Fjernvarme. En særegen virkelighedsopfattelse


Fjernvarme. En særegen virkelighedsopfattelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Benny Sørensen, Kildeager 20, Gedved, faglig sekretær, Metal Horsens
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Så ser det ud til gruppen af maskinstormere igen forsøger at få sat kæp i hjulet på fjernvarmeudbygningen.

Horsens Kommune har vedtaget en varmeplan med meget stort flertal i kommunalbestyrelsen.

Nu ser det så ud til af Dansk Folkeparti og Venstre får kolde fødder og helt vil fritage områder for tilslutningspligt - herunder Gedved og Egebjerg.

Det bliver noget af en opgave at meddele de borgere i Gedved, der i deres nyopførte huse kan se frem til at skulle udskifte deres fjernvarmeinstallation.

For at kunne forstå hvorfor at fjernvarme skulle være så vederstyggelig, skal man i min optik have en noget særegen virkelighedsopfattelse.

I flere indlæg har der været slået meget på at varmepumper i de private hjem var vejen frem. Det er det helt sikkert også de steder, hvor det ikke er rentabelt at udrulle fjernvarme.

Men en varmepumpe som alternativ til fjernvarme i en by, det giver ingen mening.

Med en varmepumpe på en kold og blæsende vinterdag - ja når det blæser godt så er der billig vindmøllestrøm

Så kan familien jo smide kludene og skrue op på varmepumpen. Det er jo billigt. Det er jo ikke sikkert, det blæser i morgen.

Nej det er ikke alle dage, det blæser lige meget.

Men når det ikke blæser, så kan vi jo købe noget vandstrøm i Norge - grøn tja - billig absolut ikke.

Havde det ikke været mere optimalt at bruge vind strømmen til varme vandet i fjernvarmerørene - hæve temperaturen lidt og derved gemme overskuds-el til en dag med stille vejr.

Når Fjernvarme Horsens laver investeringer, som det her er tilfældet, så sker det jo nok på nogle forudsætninger om, at der er et kundegrundlag

Fjerner man fra politisk hold grundlaget for understøttelse af de investeringer, der er lavet - ja så kommer de, som er tilbage, til at betale.

I værste fald kan det jo blive alle borgere i Horsens Kommune, der kommer til at betale.

Som borger i Gedved og forhåbentlig snart fjernvarmekunde håber jeg, udtalelserne fra DF og Vestre skal ses som et udslag af overdrevent ophold i solen.

Fjernvarme. En særegen virkelighedsopfattelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce