Se alle de gamle billeder: 150 år med bold i Ølholm

Omkring 1970 skiftede klubben navn fra Ølholm Idrætsforening til Ølholm Boldklub. Her ses et drengehold i kamp mod Vinding i den første halvdel af 1980'erne. Foto: Benny F. Nielsen, Vejle Amts Folkeblad.

Se alle de gamle billeder: 150 år med bold i Ølholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ølholm Boldklub blev oprindeligt dannet som skytteforening fire år efter Danmarks store nederlag ved Dybbøl. Selvom geværerne siden er skiftet ud med bolde og springmåtter, har kampgejsten gennem alle 150 år været intakt. I morgen er der fest.

Ølholm: Der er garanti for fodboldanekdoter og sætninger, der indledes med "Kan du huske..", når Ølholm Boldklub i morgen inviterer til stor jubilæumsfest i forbindelse med klubbens 150 års jubilæum.

Den blev stiftet i 1868 som en skytte- og gymnastikforening, og de første fodboldkampe i klubbens navn blev spillet i den sidste halvdel af 1920'erne, mens klubben for alvor voksede i 1930'erne, da Omann's Møbelfabrik udvidede, og møbelsnedkerne fyldte holdene op.

Klubbens første æresmedlem blev Jens Andersen (bedre kendt som Jens Tuborg), der i 1970 blev udnævnt for siden 1929 at have arbejdet aktivt for børn og unge i Ølholm.

På det sportslige plan har Jacob Svinggaard været det største navn i Ølholm Boldklub. Efter at have spillet de første ungdomsår i Ølholm, kom han til Vejle Boldklub, hvor det blev til mange kampe på klubbens divisionshold mellem 1985 og 1992 og nogle få kampe på Landsholdet. Senere fik han en professionel karriere i udlandet.

Af øvrige sportslige præstationer kan nævnes, at Ølholm Boldklub blev amtsmestre i A-rækken i 1958, Jyske Mestre i 1972, mens seniorholdet fra 1995 til 2002 spillede i Serie 2.

Det første murede klubhus blev indviet i 1970, og i 1990 fik Ølholm gennem lokale indsamlinger og frivillig arbejdskraft sin egen hal. Den bliver i dag bl.a. brugt til gymnastik, som faktisk er Ølholm Boldklubs største afdeling målt på medlemmer. Siden 1999 har klubben haft et samarbejde med naboerne i Tørring Idrætsforening omkring seniorfodbold.

Ølholm Boldklub og Ungdomsklub fik i 1978
Ølholm Boldklub og Ungdomsklub fik i 1978 "tiltalende og tidssvarende lokaler" ved en udvidelse af klubhuset på 180 kvm. Ca. 80 mennesker ydede en frivillig indsats, hvilket muliggjorde, at budgettet på 150.000 holdt. På billedet ses Tage Schmidt, Katy Søndergård, Rita Nielsen, Kurt Lauridsen, Birgit Frandsen og Kurt Petersen foran det nye klubhus. Foto: Benny F. Nielsen, Vejle Amts Folkeblad
Det er ikke kun drengene, der kan spille bold i Ølholm. Her ses et pigehold (årgang 1994), der blev Danmarksmestre i 2002 med skoleleder Henrik Stoustrup som træner. Mesterskabet foregik på Sjælland. Alle pigernes forældre var med og overnattede i telte og campingvogne.  Foto: Anders Rimdal Nielsen

Spilledragten var lidt anderledes, da der blev taget holdfoto sidst i 1950'erne. På billedet ses bagerst fra venstre: Niels Nielsen, smed Jørgensen, Rasmus Andersen, Jens
Spilledragten var lidt anderledes, da der blev taget holdfoto sidst i 1950'erne. På billedet ses bagerst fra venstre: Niels Nielsen, smed Jørgensen, Rasmus Andersen, Jens "Tuborg", Aksel Roding, Peter Juul og skomager Lidenstrøm. I midten Harald Rasmussen, snedker Danielsen og Kristian Nielsen. Forrest: Harald Petersen, Peter Julius Rask og Holger Pedersen. Foto: Langskov Lokalhistoriske Forening
- Jeg var seks-syv år, da jeg begyndte at spille fodbold. Det foregik på en mark bag mejeriet, og jeg kan huske, at vi måtte samle koklatter op, inden vi kunne gå i gang med at spille. Da jeg var 10 år, fik vi den første rigtige fodboldbane i Ølholm. Det var møbelfabrikken Omann, der skænkede den, fortalte nu afdøde Svend Åge Jensen til avisen i 2008 i forbindelse med sin 70 års fødselsdag. Her er han foreviget med et billede af det første drengehold, han trænede. Arkivfoto: Morten Marboe.

Udlandsture er det også blevet til for Ølholm Boldklub. I år 2000 vandt et af klubbens hold via Hummel en tur til EM, der det år blev holdt i Belgien. Her er flokken foreviget til opvarmningen forud for Danmarks kamp mod Frankrig. Privatfoto: Tage Schmidt

Annonce
Annonce
Annonce