FC Fredericia fik has på topholdet

FC Fredericia hentede lørdag sæsonens første hjemmesejr . Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

FC Fredericia fik has på topholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejren over HB Køge var sæsonens første på eget græs for FC Fredericia.

Fredericia: FC Fredericia hentede lørdag eftermiddag sæsonens første hjemmesejr.

Den kom i hus mod rækkens tophold, HB Køge, som blev besejret med 3-1 - en sejr som snarere var for lille end for stor.

Der var nemlig masser af chancer til hjemmeholdet i specielt første halvleg.

Efter små 10 minutters spil kom Anders Holvad alene igennem efter en fejl i HK Køges opspil. Holvad afsluttede for svagt, mens FC Fredericia på riposten var ramt af decideret uheld, da et langskud tog den ene opstander.

De efterfølgende minutter brændte det igen flere gange alvorlig på foran HB Køge-målet. Christian Sørensen sendte et fint langskud af sted, som Andreas Hansen i HB Køge-målet klarede i to omgang, og i forbindelse med et hjørnespark måtte sjællænderne cleare bolden tæt inde ved målstregen.

Senere i første halvleg fik FC Fredericia yderligere et par friløbere, uden det lykkedes at score.

Den første kom midtvejs i første halvleg. Efter et flot ryk spillede Victor Torp bolden frem til en fri Dennis Høegh, hvis afslutningen ikke stod mål med forarbejde; Høegh afsluttede i maven på målmanden.

Den anden kom efter en halv times tid og faldt til Dennis Høegh. Andreas Oggesen både erobrede bolden, afdriblede to-tre mand og lagde en perfekt bold til Høegh, men Høegh igen for dårligt. Kuglen ville bare ikke i kasse - for hjemmeholdet.

HB Køge viste langt mere effektivitet og scorede i første halvleg sidste minut på holdets eneste mulighed i løbet af de første 45 minutter. Christian Overby smed en tværpasning, og da Nicolaj Ritter tabte sin direkte duel ude på kanten, blev bolden smidt ind til en fri Jacob Johansson, som let gjorde det til 1-0.

En hård skæbne for et FC Fredericia-mandskab, som i første halvleg skabte muligheder til tre-fire mål.

Træfsikkerheden kom i anden halvleg

Hjemmeholdet viste imidlertid langt mere træfsikkerhed i anden halvleg.

Den blev dog indledt med yderligere et par misbrugte muligheder. Den ene af dem misbrugte Anders Holvad, men han tog få sekunder senere revanche, da han flot sparkede bolden i kassen på et godt oplæg af Nicolaj Ritter.

FC Fredericia bevarede efter scoringen momentum, og det gav efter en times spil resultat. Anders Holvad snittede med hælen fint bolden videre til en fri Christian Sørensen, der sikkert passerede Andreas Hansen og fortjent bragte FC Fredericia foran med 2-1.

Scoringen tvang gæsterne længere frem, uden det dog lykkedes dem at skabe det helt store. Det blev til flere hovedstødsmuligheder, uden der dog opstod noget af nævneværdig farlighed for Alexander Nybo i hjemmeholdets mål.

Som kampens afslutning nærmede sig passede FC Fredericia lidt mere på sig selv. I slutfasen satsede HB Køge og smed den store stopper Jean-Claude Bozga helt frem, og det kostede defensivt.

FC Fredericia kørte i dommerens tillægstid et velgennemført kontraangreb. Niels Letort fandt ved banens midte Nicolaj Ritter, der strøg alene igennem, og Ritte lagde bolden på tværs til en helt fri Sebastian Buch, der definitivt afgjorde kampen med scoringen til 3-1.

FC Fredericias næste kamp er søndag 9. september, når det hjemme gælder mødet med Nykøbing FC.

FC Fredericia fik has på topholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce