Flot natur og hyggelige byfester: Nu skal Hedenstederne "hashtagges"

Det er billeder som disse, der skal være med til at brande Hedensted Kommune under #Hedenstederne. Disse ni billeder er alle mærket med #Hedenstederne på det sociale medie Instagram og lagt ud af både almindelige borgere og kommunale profiler.

Flot natur og hyggelige byfester: Nu skal Hedenstederne "hashtagges"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foredragsrække om sociale medier skal gøre lokalsamfundene i Hedensted Kommune mere synlige. 35 Hedensted-borgere blev som de første klogere på kommunal branding via sociale medier på Borre Knob tirsdag aften.

Glud: En idyllisk blomsterhave, en morfar på bådebroen med sit barnebarn i hånden eller fodboldpiger på vej til kamp på det lokale stadion. Det er alt sammen billeder, der ledsaget af #hedenstederne kan være med til at gøre de 31 lokalsamfund i Hedensted Kommune synlige på de sociale medier og måske endda i sidste ende få flere til at flytte til kommunen.

Det mener i hvert fald Hedensted Kommunes brandingkonsulent Kasper Arlund, der sammen med det digitale rådgivningshus Seismonaut tirsdag aften tog hul på en kommunalt betalt foredragsrække med tips og tricks til sociale medier.

Indtil videre har omkring 100 personer tilmeldt sig de i alt fem møder. Heraf var omkring 35 mødt op til det første af møderne, der foregik på Borre Knob. Næste møde i rækken på Aarstiderne i morgen er forlængst fyldt op, mens der stadig er pladser på de to møder i næste uge på hhv. Lindved Mejeri og Østjysk Våbenfabrik.

- Vi havde på forhånd sagt, at vi ville gennemføre, hvis der kom otte, og at 15 var en succes. Så det her er langt over forventning. Selvom vi har haft sociale medier længe, er det som om, der er et stort uforløst potentiale omkring det. Folk er nysgerrige på det og vil samtidig gerne bidrage til at få flere kunder i butikken, flere legekammerater til deres børn eller flere ildsjæle i klubben, lød det inden mødet fra Kasper Arlund.

Hvad er # og SoMe?
På sociale medier som Facebook og især Instagram bruges såkaldte hashtags til at kategorisere opslag efter bestemte ord og geotags til at kategorisere efter lokationer.

Skrives der f.eks. #hedenstederne i et opslag på en offentlig/åben profil vil opslaget komme frem i en søgning på #hedenstederne.

Hedensted Kommune opfordrer til at bruge #hedenstederne #landsbyliv samt et hashtag med ens lokalsamfund, når man laver opslag, der handler om:
  1. Fællesskab, familie og landsbyliv
  2. Natur og steder
  3. Arrangementer

Mange bække små

Han har taget udgangspunkt i, at troværdigheden hos "almindelige personer" man kan spejle sig i, er langt højere end hos f.eks. embedsfolk og virksomhedsejere. Derfor giver det mening at mobilisere Hedensteds borgere til at blive såkaldte mikro-influenter - altså almindelige mennesker med relativt få følgere eller venner på de sociale medier, der gennem personlige fortællinger gør reklame for et produkt, virksomhed eller i det her tilfælde en kommune.

- Det er en lidt unik ting, at en kommune sætter fokus på sociale medier på den her måde. Det er selvfølgelig en del af en bredere brandingindsats, men det er et vigtigt initiativ og måske endda det vigtigste. Det passer godt til os, da en stor del af DNA'en i Hedensted Kommune er, at vi samarbejder om at få tingene til at ske, lyder det fra Kasper Arlund, der vurderer, at indsatsen omkring de sociale medier vil koste kommunekassen omkring 200.000 kr.

Kommunal branding
I 2013 vedtog Hedensted byråd at bruge cirka to mio. kr. om året på at tiltrække nye borgere. Det skulle ske via en kampagne med navnet "Hedenstederne".Efterfølgende er beløbet faldet til omkring halvdelen.Der er bl.a. lavet et logo bestående af 29 små farvede felter, og et slogan, der lyder "For alle der vil".Der er også blevet brugt brandingkroner på serien "Hedensted High", som blev optaget på Tørring Gymnasium, "På-gensyn-pakker" til unge fraflyttere, tilflyttermagasinet "Hedenstederne" og en julebus, som henter unge i studiebyerne hjem til jul.

Et blandet publikum

At blive ambassadør for bosætning i Hedenstederne- vel at mærke uden at blive betalt for det, skræmmer på ingen måde 30-årige Marie Holm fra Skjold, der havde taget sin veninde 26-årige Sidsel Bach med til mødet.

- Jeg vil rigtig gerne fortælle om, at det er dejligt at bo på landet, og at man også godt kan gøre det som akademiker og småbørnsfamilie. Det kunne da kun være fedt, hvis jeg kunne få alle mine studiekammerater til at købe hus i Skjold, lød det med et smil fra Marie Holm.

Hun er allerede meget aktiv på de sociale medier og har i flere år brugt at markere sine instagram-fotos med #hedenstederne. For andre af deltagerne som 67-årige Margrethe Kristensen fra Hedensted er vejen til at lave et hashtag lidt længere.

- Jeg har en profil på Facebook, men jeg bruger den meget lidt. Jeg er taget med til mødet for at blive lidt klogere på de sociale medier, men jeg må indrømme, der er en del for mig at lære endnu. Interessen er der nok, men jeg er nok alligevel for lidt interesseret til virkelig at gå i dybden med det, konkluderede Margrethe Kristensen efter mødet.

Flot natur og hyggelige byfester: Nu skal Hedenstederne "hashtagges"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce