Familie genhuset efter oversvømmelse i august: Måske slipper vi denne gang

Kirsten Laursen og Henrik Tranum fik ødelagt deres gulve for anden gang på knap tre år under regnvejret 14. august. Fredag frygtede Henrik Tranum, at Odder å igen ville gå over sine bredder. Fotoet her stammer fra 14. august. Foto: Carina Mayner

Familie genhuset efter oversvømmelse i august: Måske slipper vi denne gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familien på Mejerivej er lige nu genhuset i skurvogn på 18 kvm, mens deres hus renoveres efter oversvømmelsen i august. Fredag begyndte vandet i Odder Å igen at stige på deres grund.

Odder: Meget tyder på, at vandet er holdt op med at stige. Men man kan aldrig vide med den å.

Sådan lød ordene fra tømrermester Henrik Tranum, der fredag ved frokostid gik og renoverede sin og hustruen Kirsten Laursens villa på Mejerivej.

Det har han haft travlt med hele ugen, idet familiens forsikringsselskab har accepteret, at han selv står for den totale renovering af huset, som skal til, før det igen bliver beboeligt.

Huset blev ødelagt under oversvømmelserne 14. august, da vandet fra Odder Å steg til uanede højder og endte med at trænge ind i hele huset. Det betød ødelagte trægulve og gipsvægge, ligesom en del møbler måtte lade livet. Bl.a. skal alle køkkenelementer på gulvet fjernes, så der kan blive helt tørt bag dem. Og derfor er villaen på Mejerivej lige nu fyldt med affugtere, som skal tørre huset, før Henrik Tranum kan begynde at sætte nye gipsvægge op der, hvor de gamle blev ødelagt.

Jeg tror ikke, at vi får nye oversvømmelser i dag, men folk skal forstå, hvorfor man bliver nervøs, så snart det regner lidt ud over det sædvanlige.
Henrik Tranum, beboer på Mejerivej i Odder og nabo til Odder Å

Bor på 18 kvm

Den megen fugt har betydet, at familien, der også omfatter datteren Laura på 14 år, har valgt at flytte ud i en haven i en lejet skurvogn. Det i sig selv giver en anstrengt hverdag, som har fået Laura til at skrive til borgmester Uffe Jensen (V). I brevet beder hun ham gøre noget ved Odder Å, så den ikke hele tiden går over sine bredder og oversømmer hendes hjem. Det samme skete nemlig også for knap tre år siden.

- Jeg tror ikke, at vi får nye oversvømmelser i dag, men folk skal forstå, hvorfor man bliver nervøs, så snart det regner lidt ud over det sædvanlige. Derfor er jeg da også glad for, at jeg i formiddags fik besøg af nogle fra teknisk forvaltning, som ville høre, hvordan det stod til - og de kunne se, at vandet allerede var højere end almindeligt. Nu håber jeg bare, at de og politikerne er ligeså lydhøre, når vi på onsdag skal til offentligt møde om klimaforandringerne. For de er da virkelig rykket tæt på her i Odder midtby, siger Henrik Tranum.

Mødet om klimaforandringerne foregår på Odder Park Hotel onsdag 12. september kl. 19-21.

Familie genhuset efter oversvømmelse i august: Måske slipper vi denne gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce