Kommunen vil købe boliger til flygtninge - staten betaler halvdelen

Rådmand Kristian Würtz mener, at det kan blive en god handel for Aarhus at afsætte 12 mio kroner til boliger til flygtninge. Foto: Lars Rasborg

Kommunen vil købe boliger til flygtninge - staten betaler halvdelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AARHUS: Aarhus modtager i 2018 godt 160 flygtninge. Det er den kvote, byen skal tage i mod som led i fordelingen af flygtninge til landets kommuner.

Med flygtningene følger også en forpligtelse til at sørge for, at de har et sted at bo. Og det kniber det med.

Vurderingen lige nu er, at der mangler boliger til et sted mellem 60 og 80 personer.

Det er der råd for. Staten er klar med et tilskud til Aarhus på små 12 mio. kr. til indkøb af boliger til flygtninge - hvis kommunen selv stiller med et tilsvarende beløb.

Og det er et flertal i byrådet klar til. Til at opkøbe boliger rundt omkring i kommunen.

Venstre, konservative og Dansk Folkeparti er modstandere af at købe boliger op.

- Aarhus skal ikke bruge flere penge på flygtninge. De skal ikke placeres, de skal samles i centre, indtil de kan vende tilbage til deres hjemlande, sagde Knud N. Mathiesen (DF).

Social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S), der står bag planen, kunne henvise til, at det er regeringen, der fordeler flygtningene, og at kommunerne har pligt til at finde boliger til dem i den fem-årige integrationsperiode.

- Her kan vi gøre det på en rigtig fornuftig måde, fordi staten betaler halvdelen. Så spørgsmålet er: Skal vi sige ja eller nej til at modtage 12 mio. kroner. Hvis vi er lidt kloge, vil vi siden kunne sælge boligerne for mindst det samme, som de er købt for, sagde rådmanden.

Selv om der er et flertal for det i byrådet, skal spørgsmålet om boligopkøb behandles nærmere i social- og beskæftigelsesudvalget, inden det vender tilbage på byrådets dagsorden.

Kommunen vil købe boliger til flygtninge - staten betaler halvdelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce