Morten skal optræde i sin gamle hjemby: Inddrager nok Delfinen og pølsevognen

- Det bliver fedt at prøve at optræde i min gamle bjemby. Mange af mine gamle kammerater har skrevet, at de vil ned og se det, siger Morten Sander, der bor i Vejle, men har haft sin opvækst i Juelsminde og Klakring. Foto: Michael Svenningsen

Morten skal optræde i sin gamle hjemby: Inddrager nok Delfinen og pølsevognen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Standup-programmet til Juelsminde Havnefest har i år et lokalt islæt. 31-årige Morten Sander Pedersen, der er opvokset i Juelsminde, skal optræde som den første af fire komikere.

Juelsminde/Vejle: Det er slet ikke utænkeligt, at der under Juelsminde Havnefests standup-show torsdag aften affyres et par vittigheder, som mest er for Juelsminde-kendere.

- Omdrejningspunktet bliver parforhold, men det bliver blandet med lokale emner. Jeg kommer nok til at nævne i hvert fald pølsevognen og Delfinen. Det er jo to stærke søjler, som er med til at holde det hele oppe i Juelsminde, er det ikke, spørger Morten Sander Pedersen i sjov.

Han bor i Vejle, men er opvokset i Juelsminde, og sagde ja, da havnefestudvalgets Peter "Åg" Danielsen, som havde hørt, at den gamle Juelsminde-dreng rendte og lavede lidt standup, spurgte, om han kunne tænke sig at gå på scenen som den første af fire programsatte komikere, blandt hvem Lars Hjortshøj er hovednavnet.

- Det var jeg sådan set med på. Det er kun fedt at være på programmet med en som Lars Hjortshøj, siger Morten Sander Pedersen.

Jeg kan være helt rolig, inden jeg skal på scenen. Når mit navn bliver råbt op, så kommer det hele op. Men det er ikke en dårlig nervøsitet, jeg mærker. Det er en god spænding.
Morten Sander Pedersen
- Det meste af mit standup-materiale skriver sig selv. Det kommer fra min kone, vores parforhold og graviditeten, siger Morten Sander Pedersen, der her ses med sin kone Camilla Sander Hagner. De to har netop købt hus og venter deres første barn. Foto: Michael Svenningsen
- Det meste af mit standup-materiale skriver sig selv. Det kommer fra min kone, vores parforhold og graviditeten, siger Morten Sander Pedersen, der her ses med sin kone Camilla Sander Hagner. De to har netop købt hus og venter deres første barn. Foto: Michael Svenningsen

Sving i en gynge af mysli

Som mange andre i sin generation er han opflasket med DR2-programmet Casper & Mandrilaften, som Lars Hjortshøj spillede en vigtig rolle i.

Programmets sorte humor blev brugt som inspirationskilde, da han i 2014 deltog i en comedy-konkurrence og begyndte at lægge videoer ud på Facebook på sin side Müsligyngen.

Den første video undersøgte, om havrefras-spisning og riverdance kunne kombineres. I dag har siden knap 3000 følgere, og de får en indføring i den 31-årige mands liv med konen Camilla Sander Hagner, som er højgravid i skrivende stund.

Som første spring i faldskærm

Standup kastede Morten Sander Pedersen sig ud i for knap to år siden.

- Vi sad tre halvstive gutter og snakkede om, at vi sgu da skulle op på en scene at optræde, inden vi blev 30. Da vi blev ædru, syntes de andre, det var en dårlig ide. Så jeg var den eneste, der endte med at gøre det, siger Morten Sander Pedersen.

Debuten foregik på en nu lukket standup-klub i Aarhus, og Morten Sander Pedersen, der blandt andet jokede om benlængdeforskel og sædbrok, oplevede det som at springe i faldskærm for første gang.

- Man opfatter ikke så meget. Det er meget hurtigt overstået og først bagefter, tænker man: "hvad skete der". Men jeg fik da et par grin og blev allerede da lidt hooked på det, siger han.

Indtil videre en hobby

Morten Sander Pedersen har siden da optrådt 30-35 gange. Oftest har det været ved såkaldte open mics, hvor alle kan prøve kræfter med standup, men han har også været på scenen ved større arrangementer som Sportsgalla i Vejle.

Senest har Morten Sander Pedersen lært tricks af etablerede navne på en bootcamp. I hans travle hverdag med uddannelse og arbejde som eventkoordinator, en gravid kone og en snarlig flytning fra lejlighed til hus kniber det dog med at give komikken den nødvendige tid.

- Jeg går og dyrker det på hobbyplan, men jeg har overvejet, om jeg snart skal tage en stor beslutning om at give den rigtig gas, siger Morten Sander Pedersen.

Han foretrækker at optræde foran folk, han ikke kender, men glæder sig alligevel til havnefestjobbet.

- Jeg tror, det bliver skidehyggeligt, siger han.

Morten skal optræde i sin gamle hjemby: Inddrager nok Delfinen og pølsevognen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce