor, får jeg af nogle svaret:"Frdi jeg ikke tør vælge den for mine børn"! Med en tilføjelse om, at folkeskolen som idé er god og rigtig - "bare ikke for mine børn!"

Hvis vi ikke selv tør vores værdier, hvem så? Jeg er villig til at satse mig selv og mine værdier på et samfund med rum for forskellige mennesker. Jeg håber, at andre vil være med.

Ghettosamfund. Om at turde sine værdier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce