Beboere i Hou Strandpark: Vi fik intet ud af at spørge politikerne

For anden gang var der mandag eftermiddag spørgetid om Hou Strandpark før et byrådsmøde. Spørgerne var ikke imponerede over politikernes svar. Foto: Søren E. Alwan

Beboere i Hou Strandpark: Vi fik intet ud af at spørge politikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hverken borgmester Uffe Jensen (V) eller Elvin Hansen (S) vil tage for gode varer, at en ny lokalplan med rækkehuse vil betyde fald i huspriserne i parcelhusudstykning.

Odder: To gange har forskellige beboere i Hou Strandpark benyttet sig af byrådets spørgetid. Og i begge tilfælde føler de, at udbyttet har været ringe. Formatet med spørgetid giver ingen dialog, og derfor tænker de på at invitere byrådet til Hou.

- Vi har overvejet at lave et borgermøde, hvor vi vil invitere politikerne. Vi har allerede haft politikere til at besøge os ude i området. Nogle har været mere villige til det end andre, siger Tina Grønkjær-Petersen.

Hun er formand for grundejerforeningen Hou Strandpark og havde selv stillet nogle spørgsmål, da der var spørgetid før byrådsmødet i august. I går var der igen byrådsmøde og spørgetid, og Tina Grønkjær-Petersen og andre beboere i Hou Strandpark var mødt op for at lytte.

Bagefter samledes borgerne udenfor rådhuset og blev enige om, at spørgetiden i Odder ikke duer.

- De kunne lære af Silkeborg, lød det fra en af tilhørerne.

Silkeborg Kommune har før hvert byrådsmøde dialogmøder, hvor borgerne kan kommentere og spørge om sager vedrørende kommunen. I Odder er det kun muligt at stille skriftlige spørgsmål, men der er ingen dialog.

Vil ændre lokalplan
I 2008 gav lokalplan 5025b mulighed for at udstykke et landbrugsområde til boligområde. Det fik senere navnet Hou Strandpark.I efteråret 2017 bad ejeren af området kommunen om at lave en ny lokalplan. Den har været i offentlig høring og vil gøre det muligt at bygge rækkehuse i stedet for parcelhuse to steder i Hou Strandpark. Det har nogle af beboerne i Hou Strandpark protesteret imod.

Nedgør ejendomsmægler

Ved mandagens byrådsmøde var det Thorkild og Angelika Rosenskjold, der havde stillet spørgsmål til en række politikere.

- Det fik vi intet ud af. Det er ret groft, at de bare nedgør en ejendomsmægler med mange års lokalkendskab, siger Thorkild Rosenskjold.

Parret havde bl.a. spurgt Elvin Hansen (S), om ikke kommunen havde et moralsk erstatningsansvar over for beboerne i forhold til deres formuetab, hvis en ny lokalplan for Hou Strandpark bliver vedtaget. Og de havde spurgt borgmester Uffe Jensen (V), hvem der skal betale, når de får en værdiforringelse af deres bolig.

Spørgsmålene blev stillet med henvisning til, at ejendomsmægler Kurt Svith fra EDC i Odder tidligere har vurderet, at Hou Strandpark 32 vil miste ca. en halv mio. kr. i værdi. Angelika og Thorkild Rosenskjold har selv boet i nummer 30 i tre år.

Elvin: Hustab er filosofiske

Elvin Hansen svarede bl.a.:

-Jeg er bekendt med at en lokal ejendomsmægler har udtalt sig om nogle filosofiske huspristab i Hou Strandpark i fremtiden. Ejendomsmæglere har før taget fejl, når de begiver sig ind på at prissætte af huse i fremtiden. Jeg vil gerne se et pristab, før jeg kan tage endelig stilling til spørgsmålet (om erstatning, red.), sagde Elvin Hansen i spørgetiden.

Borgmesteren ville heller ikke taget stilling til et værditab.

- Vurderingen må stå for ejendomsmæglers regning, og jeg vil ikke på vegne af Odder Kommune gå ind i vurderingen af et påstået værditab, sagde Uffe Jensen.

- Politikerne svarer mere eller mindre det samme. Vi købte en grund og flyttede hertil fra Mårslet. Vi er imod, at der bliver lavet rækkehuse i stedet for villaer, for rækkehusene vil tage vores udsigt. I vores verden er en aftale en aftale, men med en ny lokalplan kommer det til at se helt anderledes ud, siger Angelika og Thorkild Rosenskjold.

Beboere i Hou Strandpark: Vi fik intet ud af at spørge politikerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce