Hedensted fik succes med syv reserver

Mathias Kahr Christensen (tv.) førte an i Hedensteds flotte sejr på 2-0 i Svendborg. Arkivfoto: Morten Pape.

Hedensted fik succes med syv reserver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med sejren er Hedensted med i en meget tæt top-fem i danmarksserien - nu gælder det DBU pokalen på tirsdag.

Svendborg: Der var mere nervøsitet end normalt, da Hedensted tog af sted til danmarksseriekampen mod den nye fynske fusion mellem skoleeleverne på Oure og den hæderkronede divisionsklub Svendborg.

Svendborg-holdet kom med sejre over Næsby og B1909, som Hedensted havde tabt til i de seneste kampe, og Hedensted skulle finde reserver for Rasmus Jørgensen, Osei Oviasu, Steffen Holm, der ikke kunne nå frem fra arbejde til fodboldkampen, og de skadede Martin Damsbo, Kristian Bonde, André Givskov og Mirsad Suljic.

Men det er på reserverne, man skal kende et holds styrke, siger et gammelt mundheld, og afløserne gjorde det så fint, at Hedensted vandt kampen med 2-0.

En af reserverne Simon Thisgaard var på færde allerede efter 10 minutter, men fik dog ikke scoret.

Det gjorde til gengæld Mathias Kahr Christensen, der var til bryllup, da Hedensted tabte til B1909. Han tog en klækkelig revanche for sit fravær ved at score begge mål i Svendborg.

- Vi havde stor respekt for Svendborg-holdet, og vi var oppe mod et fantastisk godt fodboldhold, sagde Hedensteds træner, Kasper Adelfred.

- Vi valgte at spille meget afventende over for de fynske boldspillere. De var dygtigere end os med bolden, men vi var klogere end dem, sagde Kasper Adelfred.

Med i tæt top fem

Begge Hedensteds mål faldt efter indkast. Mathias Kahr Christensen headede Nicolai Givskovs indkast i mål til 1-0.

Det andet mål havde et par stationer mere efter indkastet. Ronni Bagge stod for oplægget til Mathias Kahr Christensen, som slog sejren fast. Fynboerne havde også deres chancer, bl.a. et skud på overliggeren.

Blandt reserverne var Jacob Lindstrøm og Jakob Malberg, der var stoppet med fodbold, men som blev hasteindkaldt i nødens stund.

Hedensted var også i den usædvanlige situation, at alle tre Thisgaard-brødre Mikkel, Simon og Mads var med i truppen.

Med sejren kom Hedensted med i en tæt top på fem hold i danmarksserien, selv om Hedensted har tabt de foregående to kampe mod Næsby og B1909.

Hedensteds næste opgave er et pokalopgør mod Aarhus Fremads 2. divisionshold på tirsdag kl. 17.15 på Hedensted Stadion.

- Vi vil gerne videre i pokalen, så vi kan få et superligahold ligesom sidste år, da Lyngby var på besøg, sagde Hedensted-træner Kasper Adelfred.

- Selv om Aarhus Fremad er et 2. divisionshold, er det ikke en publikumsmagnet på linje med et superligahold. Til gengæld har vi sportsligt en god chance for at gå videre.

- Vi vil også videre, siger Aarhus Fremads forsvarsgeneral Andreas Damgaard.

- Vi skal først spille 2. divisionskamp søndagen efter pokalkampen, så vi behøver ikke spare spillere på grund af turneringen.

Hedensted spiller mod et andet af topholdene på det usædvanlige tidspunkt lørdag kl. 10.30 hjemme mod Varde.

Svendborg/Oure-Hedensted 0-2 (0-1)

Danmarksserien

Mål: 0-1 Mathias Kahr Christensen (28.), 0-2 Mathias Kahr Christensen (76.)

Hedensted fik succes med syv reserver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce