Endnu en butik lukker i Bytorv Horsens

Fra næste uge er der en butik mindre i Bytorv Horsens. Arkivfoto

Endnu en butik lukker i Bytorv Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart er det slut med smykker, hårpynt og andet tilbehør i Bytorv Horsens. Forretningen Glitter har sidste åbningsdag lørdag.

Horsens: Lørdag kl. 16 bliver nøglen drejet for sidste gang hos Glitter i Bytorv Horsens.

Forretningen, der sælger accessories som smykker, hårpynt og andet tilbehør i form af f.eks. punge, tasker, solbriller og mobilcovers, har valgt at lukke ned i Horsens.

- Det er kun Horsens-butikken, der lukker. Man kan stadig handle hos Glitter i f.eks. Aarhus og Vejle, siger butikschef Anja Vejlgaard Hansen.

Glitter har godt 200 butikker i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Når Horsens-butikken lukker, er der 15 i Danmark, foruden en webshop.

Fra næste uge er der en butik mindre i Bytorv Horsens. Arkivfoto
Fra næste uge er der en butik mindre i Bytorv Horsens. Arkivfoto

Huslejen for høj

Anja Vejlgaard Hansen er ked af at måtte lukke butikken i Horsens, for kundegrundlaget er stort i byen, understreger hun.

- Vi er meget glad for at være her, men huslejen er for høj i Bytorv Horsens. Vi har kigget efter andre muligheder, men det har desværre ikke været muligt at finde noget, der passer i beliggenhed og størrelse, siger butikschefen.

Glitter har haft til huse i bytorvet, siden 1. november 2006, da det tidligere Biledgård Centret åbnede som Bytorv Horsens. Lørdag 18. august 2018 bliver sidste åbningsdag.

- Indtil da sælger vi varerne til priser helt ned til 10 kr., siger Anja Vejlgaard Hansen.

Endnu en butik lukker i Bytorv Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce