AC Horsens-fankoordinator burde være blevet hyldet


AC Horsens-fankoordinator burde være blevet hyldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bitten Pedersen, Smedegade 67 A, Horsens, AC Horsens-fan
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Hvor pokker gik alle de gule soldater hen?

Mit hjerte er gult, og jeg betragter Casa Arena som mit andet hjem, men hvor gik larmen hen, da den forsvandt?

Da min nu 19-årige søn skulle konfirmeres, var han kæmpe stor Ken Fagerberg-fan, og en dag blev vi til en udekamp introduceret for Tommy Simmenæs, som dengang var fankoordinator for ACH. Den mand indfriede min søns største ønske. Han arrangerede, at min søn kunne møde Ken Fagerberg, se kamp med ham, se holdet træne, rundvisning på Casa Arena m.m.

Jeg, der som alenemor er på en uhyre skrabet økonomi, glemmer aldrig, hvad Tommy har stablet på benene.

Her mange år efter er vi flyttet fra Holbæk til Horsens for at være tættere på vores gule helte. Vi fik et chok, da vi oplevede, hvordan Casa Arena har forandret sig.

Tommy Simmenæs, som gav så mange frivillige timer ved trommen, stemningen, som fik hårene på kroppen til at rejse sig, når de sang om vores gule helte, er pist væk. Tilbage sidder der kun 35 fra fanklubben, hvor der er flere flag, end der er mennesker! Stemningen er mildest talt død!

Hvordan pokker kunne ting gå så galt, hvor er gnisten og magien henne?

Der hænger billeder fra fanklubbens storhedstid i gangen på vej op til administrationen, hvor Tommy står i sin lyserøde Jochumsen-trøje, men alt er desværre blevet minder.

Når jeg som tilflytter møder folk her fra Horsens, har de stort set alle en anekdote, de kan fortælle om Tommy Simmenæs, om hvordan han har gjort noget ekstraordinært for den enkelte fan, præcist som vi også oplevede det.

Da den nye fankoordinator blev indsat, var der ingen hyldest eller anerkendelse til Tommy efter alle de år, han og hans familie har gjort frivillig tjeneste for holdet og klubben. Jeg var rystet i min grundvold!

Hvis nogen har fået den fornøjelse at se det AC Horsens-værelse, Tommy har skabt igennem mange års kærlighed til klubben, vil I forstå, at den klub betyder lige så meget for ham som hans egen familie. Han har hoppet og sprunget for folk - og så ikke en pind anerkendelse! Jeg har ikke ord for, hvor usselt jeg synes, det er fra ACH's side af!

Den nye fankoordinator har vi ikke set meget til, føler nærmere han er blevet en del af vagtteamet, som er med til at bure fanklubben og kortholderne inde. Der er i hvert fald ikke kommet mere liv på tribunerne.

Set ud fra mit verdensbillede burde alle de frivillige, som gør noget ekstraordinært for klubben og holdet, hyldes.

Vores skønne helte på banen og vores knaldhamrende gode træner gør et fantastisk arbejde, og vi elsker jer, men vi elsker bestemt også alle de frivillige, som desværre bliver overset og glemt.

Jeg ser kun, hvad jeg ser, og det, jeg ser, gør ondt dybt inde i mit gule hjerte. Vi mangler ildsjæle som Tommy Simmenæs.

AC Horsens-fankoordinator burde være blevet hyldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce