Aakær Gods skifter advokat midt i retssag mod kommunen

En ny advokat skal føre den erstatningssag, som Aakær Gods har rejst mod Odder Kommune. Foto: Morten Pape

Aakær Gods skifter advokat midt i retssag mod kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny advokat forventer ikke, at skifte vil få betydning for forløbet af retssag.

Odder: Aakær Gods har skiftet advokat midt i en retssag mod Odder Kommune. Det kommer dog ikke til at betyde noget for selve sagen, vurderer den nye advokat.

- Jeg skal have lidt tid til at læse den op, ellers er der ikke noget hokuspokus i det, siger højesteretssagfører Anker Laden-Andersen fra firmaet HjulmandKaptain.

Tidligere på året stævnede Aakær Gods kommunen med et krav om en erstatning på 39 mio. kr.

Godsejer Johan Koed-Jørgensen mener, at et stort område på godsets jorder er blevet forsumpet, fordi kommunen ikke har vedligeholdt vandløb og dræn mv. Det har ifølge stævningen kostet 38 mio. kr. i jordværdi og ca. 1,1 mio. kr. i driftsindtægter.

Godsets advokat i mange år

- Jeg har været advokat for godset i mange år og blev spurgt, om jeg ville tage sagen, da den blev startet. Jeg vidste godt, det var noget principielt, men jeg havde ikke tid dengang, siger Anker Laden-Andersen.

Det var højesteretssagfører Hans Sønderby Christensen fra advokatfirmaet Sønderby Legal, der i april sendte stævningen fra Aakær Gods til kommunen.

Sønderby Legal er også advokatfirma for foreningen Bæredygtigt Landbrug, hvor Johan Koed-Jørgensen er medlem. Foreningen har flere medlemmer, der fører lignende sager mod kommuner rundt omkring i landet.

Anker Laden-Andersen skal onsdag mødes med Johan Koed-Jørgensen for at diskutere sagen.

- Sagen er principiel, men den er ikke nødvendigvis kompliceret, mener advokaten.

Aakær Gods skifter advokat midt i retssag mod kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce