Efter næsten 20 års pause: Uldum får fis og ballade på de skrå brædder

Nanne Siff Rasmussen har bl.a. været leder af Teaterforeningen Lille Stjerne og har været instruktør på flere friluftsspil, revyer m.m. i Uldum den sidste snes år. Foto: Ingrid Trier

Efter næsten 20 års pause: Uldum får fis og ballade på de skrå brædder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12 Uldum-borgere har de sidste uger brugt alle hverdagsaftener på at øve dilettant. Stykket "Fuld tilfredshed eller pengene spildt" spiller næste weekend på Karensdal.

Uldum: To sekunder. Så lang tid gik der, fra Uldums teater-ildsjæl Nanne Siff Rasmusen spurgte brugsuddeler Kenneth Rasmussen om, han ville være med til at stable en dilettant på benene, til svaret lød.

- Ja!.

Og som sagt så gjort. I næste weekend fredag 7. september, lørdag 8. september kl. 19.30, samt søndag 9. september kl. 14 spiller stykket "Fuld tilfredshed eller pengene spildt" på Karensdal i Uldum. De seneste tre uger har den til lejligheden samlede teatertrup aften efter aften øvet på forestillingen.

- Det er god gammeldags dilettant, og noget helt andet end de revyer eller friluftsspil, vi før har lavet i kæret og på højskolen. Det er svært at sige præcist, hvad stykket handler om, udover, at det er en komedie med en masse forviklinger og skæve eksistenser, fortæller instruktør Nanne Siff Rasmussen med et smil.

Jeg tror, det har været savnet med dilettant i Uldum. Folket skal jo have brød og skuespil, som romerne sagde.
Henning Rasmussen
Om stykket
Komedien "Fuld tilfredshed eller pengene spildt" foregår på kontoret hos rådgivningsfirmaet "Smith, West og Petsen".Her møder publikum kontorets farverige ansatte og deres mærkelige og forvirrende skare af klienter, som bl.a. tæller ægteskabsforbrydere og medlemmer af en tysk sekt.

Spiller 7. og 8. sept. kl. 19.30 samt 9. september kl. 14 på Karensdal i Uldum. Billetter kan købes i Dagli' Brugsen Uldum eller www.place2book.com Mulighed for at tilkøbe tapas-menu fredag og lørdag.

Medvirkende: Yvonne og Patrick Tobiasen, Heidi C. Jensen, Annette og Thorkild Pedersen, Henning Rasmussen, Kenneth Rasmussen, Celina Busk Nielsen, Vivi Haxhøg Skov, Hanne Sønderkær, Nanne Siff Rasmussen (instruktør), Jan Rasmussen og Magnus Rasmussen.
Thorkild Pedersen og Vivi Haxhøg Skov har flere scener sammen i stykket. Foto: Ingrid Trier
Thorkild Pedersen og Vivi Haxhøg Skov har flere scener sammen i stykket. Foto: Ingrid Trier

Fis og ballade

Hun guider med hård og kærlig hånd de 12 amatørskuespillere i truppen, der både tæller scenevante folk som Henning Rasmussen, Thorkild Pedersen og Kenneth Rasmussen, men også helt nye som Heidi Jensen, Vivi Haxhøg Skov og Patrick Tobiasen, der sidst stod på til skolekomedien i 6. klasse.

- Jeg tænkte, hvorfor ik'? Det er sjovt og anderledes at være med til, og det er tre uger, man bare rykker fuldstændig ud af kalenderen, fortæller Heidi Jensen om hendes motivation for at deltage.

I følge de garvede skuespillere er det mindst 18 år siden, der sidst har været spillet dilettant i byen.

- Men jeg tror, det har været savnet. Folket skal jo have brød og skuespil, som romerne sagde. Det er jo fis og ballade, men jeg tror godt, folk kan lide, at der er nogen, der stiller sig op og er lidt tossede, fortæller Henning Rasmussen, inden han gør sig klar til sin entré på scenen.

Scenen i den gamle lade på Karensdal emmer af hygge og historie og bærer bl.a. præg af Sørens Krogsgaards passion for gamle skilte. Foto: Ingrid Trier
Scenen i den gamle lade på Karensdal emmer af hygge og historie og bærer bl.a. præg af Sørens Krogsgaards passion for gamle skilte. Foto: Ingrid Trier

Nyt spillested

Den befinder sig i år på gården og kulturstedet Karensdal, hvor indehaver Søren Krogsgaard har indrettet den gamle lade til spillested m.m. Tanken med stedet har aldrig været, at det skulle være en dilettantscene, men Søren Krogsgaard kom hurtigt med på ideen.

- Det er jo bare hyggeligt med dilettant, og samtidig bliver det også vores debut med et arrangement med mad. Jeg håber selvfølgelig, der kommer nogle herned, som ikke har været her før, lyder det fra Søren Krogsgaard.

Han har i foråret haft to arrangementer på Karensdal; en koncert med bandet shubi.dk samt et foredrag om udbryderkongen Carl Lorentzen. Begge arrangementer var totalt udsolgt. På Karensdals kalender er udover dilettant en koncert med Katballe & Krogsgaard 5. oktober samt en stor Abba-aften til april næste år.

Efter næsten 20 års pause: Uldum får fis og ballade på de skrå brædder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce