Ny FHK-stjerne: Vi skal rykke op i denne sæson

Jesper Houmark og FHK har påbegyndt forberedelserne til en sæson, som gerne skulle ende med oprykning. Cheftræneren mener dog, at top-3 er nok. Arkivfoto: Mads Hansen

Ny FHK-stjerne: Vi skal rykke op i denne sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK er begyndt på træningen frem mod den nye sæson, og den skal gerne ende med en liga-dåb. Det giver et pres på spillerne og træneren, men det er et pres, som begge parter lever med.

Fredericia: Fredericia HK skal rykke op i den kommende sæson.

Det er ikke klubbens officielle målsætning, for den siger top-3. Men ifølge FHK's nye stjerne, bagspilleren Nikolaj Mehl, er der kun ét succeskriterium: Liga-dåb.

- Ja, det er helt klart målet. Men jeg kan kun tale for mig selv, for det er ikke noget, vi har snakket om i spillertruppen endnu. Men jeg er kommet hertil for at rykke op, siger han.

Nikolaj Mehl fik øjenbrynene til at løfte sig, da han skiftede til FHK. Han har spillet i norske Elverum i fire sæsoner, og i alle fire er det blevet til et mesterskab. Desuden har han spillet 30 Champions League-kampe. Derfor mener han ikke, at han lægger for meget pres på sig selv og klubben, når han taler om oprykning.

- Jeg kommer fra en klub med en enorm vinderkultur. En klub, hvor det var forventet, at vi vandt hver gang. Så presset lever jeg fint med, for jeg er ret sikker på, at det største pres kommer fra mig selv, siger han.

FHK har fortsat en ung trup, og Nikolaj Mehl kommer til at spille en stor rolle i omklædningsrummet og på banen.

- Jeg har ikke noget imod at gå forrest. Og jeg har slet ikke noget imod at forsøge mig med en afslutning to sekunder før tid, hvis de andre ikke vil. Det er noget af det, som gerne skulle smitte af på de yngre spillere, siger han.

Det bliver helt klart den mest spændende sæson i min træner-tid.
Jesper Houmark, FHK-træner, om sæsonen der venter
FHK's træningskampe
Ons 1.august: FHK-Sønderjyske 30-31Tors 9. august kl. 17.30: FHK-COCKS (Finland), thansen Arena

Man 13. august kl. 19: FHK-Mors-Thy, Lalandia, Billund

Ons 22. august kl. 18: FHK-Tønder, thansen Arena

Tor 23. august kl. 19: FHK-Kolding IF, Elbohallen, Taulov

Søn 26. august kl. 16.30: TMS Ringsted-FHK, Ringsted

Tor 30. august kl. 18.30: FHK-HC Odense, thansen Arena

Top-3

Torsdag eftermiddag piskede cheftræner Jesper Houmark sine spillere gennem træningen. FHK har øget træningsmængden og er nu i hallen fire gange om ugen, men Jesper Houmarks mål for sæsonen flugter med klubbens.

- Vi skal i top-3, konstaterer han.

- Men det er selvfølgelig klart, at står vi med en førsteplads et stykke inde i turneringen, går vi efter den. Men der er svær modstand i rækken: Ajax har et budget på 2,5 millioner, og Sydhavsøerne, Tønder, Skive og Odder har også mulighed for at komme med noget, siger cheftræneren.

I sidste sæson kunne FHK tabe og spille uafgjort med de mindre hold. Det anser cheftræneren som en saga blot.

- De hold, som ikke er tophold, skal vi have maximumpoint mod. Det skal vi forvente af os selv. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle ende i top-3. I sidste sæson endte vi i top-6, men vi har fået et bedre og bredere hold i år, så vi skal forbedre os, siger han.

Topmoderne faciliteter

FHK får nye topmoderne faciliteter til den kommende sæson. Klubben skal spille i en helt ny hal, der er bygget til håndbold, og blandt de mange detaljer er et fitness-rum, som kun FHK skal bruge, og som derfor er indrettet med håndbold for øje.

- Jeg tror, at alle 1. divisions-klubber, og nok også mange af liga-holdene, bliver misundelige på de forhold, som vi har, siger Jesper Houmark.

Men når I får en liga-hal, lægger det vel også et vist pres på jer. For hallen er jo ikke lavet til at spille 1. division i.

- Det er klart, at presset kommer til at stige både udefra og indefra. Men overordnet set bliver det kanon fedt for os. Og det bliver også fedt for tilskuerne, siger Jesper Houmark.

Mange peger på FHK som forhåndsfavorit til at rykke op. Nikolaj Mehl tager det budskab med ophøjet ro.

- Jeg tror ikke, at vores konkurrenter har noget imod at hælde favoritrollen over på os. Det skal de have lov til, for jeg har det bedst med at være favorit, siger han.

FHK indleder sæsonen på hjemmebane onsdag den 5. september mod HEI.

Ny FHK-stjerne: Vi skal rykke op i denne sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce