Planer om en streetpark i Hornsyld: Børn fik forsmag på gadeidræt

Tirsdag var der gadeidrætsdag på Skolen i Midten, og børn og elever fra Hornsyld Idrætsbørnehus, Hornsyld Skole og Skolen i Midten deltog i de forskellige aktiviteter. Et af dem var at stå på skateboard, og Kim Batiste på 34 år var instruktør for børnene. Foto: Michael Svenningsen

Planer om en streetpark i Hornsyld: Børn fik forsmag på gadeidræt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnehavebørn og skoleelever i Hornsyld prøvede tirsdag breakdance, parkour og at stå på skateboard, da der var gadeidrætsdag. Den blev holdt som et led i planerne om en "streetpark" i Hornsyld.

Hornsyld: 12-årige Isabell Hvilsted triller forsigtigt og koncentreret på skateboardet, mens hendes veninde støtter hende i at komme frem.

- Det kan være svært at holde balancen på fliserne, siger skateboardinstruktøren.

Tirsdag var der på tværs af Hornsyld Idrætsbørnehus, Hornsyld Skole og Skolen i Midten gadeidrætsdag, hvor børnehavebørnene og elever fra 4. til 7. klasse prøvede at stå på skateboard, breakdance og parkour.

- Det var lidt grænseoverskridende at stå på skateboard, fordi det var svært, men samtidig var det også sjovt, siger Isabell Hvilsted, der går i 6. klasse.

I Galten havde de f.eks. erfaret, at parken havde trukket flere børn og unge væk fra computerskærmene. Og i Aarhus besøgte vi et sted med en gangsti, der havde buler på, hvor folk med barnevogn og rollator fik en lidt anderledes oplevelse af at gå på den, og det vil vi også gerne have i vores streetpark. Der skal være noget for alle - også de ældre.
Peter Gregersen, en del af projektgruppen bag "Hornsyld Streetpark"
Til gadeidrætsdagen viste Kim Batiste eleverne nogle tricks. Foto: Michael Svenningsen
Til gadeidrætsdagen viste Kim Batiste eleverne nogle tricks. Foto: Michael Svenningsen

Streetpark i byen

Formålet med gadeidrætsdagen var at få børnene til at stifte bekendtskab med forskellige former for gadeidræt og give dem blod på tanden til mere.

Planen er nemlig, at der skal laves en "streetpark" i Hornsyld bag Skolen i Midten, hvor børn og unge bl.a. kan stå på skateboard, rulleskøjter, løbe på løbehjul og lave parkour.

- Vi har meget i Hornsyld - både hal, svømmehal og mulighed for at dyrke mange forskellige idrætsgrene - men vi har ikke et sted, hvor man kan dyrke uorganiseret idræt, siger Peter Gregersen på 39 år, som er en del af projektgruppen bag "Hornsyld Streetpark".

11-årige Baldrian Birk Lytza fra 5. klasse var med til at stå på skateboard: - Jeg synes, at det var fedt, fordi jeg lærte en masse, som f.eks. at løfte skateboardet så det står lige i luften, fortæller han. Foto: Michael Svenningsen

Inspirationstur

I projektgruppen er der ca. 10 folk fra bl.a. Hornsyld Skole, Skolen i Midten, BGI Akademiet, Hornsyld Idrætsbørnehus og Børne- og Familiehjemmet Bakkevej.

I omkring et år har projektgruppen snakket om "streetparken", og inden sommerferien var den på inspirationstur arrangeret af DGI rundt i Østjylland og så på forskellige parker og snakkede med folkene bag.

- I Galten havde de f.eks. erfaret, at parken havde trukket flere børn og unge væk fra computerskærmene. Og i Aarhus besøgte vi et sted med en gangsti, der havde buler på, hvor folk med barnevogn og rollator fik en lidt anderledes oplevelse af at gå på den, og det vil vi også gerne have i vores streetpark. Der skal være noget for alle - også de ældre, siger Peter Gregersen.

Til gadeidrætsdagen prøvede elever også kræfter med breakdance. Foto: Michael Svenningsen
Til gadeidrætsdagen prøvede elever også kræfter med breakdance. Foto: Michael Svenningsen

Børn kommet med idéer

Hvad Hornsyld Streetpark helt konkret skal indeholde, er endnu ikke besluttet. Men tanken lige nu er, at der skal være betonbaner, ramper, bænke, gynger og parkourstilladser.

Samtidig er det vigtigt for projektgruppen at involvere og inddrage børnene i processen, da det kan være med til at give dem ejerskab over projektet, fortæller Peter Gregersen.

Derfor har 5., 6. og 7. klasserne på Hornsyld Skole og Skolen i Midten i "Håndværk og Design" lavet modeller og tegninger med idéer til, hvordan en streetpark i deres verden kan se ud, og en af dem var 11-årige Baldrian Birk Lytza fra 5. klasse.

- Vi har en u-rampe af ispinde, fordi det kunne være sjovt at have sådan en i parken, da man bl.a. lærer at balancere lidt bedre. Jeg tror, at det bliver fedt med en streetpark, og jeg vil gerne bruge den til at stå på skateboard og løbehjul, siger han.

Streetparken skal finansieres ved fundraising, og hvornår den kan stå færdig, ved Peter Gregersen endnu ikke, men han håber, at det er inden for et til to år.

Det næste skridt bliver at tage fat i relevante firmaer, der kan bygge, og her vil projektgruppen medbringe børnenes idéer.

Til gadeidrætsdagen prøvede elever også kræfter med breakdance. Foto: Michael Svenningsen
Til gadeidrætsdagen prøvede elever også kræfter med breakdance. Foto: Michael Svenningsen
Signe Damgård (t.v.) og Isabell Hvilsted (t.h.) er begge 12 år og går i 6. klasse. De prøvede at stå på skateboard, som både var svært og sjovt, fortæller Isabell Hvilsted. Foto: Michael Svenningsen
Signe Damgård (t.v.) og Isabell Hvilsted (t.h.) er begge 12 år og går i 6. klasse. De prøvede at stå på skateboard, som både var svært og sjovt, fortæller Isabell Hvilsted. Foto: Michael Svenningsen
Formålet med gadeidrætsdagen var bl.a. at give børnene mulighed for at prøve dele af det, der er tiltænkt at være i
Formålet med gadeidrætsdagen var bl.a. at give børnene mulighed for at prøve dele af det, der er tiltænkt at være i "Hornsyld Streetpark". Foto: Michael Svenningsen

Eleverne lyttede godt efter, inden de selv skulle prøve at lave nogle tricks. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce