BUPL: Vi skal sørge for, at vi bruger tid og hænder bedst muligt

Det gælder om at planlægge bedst muligt ud fra de ressourcer, man har, lyder det fra fællestillidsrepræsentant for de lokale pædagoger Henrik Daugaard Christensen. Her et glimt fra et tidligere børnehavebesøg, hvor malebøgerne er kommet frem. Arkivfoto

BUPL: Vi skal sørge for, at vi bruger tid og hænder bedst muligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Horsens Kommune er ikke overrasket over undersøgelse, hvor pædagoger efterlyser mere tid. Han ønsker fokus på, hvordan tiden bruges bedst.

Horsens: Vi skal finde ud af at bruge vores tid bedst muligt inden for de rammer, vi har.

Det er holdningen hos Henrik Daugaard Christensen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Horsens Kommune.

BUPL har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at både lokalt og nationalt oplever pædagogerne, at de ikke er nok ansatte til at løse alle deres opgaver.

Den politiske kamp for flere pædagoger overlader han til kredsformanden og lægger selv en pragmatisk linje.

- Når vi nu ved, at det her er et vilkår, vil jeg opfordre ledelsen til at invitere medarbejderne med til at lægge en plan for, hvordan vi bruger ressourcerne bedst. At man får kigget opgaverne efter. Måske er der noget, vi ikke skal lave mere, måske kan nogle opgaver løses på en smartere måde. Selvfølgelig skal vi have de medarbejdere, vi har brug for, men på den enkelte institution handler det om at sikre, at vi bruger pædagogerne og deres tid mest fornuftigt, siger fællestillidsrepræsentanten.

En gennemgang, der også er relevant, fordi der er vedtaget en styrket pædagogisk læringsplan for området.

Kan knibe med nærvær

Han peger også på, at pædagogernes forventninger til, hvad de kan nå, skal matche de ressourcer, der er i institutionerne, hvor hver en tiøre bliver vendt.

Han er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

- Det er også min oplevelse, at mange pædagoger oplever, at de mangler tid til at nå alle opgaverne. Ikke de basale ting, men når man er presset, kan det knibe med nærværet til børnene. Tiden til at gå ind i en leg, tiden til at være sammen med få børn ad gangen. Det er svært, når man har mange børn på én gang.

Han understreger samtidig, at der er et godt dagtilbud i Horsens Kommune.

- Det er ambitiøst og godt. Det er et læringstilbud oven i pasningen. Der er meget fokus på læring, og det kan betyde, at der ikke er så meget tid til omsorgsopgaven. Men, konstaterer han, leverpostejen bliver smurt tyndt ud, og det er selvfølgelig op til politikerne at beslutte, hvad vi vil med vores dagtilbud, siger Henrik Daugaard Christensen.

BUPL har omkring 700 medlemmer i Horsens Kommune.

BUPL: Vi skal sørge for, at vi bruger tid og hænder bedst muligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce