AC reddet på målstregen igen: Slået ud af fejlkendelse, men fik 2-2

BO Henriksen forlanger masser af energi og power af sit mandskab til kampen mod Hobro. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AC reddet på målstregen igen: Slået ud af fejlkendelse, men fik 2-2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS: AC Horsens havde alle muligheder for at komme fra kampen mod Hobro med tre point, men et straffespark, der var en fejlkendelse, gav Hobro en udligning til 1-1 og overtaget gennem det meste af anden halvleg. Det blev også til en føring på 2-1, og det lignede længe et nederlag til hjemmeholdet.

AC Horsens manglede kreativitet på den sidste tredjedel af banen. Det var galt gennem hele kampen og blev især udtalt, da AC Horsens skulle forsøge at jagte en udligning, men det lykkedes via et hav af indlæg at fremskaffe målet til 2-2, som blev kampens resultat.

AC Horsens kom foran med 1-0 efter 19 minutters spil. Optakten var et langt indkast fra Mikkel Qvist. Det gav en returbold til Hallur Hansson, der efter et enkelt træk ind i feltet sparkede på mål og godt hjulpet på vej af en meget skidt aktion af Hobro-keeper Jesper Rask.

Kort efter var Matej Delac i AC Horsens-målet også i gavehumør, men Peter Nymann fik reddet sin holdkammerat trods udspillet direkte til en modstander.

Efter 35 minutter slap Sammy Skytte til baglinjen. Hans tværbold flugtede Jonas Borring over mål. Han forsøgte sig også kort efter fra kanten af feltet. Der var ingen at spille bolden til tæt under mål, så kantspilleren havde ingen anden mulighed end at sparke på mål.

Bo Henriksen måtte skifte Jonas Borring ud i pausen. Han blev erstattet af Mathias Nielsen.

AC slap med skrækken

Anden halvleg var kun få minutter gammel, da dommer Peter Munch Larsen dømte straffespark. Mads Juel Andersen kom i duel med Hobros Sabbi. Tv-billederne viste, at situationen blev begået uden for feltet, men det ændrede ikke ved, at Edgar Babayan fik lov til at udligne til 1-1. Matej Delac havde hånden på afslutningen, men det var ikke nok til at forhindre udligningen.

AC Horsens skulle bruge små 10 minutter på at komme sig oven på udligningen, men derefter begyndte hjemmeholdet at bide fra sig igen. Mathias Kristensen fik dirigeret bolden videre til Hallur Hansson, der fik afsluttet men over mål.

Efter 70 minutter blev AC Horsens fanget i en omstilling. Peter Nymann fik ikke bremset et indlæg, og så kunne en umarkeret Emmanuel Sabbi let score til 2-1.

Bo Henriksen forsøgte at ændre formation og kun spille med tre i forsvaret. Det hjalp ikke i første omgang, men med fem minutter igen fik Mikkel Qvist udlignet til 2-2. Mathias Kristensen fik headet et indlæg retur i feltet, hvor Mikkel Qvist fik sat hovedet på bolden.

Kort efter var Hobro tæt på at slå tilbage med en ny scoring, men AC Horsens slap med skrækken trods en god mulighed til gæsterne.

I dommerens tillægstid fik både Tobias Arndal og Oliver Drost muligheden for at løbe med titlen som matchvinder, men de to indskiftere kiksede begge.

Bo Henriksen måtte se bort fra Thomas Kortegaard og Rune Frantsen i forhold til startopstillingen mod Sønderjyske. Begge måtte melde fra på grund af skader. Det gav plads til Mathias Kristensen og Sivert Heltne Nilsen.

De to hold:

AC Horsens: Matej Delac, Mikkel Qvist, Søren Reese, Mads Juel Andersen, Peter Nymann, Sivert Heltne Nilsen, Jonas Borring, Bjarke Jacobsen, Sammy Skytte, Hallur Hansson, Mathias Kristensen.

Hobro: Jesper Rask, Rasmus Minor Petersen, Jesper Bøge, Yaw-Ihle Amankwah, Martin Mikkelsen, Mathias Haarup, Jonas Brix-Damborg, Vito Hammershøj-Mistrati, Nicholas Gotfredsen, Edgar Babayan, Emmanuel Afriyie Mario Sabbi.

AC Horsens spiller igen på søndag kl. 20 i Herning mod FC Midtjylland.

Læs vores live-opdatering fra kampen

AC reddet på målstregen igen: Slået ud af fejlkendelse, men fik 2-2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce