Meningsløs koncert: Britney gad heller ikke sin egen koncert

Britney Spears, som er kendt for hits som ?Toxic? og ?...Baby One More Time?, fremstod ikke som én, der nød sin egen fest, da hun spillede koncert på Smukfest onsdag. Foto: Michael Svenningsen

Meningsløs koncert: Britney gad heller ikke sin egen koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var spild af tid, da den amerikanske megastjerne forsøgte at proppe en kedelig omgang Melodi Grand Prix-lir ned i publikum.

SMUKFEST: Come on Britney, let's go party. Ah ah ah yeah.

90'er/00'er-festen var i gang på Skanderborg-festivalens første dag. Aqua var kommet i skoven for at spille, og folk var generelt klar på noget hanky-panky.

Det var det, som Britney Spears var bestilt til at levere. Smukfests hovednavn kom bare aldrig med den fest. 36-årige Britney Spears er mange ting. Hun er sladderpressens darling, hun er en megastjerne, der har skabt musik, som har kørt på repeat og stadig høres på diskoteker verden over. Og så har hun svært ved at holde tonerne. Hvordan ellers forklare, at hun ikke selv synger på scenen. Det vidste vi vel godt. Men at hele showet - over 20 sange - var mimet?

"Oops!... I Did It Again"

I starten var mange på den tætpakkede plads foran Bøgescenerne med "...Baby One More Time", "Oops!... I Did It Again", "Boys".

Det var gensynets glæde. Popcorn-sælgeren med morgenhår, som stod op ad skråningen, dansede med. Men omkring ham begyndte folk at sive, inden det var blevet midnat. Og en fyr med guldglimmer i skægget men kedsomheden malet i ansigtet lignede en, der ikke kunne fatte, at dette var Festen.

For Britney Spears lignede en mekanisk dukke. Omgivet af et hold dansere, som gentog de samme koreografier i en uendelighed. I det hele taget var det en kedelig opvisning i forældede machomand/kvinde-roller. Sangerinden dansede omkring en stripperstang i "I'm a Slave 4 U", og en dansk fan ved navn Carsten kom op på scenen i noget S/M-agtigt teater.

Og det blev ved i syv lange akter.

Men det er næsten lige før, at de cirkusartister, som optrådte, mens Spears skiftede tøj, var mere spændende. Hele tiden stod vi og ventede på, at hun ville komme med noget ægte popstads, bare noget, der var lidt mere ægte end den omgang Melodi Grand Prix-lir, som hun fyldte i os i den pæne skov.

Nød Britney sin egen fest?

Selv "Toxic", som vel er en slags signatursang, havde mistet al nerve.

For man kunne hurtigt konkludere, at Britney Spears, som indledte den halvanden times koncert med "Work Bitch", ikke arbejdede for sagen. Siden Britney Spears havde sin storhedstid fra 1999 til midt i 00'erne er en ny generation af sangerinder kommet til. Og de arbejder hårdt. For et par år siden gæstede Rihanna samme scene på Smukfest. Her kunne man se, hvordan 19-årige piger i Danmark og omegn ser hende som et symbol, fordi hun fremstår som en naturlig frigjort kunstner.

Britney Spears fremstod hverken frigjort eller naturlig. Hun lignede ihvertfald ikke én, som nød sin egen fest.

Meningsløs koncert: Britney gad heller ikke sin egen koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce