Brande: Som noget nyt kan man den første fredag i hver måned - foreløbig året ud - høre en rørende, sjov, spændende, tankevækkende eller uhyggelig historie oplæst på biblioteket. Historierne vil være udvalgt blandt både kendte og mindre kendte forfatteres værker.
Læseguiden har en kortere historie med og læser højt.
- Undervejs i læsningen holder vi pauser, nyder en kop kaffe og snakker om det, vi læser, fortæller bibliotekar Kim Kaulbach.
Arrangementerne finder sted om formiddagen og som nævnt er det den første fredag i hver måned.