Triumf i Farum: Sjælden og taktisk sejr

AC Horsens bragte sig foran med 1-0 i slutningen af første halvleg. Foto: Tariq Mikkel Khan, Scanpix

Triumf i Farum: Sjælden og taktisk sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FARUM: AC Horsens havde inden mødet med FC Nordsjælland i denne sæson spillet 16 kampe i Farum og blot vundet to af dem, men med en sejr på 1-0 blev statistikken ændret til det bedre.

Det var en sjælden og frem for alt taktisk triumf. AC Horsens spillede uhyre klogt defensivt, og udnyttede en af de få muligheder, der opstod i den anden ende af banen, da Mikkel Qvist i slutningen af første halvleg headede bolden i mål til 1-0.

Med sejren kravler AC Horsens op i midterfeltet i Superligaen foran FC Nordsjælland.

Første halvleg var spil til et mål. AC Horsens trak sig langt tilbage på egen banehalvdel, og var kun på besøg i FC Nordsjællands straffesparksfelt ved en håndfuld lange indkast og et hjørnespark efter en halv times spil. Her fik Sivert Heltne Nilsen headet på mål, men det gav ikke problemer for Nicolai Larsen i hjemmeholdets mål.

Efter 36 minutter faldt kampens første farlige afslutning. Thomas Kortegaard sendte en bold ind i panden på Mikkel Qvist, der sikkert headede bolden i mål til 1-0.

Det gælder ikke altid om at have bolden mest. Det var scoringen et tydeligt bevis på. 65-35 sagde fordelingen i hjemmeholdets favør op til scoringen.

AC Horsens havde held til at pakke sig og pille hurtigheden ud af FC Nordsjællands spil.

FCN fik chancen for at udligne tre minutter før pausefløjtet, men der blev sparket et hul i luften i situationen tæt under mål.

Anden halvleg åbnede med en god aktion af Matej Delac, der var sikker i sine aktioner i feltet, og kort efter fik Rune Frantsen en god omstillingsmulighed, som Nicolai Larsen måtte hive en god redning frem for at undgå målet til 2-0.

FC Nordsjælland sendte Mikkel Rygaard på banen fra anden halvleg start, og det gav mere tempo i hjemmeholdets opspil.

AC Horsens havde dog held og dygtighed til at få lukket ned for FCN's opspil, og hvis der var sprækker i defensiven, stod Matej Delac klar i målet.

FC Nordsjælland fik scoret med otte minutter igen, men målet blev annulleret for hånd på bolden. Rune Frantsen forsøgte sig i en omstilling med fem minutter igen, men blev tacklet tæt under mål.

Matej Delac måtte i aktion i tillægstiden, da Rune Frantsen stod og sov, men keeperen var sikkerheden selv i opgøret.

De to hold:

FC Nordsjælland: Nicolai Larsen, Karlo Bartolec, Victor Nelsson, Abdul Mumin, Mads Mini Pedersen, Magnus Kofod Andersen, Jacob Steen Christensen, Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen, Mohammed Kudus, Jonathan Amon.

AC Horsens: Matej Delac, Peter Nymann, Søren Reese, Mathias Nielsen, Thomas Kortegaard, Rune Frantsen, Sivert Heltne Nilsen, Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, Mikkel Qvist, Sammy Skytte.

AC Horsens spiller igen på fredag hjemme mod Vejle Boldklub.

Triumf i Farum: Sjælden og taktisk sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce