Lokalt erhvervsliv skal hyldes med fem priser - Business Horsens gentager prisuddeling

Per Hansen, adm. direktør i Ejendomsselskabet Casa og medstifter af Casa A/S, fik sidste år Horsens Inspire-prisen. Blandt andet for nytænkning, visioner, vilje og for at udvise stort engagement for Horsens, for Søndergade, for detailhandlen og for de lokale relationer. Arkivfoto

Lokalt erhvervsliv skal hyldes med fem priser - Business Horsens gentager prisuddeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem gør en forskel til gavn for hele det lokale erhvervsliv, og hvilke modige iværksættere fortjener et særligt rygstød? Sådan spørger Business Horsens, som nu efterlyser kandidater til en række erhvervspriser.

Horsens: Mange gør en indsats til gavn for det lokale erhvervsliv. De skal bakkes op, og de skal frem i lyset, så de måske kan være med til at inspirere andre, mener Business Horsens.

Derfor lægger organisationen nu igen op til en stort anlagt erhvervsfest med prisuddeling til en række virksomheder - eller personer eller organisationer - der gør en forskel.

Horsens Inspire, som tiltaget er døbt, løber i år af stablen for anden gang. Det sker 8. november i Insero Atrium ved Forum Horsens.

Priserne skal dels være med til at give prismodtagerne rygstød til at fortsætte det gode arbejde, og dels er der ofte masser af inspiration for andre at hente i de gode historier, lyder det fra Business Horsens.

- Samtidig sætter Horsens Inspire også ekstra fokus på, hvor stærkt og varieret vores erhvervsliv egentlig er. Det er vigtigt, at vi får skabt øget bevidsthed om det, både inden for og uden for kommunegrænsen, forklarer erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen.

Tre erhvervspriser

Ligesom sidste år er tre erhvervspriser i spil, og lige nu efterlyser Business Horsens kandidater til hver af dem. Kandidater kan indstilles frem til 19. september.

Den store Inspire-pris er bredt defineret. Den gives for "ekstraordinær indsats til gavn for det lokale erhvervsliv". Gerne en indsats, der har formået at samle andre og som har stærke samfundsansvarlige værdier, fremgår det blandt andet af uddybende kriterier.

Iværksætter-prisen hylder nytænkning, mod og vilje, mens prisen, der er døbt "Match for fremtiden", gives for at tage særligt medansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft på bedste vis.

En jury udvælger tre finalister til priserne, og herefter er det så op til publikum på finale-aftenen at stemme på en vinder i hver af disse kategorier.

Desuden vil cityforeningen samme aften uddele priserne Årets Butik og den nye Årets Spisested. I ugerne op til finaleaftenen vil kunderne i byens butikker og spisesteder kunne stemme på deres favoritter til prisen. Top tre går videre til finaleaftenen, hvor publikum ved afstemning kårer den endelige vinder i hver gruppe.

Tv-personligheder fyrer op

Journalist, tv-vært og iværksætter Morten Resen kommer til at styre slagets gang 8. november.

- Vi vil gerne have de gode eksempler, historierne og inspirationen fra vindere og finalister endnu mere ud over rampen. Det skal Morten hjælpe os med at få frem, blandt andet ved at trække på egne erfaringer som både journalist og iværksætter, siger erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen.

- Dermed har vi ændret en smule på formatet i forhold til sidste år, hvor underholdning og sjov var et meget dominerende element i Horsens Inspire, og hvor de gode eksempler og inspirationen måske fyldte for lidt, tilføjer han.

Fest og sjov skal der dog også være plads til, mener Business Horsens, der har hyret komiker Thomas Warberg, der bl.a. er kendt fra "Live fra Bremen", til at stå for underholdningen.

Lokalt erhvervsliv skal hyldes med fem priser - Business Horsens gentager prisuddeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce