Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Familien Sonne vidste ikke, at der i Odder på perron tre er et stort gab mellem letbanetoget og perronen, da den lørdag ville tage turen til Aarhus H fra Odder Banegård. Det betød, at den måtte opgive at komme med toget. Foto: Morten Pape

Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afstand mellem perron og tog betød, at kørestol ikke kunne komme om bord.

Odder: Det, der skulle have været den første udflugt med letbanen for Dea Sonne, blev lørdag formiddag i stedet en stor skuffelse.

Som det har været fremme i flere medier, er der nemlig på syv stationer mellem Odder og Aarhus problemer med at komme om bord på toget, fordi afstanden mellem perron og toget er for stor. Nogle steder er den helt op til 21 cm, hvilket gør det helt umuligt at få mingeleret en kørestol ind. Specielt når den som Dea Sonnes kørestol har små hjul foran.

Det vidste familien Sonne ikke, da den lørdag formiddag fandt på, at den sammen ville tage turen fra Odder til Aarhus. Måske tilskyndet af, at det lørdag var ganske gratis at komme med toget.

- Da vi bor i Silkeborg, havde vi ikke hørt om problemerne med adgang til toget. Derfor besluttede vi at hente Dea på Solbakken i Odder, hvor hun bor, og tage på tur. Men jeg skal lige love for, at vi er blevet skuffede, sagde Anders Sonne på egne og familiens vegne.

- Jeg synes, at det er forargeligt, at man taler så meget om tilgængelighed og om, at handicappede skal have mulighed for et selvstændigt liv, når de ikke engang kan komme om bord i et tog. Det må Aarhus Letbane gøre noget ved hurtigst muligt, sagde han.

Fokusgruppe kigger på problemet
Aarhus Sporveje har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder.En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.

En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.

En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.

Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.

Kilde: Aarhus Letbane.
Ejvind Mortensen er medlem af handicaprådet i Odder. han forventer, atAarhus letbane og Midttrafik løser probemenre med tilgængelighed hurtigst muligt. Foto: Morten Pape
Ejvind Mortensen er medlem af handicaprådet i Odder. han forventer, atAarhus letbane og Midttrafik løser probemenre med tilgængelighed hurtigst muligt. Foto: Morten Pape

Alle vidste det

Det samme mener Ejvind Mortensen, medlem af handicaprådet i Odder Kommune og af Letbanens Råd for Tilgængelighed, som har været med på sidelinjen under etableringen.

- Jeg har kun været med, siden byrådsmedlem Ole Lauth døde, men jeg har dog deltaget i møder, hvor letbanen erkendte, at man på grund af bl.a. kurver ikke kunne sørge for vandret tilgængelighed mellem perron og letbanetog uden en vis afstand. Men løftet var, at der på 14 ud af 29 perroner på Odderstrækingen er fuld tilgængelig, og at der på de andre maksimalt ville være et gab på 10 cm Det holder da slet ikke, når der her i Odder på spor tre er en afstand på 15 cm og i Beder en på 21 cm, siger rådsmedlemmet, der forventer, at Midttrafik og Aarhus Letbane får løst problemerne i løbet af ganske kort tid.

- Det her problem skal ikke syltes men løses i pokkers fart. Derfor glæder jeg mig til meget hurtigt at blive inviteret med i det udvalg, som Letbanen har lovet at nedsætte, så problemerne kan blive løst, siger han.

Familie skuffet og forarget: Datter kunne ikke komme med letbanen i sin kørestol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce