- Når man siger "atomkraft", tænker vi straks på atombomben. På paddehateksplosioner og katastrofer

I august 1978 marcherede tusindvis af mennesker sammen og råbte ?Nej tak til atomkraft?. En såkaldt ?dobbeltmarch?, den ene gik fra Gyllingnæs til Aarhus, den anden fra Stevns til København, kulminerede, da mere end 25.000 danskere nåede Christiansborg Slotsplads. Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix

- Når man siger "atomkraft", tænker vi straks på atombomben. På paddehateksplosioner og katastrofer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskernes holdning til atomkraft er stærkt svingende. Når der sker en ulykke i Tjernobyl eller Fukushima, vil vi ikke have det stads inden for landets grænser, mens vi i mere rolige tider nærmest glemmer, at mere end fem procent af vores energi er baseret på kernekraft. Ifølge eksperter har den danske atomkraftdiskussion aldrig drejet sig om fakta, men derimod altid været domineret af følelser.

Demonstrationer: "Hvad skal ind? Sol og vind."

Sådan stod der på bannerne under marchen i 1978. En såkaldt "dobbeltmarch", der foregik imellem 25. og 27. august det år.

Den ene fodrejse gik fra Gyllingnæs til Aarhus, mens den anden rullede op igennem det sjællandske landskab fra Stevns til København.

5000 mennesker begyndte således marchen imod atomkraft på Stevns. To dage senere nåede 25.000 danskere Christiansborg Slotsplads. Og det fælles fodslag for 40 år siden virkede. I 1985 bukkede de folkevalgte nemlig under for presset og vedtog følgende lovtekst:

"Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt."

Siden dengang har det været småt med atomkraftdebatten i Danmark. Ser man på de målinger, Danmarks Statistik har foretaget i løbet af årene, har danskernes holdning til atomkraft som alternativ energikilde bevæget sig op og ned. I de år, hvor kernekraftværker i Tjernobyl og Fukushima har rystet verden, er vi herhjemme blevet skeptiske. Når atomkraften i længere tid ikke har været en del af mediebilledet, bliver vores holdning noget mere positiv. Men er vi danskere i virkeligheden parate til atomkraft, hvis vi kan være sikre på, at værkerne ikke ryger i luften?

Tja, det er et noget komplekst spørgsmål, forklarer klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen, der har været én af hovedforfatterne bag FN's klimarapporter, og som i dag er tilknyttet Niels Bohr Instituttet:

- Vi ville nok ikke se en atomkraftmarch samle 25.000 mennesker i dag, og samtidig er vi i Danmark enormt autoritetstro. Derfor har vi ikke stillet de store spørgsmål til atomkraft siden 1985, og med tiden kan ingen af os rigtig huske, hvorfor vi egentlig er imod. Når man ikke har en løbende diskussion, fordufter argumenterne også, siger han.

Vidste du, at ...
... der findes 448 kernekraftreaktorer i verden? 99 er placeret i USA, mens Frankrig har 58.... fortalerne for atomkraft ofte peger på, at energiformen skaber en stor stabilitet i priserne? Argumentet lyder, at uran er mere stabilt i pris end for eksempel olie og gas. Det er der dog ikke enighed om.

... kritikerne af atomkraft ofte nævner, at det koster kolossalt mange penge og tager enormt lang tid at bygge et kernekraftværk? Samtidig er det svært at komme af med atomaffaldet.
- Når det kommer til kernekraft, er vi danskere både påvirkelige og pragmatiske. Det er jo ikke mange katastrofer, der har været, men de har alligevel skabt en afgrundsdyb mistillid til atomkraft i befolkningen. Til gengæld accepterer vi i dag i langt højere grad, at der er atomenergi i andre lande, så længe vi bare ikke får det herhjemme, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix
- Når det kommer til kernekraft, er vi danskere både påvirkelige og pragmatiske. Det er jo ikke mange katastrofer, der har været, men de har alligevel skabt en afgrundsdyb mistillid til atomkraft i befolkningen. Til gengæld accepterer vi i dag i langt højere grad, at der er atomenergi i andre lande, så længe vi bare ikke får det herhjemme, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix

Påvirkelige og pragmatiske

Engang var vi rent faktisk ved at få atomkraft i Danmark. I 1960'erne var danske forskere på Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø langt i forberedelserne af atomkraft, men processen tog tid, mens den folkelige modstand imod kernekraften spirede frem.

- Bevægelsen imod atomkraft var stærk, hvilket også sivede ind i de politiske partier. Og når modstanden bliver en fælles vedtagen sandhed rent politisk, er det svært at hamle op med. Man kan sammenligne det lidt med modstanden imod EU-forbeholdene. Hvis der er blevet sagt nej, så tager vi det ikke op igen, og stille og roligt taler vi så ikke rigtig mere om den sag. Atomkraft er noget fælles vedtaget negativt herhjemme, siger Jens Hesselbjerg Christensen, der dog sagtens kan se, hvorfor det forholder sig sådan:

- Når man siger "atomkraft" til os danskere, tænker vi straks på atombomben. På paddehateksplosioner og katastrofer. Man bruger frygten som et argument, for tænk, hvis vi fik et atomkraftværk, og der så kom et terrorangreb.

Lige netop denne frygt er det, der gør, at atomkraftværkerne aldrig rigtig har haft en chance i Danmark, forklarer videnskabshistoriker Henry Nielsen fra Aarhus Universitet:

- Når det kommer til kernekraft, er vi danskere både påvirkelige og pragmatiske. Det er jo ikke mange katastrofer, der har været, men de har alligevel skabt en afgrundsdyb mistillid til atomkraft i befolkningen. Til gengæld accepterer vi i dag i langt højere grad, at der er atomenergi i andre lande, så længe vi bare ikke får det herhjemme, siger han og nævner, at danskerne da også med god grund kan mene, at vort lille land bidrager med noget andet:

- Hele Europa er i dag et tæt forbundet net, hvor elektriciteten flyder over landegrænser. Den danske befolkning vil til enhver tid kunne argumentere for, at vi er førende på vindenergi, som vi kan bidrage med i stedet for at udvikle atomkraft.

Ulykkerne
1) Three Mile Island, 1979:En ulykke på kernekraftværket i Pennsylvania, USA, førte til en nedsmeltning. Området omkring slap dog nådigt.

2) Tjernobyl, 1986:

Ødelæggelsen af Tjernobyls reaktor fire i Ukraine havde store konsekvenser. Faktisk er både befolkning og omgivelser stadig påvirket af katastrofen den dag i dag.

3) Tokaimura, 1999:

Ulykken på det japanske atomkraftværk ramte især de ansatte med stærke stråler.

4) Fukushima, 2011:

En tsunami skyllede ind over kernekraftværket og spredte radioaktive stråler ud over Japan og Stillehavet.
- I fremtiden vil man måske kunne skabe nogle miniatomkraftværker, der laver et langt mindre restprodukt. Det ville være noget, der battede, for restaffaldet er jo netop bagsiden af atomkraft. Der er alt for meget radioaktivt affald, og vi har faktisk stadig noget liggende på Risø, som ingen vil tage imod, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix
- I fremtiden vil man måske kunne skabe nogle miniatomkraftværker, der laver et langt mindre restprodukt. Det ville være noget, der battede, for restaffaldet er jo netop bagsiden af atomkraft. Der er alt for meget radioaktivt affald, og vi har faktisk stadig noget liggende på Risø, som ingen vil tage imod, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Skræmmende fantasi

Spørgsmålet er selvfølgelig så bare, hvor farlig atomkraften egentlig er i dag? Ville vi virkelig - hvis vi byggede et kernekraftværk ved Risø - kunne opleve ulykker, der ville udsætte hele områder og dets beboere for livsfarlig stråling?

- Nej, det er ikke sandsynligt, siger Jens Hesselbjerg Christensen og forklarer, at atomkraftværker med årene er blevet langt mere sikre:

- Hvis man ser på fakta, er det usandsynligt, at et atomkraftværk kan bryde sammen. Men man må så også tilføje, at dette jo kun er, hvad vi kan forestille os. Da atomkraftværket i Fukushima smeltede sammen i 2011, havde man sådan set sikret det imod jordskælv, men man havde ikke overvejet, at en tsunami kunne skylle det væk. Derfor kan man heller ikke kategorisk sige, at der ikke er en risiko forbundet med atomkraft. Men sådan forholder det sig rent faktisk med mange energiformer, påpeger klimaforskeren:

- Atomkraft minder på sin vis om vandkraft, fordi der ikke er nogen spildeffekter, og fordi der er en risiko forbundet med begge dele.

Vandværkerne ændrer for eksempel biodiversiteten i et område, og sommetider bryder dæmningerne sammen og oversvømmer en by. Det taler vi bare ikke om, fordi det er vand, hvilket de fleste forbinder med noget positivt. Billedet af atomkraft er helt anderledes.

For videnskabshistoriker Henry Nielsen er netop den pointe afgørende:

- Hvis du sendte atomkraft ud til folkeafstemning, ville du se, hvordan debatten lynhurtigt kom til at handle om følelser frem for fakta. Om det er godt eller dårligt, vil jeg sådan set ikke vurdere, for selvom politikerne indtil 1985 nok var nogenlunde ligeligt fordelt i holdningen til atomkraft, så har danskerne aldrig været jubeloptimistiske på kernekraftens vegne. Den har virket skræmmende, og derfor har den heller ikke interesseret hverken politikere eller borgere ret meget siden 1985, siger han.

Paddehatten som skræmmebillede

Der nu alligevel sket en smule på atomkraftområdet hertillands i de senere år. Mellem fem og syv procent af al vores energi er kernekraft importeret fra andre lande, og i 2016 besluttede regeringen endda, at der igen skulle forskes i atomkraft i Danmark.

Henry Nielsen har dog svært ved at se, hvad denne forskning skal føre til:

- Man må jo spørge sig selv om, hvad vi egentlig ville vinde ved at starte et kernekraftværk op i Danmark i dag? Fra slutningen af 1950'erne og frem brugte vi tid og energi på at udvikle atomkraft, men det viste sig at være forgæves, fordi man ikke kunne udvikle noget, som de danske elværker ville være med til, mens modstanden i befolkningen bare steg og steg, siger videnskabshistorikeren, som nu godt kan forestille, at en miniatureudgave af atomkraften ville kunne indfinde sig på lang sigt:

- I fremtiden vil man måske kunne skabe nogle miniatomkraftværker, der laver et langt mindre restprodukt. Det ville være noget, der battede, for restaffaldet er jo netop bagsiden af atomkraft. Der er alt for meget radioaktivt affald, og vi har faktisk stadig noget liggende på Risø, som ingen vil tage imod. Derfor tror jeg da også, at det er helt urealistisk, at kernekraften kommer til Danmark inden for den nærmeste fremtid. Jens Hesselbjerg Christensen ser nu alligevel et klimaperspektiv, som måske kan gøre atomkraft nødvendigt for os på et tidspunkt:

- Danskerne er blevet langt mere opmærksomme på klimaforandringerne, og det vil muligvis kunne bane vejen for atomkraft, siger klimaforskeren:

- I en klimadiskussion indgår atomkraft på lige fod med vand, vind og sol, hvis det handler om at begrænse drivhusgasserne, fordi der ikke er noget udslip fra atomkraften. Det store stridspunkt bliver så, om man kan skabe en debat baseret på fakta, hvilket er svært i en tid, hvor følelserne spiller en større og større rolle. Og her er billederne om paddehateksplosioner og nedsmeltede atomkraftværker jo virkelig effektive skræmmeeffekter.

- Når man siger "atomkraft", tænker vi straks på atombomben. På paddehateksplosioner og katastrofer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce