Ny festival fik våd fødsel: Rock, rap og pop trumfede regn og mudder på Fængslet

Scarlet Pleasure fik for alvor folk til at stimle sammen foran scenen. Foto: Frederikke Brandt

Ny festival fik våd fødsel: Rock, rap og pop trumfede regn og mudder på Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Wall Of Sound-festivalen blev født i en regn af mudder og konfetti og lukkede førstedagen af med glade ansigter, høj stemning og en genial Benal-afslutning.

For det skulle være vådt, før det blev godt på Horsens' nye, store festival på Fængslet.

Festivalen, der har vokset sig større på fundamentet af Stoneass- og Display-festivalen, fik fredag taget et lovende afsæt og skabt en ramme med musik og stemning, der altså dog først fik overtaget, da vejrguderne slap sit regnvåde greb ved Fængslets mure.

Festivalledelsen måtte køre store mængder flis på det sjappede, mudrede underlag, men det afholdt ikke over 2000 feststemte publikummer i at stemple ind i billetlugerne og videre ud på festivalpladsen, der er placeret for foden af Fængslet i den lille, intime park.

De første indtryk hos festivalledelsen er positive, fortæller Jeppe Vind fra Kulisselageret.

- Der har været en fantastisk overvældende opbakning. Folk har trods vejret hygget og feedbacken har været: "wauw - det har vi haft brug for i Horsens".

- Vi har haft en know-how med de andre festivaler. Nu har vi så skruet volumen op, men bevaret oplevelsen og det nære og intime. Bookerne fra andre festivalerne har også været begejstret over rammerne. Settingen er genial og unik, siger de, forklarer Jeppe Vind fredag nat, efter festivalens første dag blev lukket med et brag af en koncert fra den elektroniske rap-gruppe Benal.

Forsangerinden Selina fra Nelson Can udtrykte sig med energi og charme. Foto: Frederikke Brandt
Forsangerinden Selina fra Nelson Can udtrykte sig med energi og charme. Foto: Frederikke Brandt

Flest til Scarlet Pleasure

Allerede om eftermiddagen var Pelle Peter Jensen - kendt fra Lågsus på P3 - i aktion på dj-pulten sammen med den horsensianske rap-trio Vild Smith.

De gjorde ihærdigt, hvad de kunne for at skabe en lågsus oplevelse for de omkring 150 gæster på pladsen, men måtte også konstatere, at kombinationen af regn, mudder og konfetti er svær.

Da Scarlet Pleasure gik på scenen ved 19-tiden, løftede festivalstemningen sig for alvor og publikum stimlede sammen.

Kvindetrioen Nelson Can var glade for endelig at spille i "Hååårsæns". Det sagde forsanger Selina Gin, der sammen med bassist Signe SigneSigne er fra Odder og sjældent optræder så tæt på hjemstavnen.

- Den eneste festival, der er tættere på, er vist Smukfest - men her er meget federe. I er meget federe, sagde Signe SigneSigne, og så var stemningen ligesom på plads.

Signe SigneSigne havde for lidt lyd i sin mikrofon gennem hele koncerten, og det gik ud over de numre, hvor hun sang med.

Trioen, der også tæller Maria Juntunen på trommer, gav dog alt, hvad den havde i sig, selvom fremmødet og det drypvise vejr kunne have været bedre. Det blev generelt vel modtaget af publikum, mest på sangene fra anmelderroste "EP3", og særligt hittene "Miracle" og "Break down your walls", der udløste dans og fællessang.

Der var flere fremmødte til Alex Vargas, der til gengæld ikke kunne levere samme energi og åbenlys spilleglæde. Rent musikalsk var alt som altid til UG, men han synedes at være fanget i en performance-boble i store dele af koncerten, hvor publikum ikke rigtig var med. Det virkede til, at han selv bemærkede det, da han undervejs spurgte: "har I lidt mere dans i jer i aften Horsens?". Det havde de fremmødte, mens altså primært under storhittene "Higher Love", "Shackled up" og "Solid Ground".

Den elektroniske rap-duo Benal lagde festivalen i seng med et intenst, rutineret show, der fik folk til at danse med til toner af især hittene "Nu her" og "Uh, babe".

Benal lukkede førstedagen af Wall Of Sound-festivalen på Fængslet af med et brag. Foto: Frederikke Brandt
Benal lukkede førstedagen af Wall Of Sound-festivalen på Fængslet af med et brag. Foto: Frederikke Brandt

Brødtekst

Der var brug for regnslag og gummistøvler på den sjaskvåde festivalplads. Og selvfølgelig masser af øl. Foto: Frederikke Brandt
Der var brug for regnslag og gummistøvler på den sjaskvåde festivalplads. Og selvfølgelig masser af øl. Foto: Frederikke Brandt
Alex Vargas. Foto: Frederikke Brandt
Alex Vargas. Foto: Frederikke Brandt

Ny festival fik våd fødsel: Rock, rap og pop trumfede regn og mudder på Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce