Horsens satser på come-back til ligaen efter ni års fravær

Jørgen Møller er manden bag den nye satsning på et ligahold i Horsens Håndboldklub. Han har selv skudt en halv million ind som egenkapital i HH. Arkivfoto: Martin Ravn.

Horsens satser på come-back til ligaen efter ni års fravær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi har taget en masse initiativer, der skaber et højere niveau på alle områder, siger HH's direktør Jørgen Møller.

Horsens: 2010 var et sorgens år for håndbolden i Horsens. Her rykkede Horsens Håndboldklub ud af ligaen efter mange år på højeste niveau, og det blev endnu værre, da klubben blev tvangsnedrykket fra 1. division før sæsonen 2011/12, fordi de ansvarlige ikke havde indbetalt deltagergebyret til 1. division.

Nye koste har fejet i Horsens Håndboldklub i et stykke tid, og nu er direktør Jørgen Møllers initiativ ved at bære frugt.

- Målet er oprykning til ligaen i den kommende sæson, og vi føler, vi er klar til et højere niveau med alle de tiltag, vi har taget, siger Jørgen Møller.

- Vi har udvidet fra 12 til 16 kontraktspillere. Ni af vore egne fra sidste sæson er på kontrakt, og der er tegnet kontrakter med syv spillere udefra, siger han.

Mikael Jensen, der var træner for Fredericia HK's 1. divisionskvinder, afløser Jan Laugesen som trænerkollega for cheftræner Henrik Okkerstrøm. Den største forskel er, at Jan Laugesen på grund af sit arbejde ikke kunne være til rådighed hver gang.

- Det var ikke fair over for Henrik Okkerstrøm, at han ofte stod alene med træningen. Det har vi rettet op på ved at ansætte en kapacitet i Mikael Jensen, siger Jørgen Møller.

- Desuden bliver Peter Krohn Andersen målmandstræner, og Tobias Venø-Holland, der tidligere var 3. divisionstræner i HH, ny hjælpetræner og fysisk træner, siger Jørgen Møller.

- Vi lægger stor vægt på, at vi følger alle regler, så spillerne kan være sikre på at få deres penge til tiden, og at alt går helt efter bogen. Vi har fokus på at have orden i tingene.
Jørgen Møller, direktør i Horsens Håndboldklub.
Mikael Jensen skifter fra cheftrænerjob i Fredericia til assistenttrænerjob i Horsens HK og skal være med til at optimere den store trup på 16 kontraktspillere. Arkivfoto: Michael Svenningsen.
Mikael Jensen skifter fra cheftrænerjob i Fredericia til assistenttrænerjob i Horsens HK og skal være med til at optimere den store trup på 16 kontraktspillere. Arkivfoto: Michael Svenningsen.

Nye spillere

Henrik Okkerstrøm har peget på de forstærkninger, HH har tilknyttet.

De syv er:

Lærke Sofie Sørensen, U20-landsholdsmålmand, kommer fra Molde i den norske liga. Hun har tidligere spillet i Randers HK og SK Aarhus, inden hun tog til Norge.

Amalie Wichmann, tidligere Skanderborg og Rødovre, kommer fra Team Tvis Holstebros ligahold. Hun var topscorer i 1. division i sin Skanderborg-tid og er en sikker straffekastskytte. Hun har spillet masser af ungdomslandskampe.

Charlotte Bisser, 22-årig højre fløj, kommer fra TMS Ringsted. Hun har spillet i norske Halden som holdkammerat med HH's Sofie Fynbo.

Nadja Lærke Jensen, højre back, kommer fra Vendsyssel. Hun har tidligere spillet for Skive og Aalborg DH og har mange ungdomslandskampe.

Emily Baunsgaard, 23-årig bagspiller, kommer fra Sønderjyske og har tidligere spillet i GOG, Slagelse, Viborg og Esbjerg. Hun har flere ungdomslandskampe.

Amanda Brogaard kommer fra Aarhus United og har tidligere spillet for Ringkøbing og Silkeborg/Voel.

Sofie Lund Nielsen kommer fra Team Tvis Holstebro og var allerede med på HH's hold i de sidste kampe i sidste sæson.

Farvel til fem

- Vi må se bort fra målmanden Stephanie Rasmussen, der flytter til Sjælland som led i sin uddannelse, Cecilie Thomsen og Amalie Jacobsen, der føler, de har fået for lidt spilletid, Janne Brandt, der er gravid og Mette Brandt, der spiller for Skanderborg i den kommende sæson, men som vi har kontrakt med igen fra 2019/2020-sæsonen, så hun kommer tilbage, siger Jørgen Møller.

- I forbindelsen med udvidelsen af antallet af kontraktspillere har vi skrevet nye kontrakter med to af vore egne amatørspillere den islandske landsholdsspiller Steinunn Hansdottir og Marie-Louise Sundgaard, tilføjer direktøren.

Budget: Fire millioner

Budgettet er udvidet til fire millioner kroner.

- Vores administration arbejder gratis, og det samme gør vore 30 frivillige ledere, siger Jørgen Møller.

- Vi bruger alle pengene på at forstærke spillertruppen, og det kan vi gøre, fordi vi har fået 25 procent flere sponsorer, så vi nu har 60 sponsorer. Desuden har vi kunnet udvide egenkapitalen til en million kroner, fordi Lise og Henning Jørgensen er gået ind som medejere, siger Jørgen Møller, der ejer den ene halvdel, Henning Jørgensen den anden halvdel.

De har hver skudt 500.000 kr. af egen lomme i HH.

- Vi laver to-årige kontrakter med spillerne. Alle kontrakter er godkendt af DHF, og vi lægger stor vægt på, at vi følger alle regler, så spillerne kan være sikre på at få deres penge til tiden, og at alt går helt efter bogen. Vi har fokus på at have orden i tingene. Kontrakterne kan opsiges af begge parter efter et år, hvis vi ikke rykker op i ligaen, oplyser Jørgen Møller, der selv er ulønnet direktør og bruger omkring 120 timer om måneden.

Den nye spillertrup præsenteres 3. september ved et arrangement i Horsens Golfklub i lighed med sidste år.

Træningen starter 23. juli, og turneringen begynder 14. september med en udekamp mod Bjerringbro. Første hjemmekamp er mod AGF søndag 7. oktober.

- Vi forventer omkring 300 tilskuere til vore hjemmekampe. Når vi rykker i ligaen, forventer vi 1000 tilskuere til vore kampe, og så rykker vi fra Parkhallen og ind i Forum Horsens, siger Jørgen Møller.

Horsens satser på come-back til ligaen efter ni års fravær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce