Vi har mistet dannelsen i den måde, vi kommunikerer på: Opfør dig ordentligt - og tal ordentligt


Vi har mistet dannelsen i den måde, vi kommunikerer på: Opfør dig ordentligt - og tal ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister og direktør for Kræftens Bekæmpelse
Billede
Debat. 

Samtale: Her kommer et ord, som alt for ofte er blevet brugt: Ældrebyrden!

Et ord, der på en nedladende måde reducerer en stor del af befolkningen til et investeringsobjekt, som er slået fejl. Til en byrde, som andre må slæbe på.

For det første er det forkert. Den store gruppe af ældre borgere udgør ikke et minus. Tværtimod kan man med god ret hævde, at de tæller som et stort plus - nemlig samfundets samlede opsparing af viden, erfaring og indsigt.

For der andet er det at tale om bestemte mennesker som en samfundsbyrde slet og ret skamløst og udtryk for mangel på respekt.

Desværre er det ikke et enestående tilfælde. Den offentlige debat er fyldt med forråelse. De sociale medier har gjort det lettere at komme med nedsættende og fordømmende udgydelser. Det er hurtigt og simpelt at svine andre til. Vi ser ikke modtagerens reaktion. Heller ikke når der på kynisk vis sendes sexvideoer af kammerater og tidligere kærester.

På de sociale medier finder vi udtryk som "Husk storskraldet" under et billede af tre mørkhudede personer. Det er blevet normalt at nedgøre eller tale respektløst om hinanden. Det gælder også i den politiske debat, i medierne og i erhvervslivet. Når ord og sprog gentages tilstrækkelig længe, er der ikke langt til handling.

Tidligere i historien var det en kulturbærende værdi at blive budt velkommen. I dag risikerer migranter at blive mødt med en spytklat. Og omvendt: Etnisk danske piger kaldes ludere af nytilflyttere. Bankfolk udråbes som banditter, offentligt ansatte og deres familier trues på livet.

Det er, som om vi har mistet det sprog, der udtrykker ordentlighed og dannelse. Det vil sige et sprog, der er i stand til at bære menneskelige erfaringer og er åbent for, at ikke alt i tilværelsen kan måles, vejes og beherskes. Hvordan vi taler til hinanden, har afgørende betydning for menneskers trivsel. Sproget er det mest magtfulde middel, vi overhovedet har. Vi må værne om vores sprog, så det udtrykker empati, før det udtrykker nedladenhed eller foragt.

"Tal ordentligt!" - kunne man have lyst til at sige. "Og opfør dig ordentligt!", kunne man tilføje. Men hvem vil i dagens Danmark gå foran som et godt eksempel? Det vil måske seniorerne - den udskældte "ældrebyrde" - som med et langt livs erfaringer i rygsækken ved, at vi når længst, hvis vi omgås hinanden med respekt, empati og redelighed. Og at vi hver især har ansvar for både os selv som det ordentlige menneske og for det ordentlige samfund.

Danskerne lever længere, og seniorgruppen bliver derfor større. Historisk har vi aldrig haft så mange "frie" senior-år til rådighed, når vi forlader arbejdsmarkedet. For nogle kan det blive en udfordring, at der måske ligger 25 års seniorliv forude - for hvordan bruger de tiden og deres kompetencer, så både de selv og andre får glæde af det?

Det spørgsmål kan landets ældrehøjskoler hjælpe med at drøfte. Der er er brug for, at højskolerne igen går aktivt ind i debatten i disse år, hvor globalisering, klimakriser og folkevandringer udfordrer den virkelighed, vi kender.

Der findes ingen ældrebyrde. Derimod findes der tusindvis af engagerede, oplyste og erfarne seniorer, som er klar til at stille sig til rådighed for fællesskabet. Gerne som frivillige og som aktive, selvstændige og selvtænkende medborgere i et samfund, hvor vi også lytter til dem, vi er uenige med. Og hvor vi ikke måler et menneske på dets nytteværdi.

Vi har mistet dannelsen i den måde, vi kommunikerer på: Opfør dig ordentligt - og tal ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce