28-årig i fængsel - havde 200 gram kokain i sin lejlighed

Den 28-årige skal både i fængsel og kan se frem til en betinget udvisning. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

28-årig i fængsel - havde 200 gram kokain i sin lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der venter en 28-årig skanderborgenser en fængselsstraf og en betinget udvisning, efter han fredag var for retten i Horsens.

SKANDERBORG: En 28-årig mand fra Skanderborg skal et år og tre måneder i fængsel, efter at politiet fandt blandt andet 200 gram kokain, tre vægte og 8.700 kroner i kontanter i hans lejlighed. Det besluttede retten i Horsens fredag.

Sagen har ellers sin begyndelse 7. maj 2017, hvor politiet altså fandt tingene i mandens lejlighed. De var der egentlig, fordi de havde fået en anmeldelse i forbindelse med at manden var blevet overfaldet af flere personer. Her fik den 28-årige lov til at forlade lejligheden for at tage på skadestuen, men vendte aldrig tilbage. Han dukkede først op 13. marts i år, hvor han blev arresteret og har siddet varetægtsfængslet siden.

- Manden blev idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel, hvor retten blandt andet lagde vægt på den betydelige mængde kokain, og derfor fandt, at der var tale om besiddelse med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Det betyder, at manden skal ind og afsone fængselsstraffen. Retten valgte derimod ikke at følge anklagemyndighedens påstand om ubetinget udvisning, men udviste i stedet manden betinget. Manden blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen på grund af flugtrisiko, siger anklagerfuldmægtig Camilla Jørgensen om dommen.

Manden modtog dommen, men tog betænkningstid i forhold til afgørelsen om fortsat fængsling indtil afsoning.

28-årig i fængsel - havde 200 gram kokain i sin lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce