Vil I høre noget larm?


Vil I høre noget larm?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lone Bering , lb@hsfo.dk
Yilmaz Polat
Kommentar. 

Motormændene passer maskinerne på Danmarks Industrimuseum - og fortæller gæsterne historier om maskiner, virksomheder og "gamle dage".

Horsens: Larmen er overvældende, når motormændene på Danmarks Industrimuseum slipper de store maskiner i Maskinhallen løs. Man kan ikke høre, hvad man selv eller andre siger, når de giver den gas på gashåndtagene, og de store hjul ruller, og stemplerne farer op og ned. Pludselig trækkes i en snor på en fabriksfløjte, og en skærende høj piften hæver sig op over de bankende maskiner.

Motormændene passer de store, gamle maskiner i Maskinhallen. De pudses, så de skinner, og serviceres og nurses om, så de altid virker, når motormændene starter maskinerne op til stor fryd for museets gæster - store som små.

- Vil I høre noget larm? plejer vi at spørge dem. Og det vil de som regel altid, smiler Kurt Rasmussen. Han er den ene af de tre motormænd på torsdagsholdet. Hver dag i ugen har sit hold med motormænd, der sørger for museets fine samling af gamle maskiner fra midten af 1800-tallet til 1950'erne. Der er dampmaskiner og forskellige forbrændingsmotorer, der giver et godt billede af den industrielle udvikling i Danmark.

- Vi er mange samlet, og vi har meget forskellig baggrund og kompetencer. Derfor uddelegeres alt arbejde til den eller de, der netop er specialister inden for det bestemte område, siger Ejvind Hansen, der har været værktøjsmager i 50 år på fabrikken Aage Østergaard. Og netop fabrikken Aage Østergaard er omdrejningspunktet for de tre motormænd på torsdagholdet: De har alle arbejdet på fabrikken og kender hinanden derfra.

- Vi mødes om maskinerne - det er museets trækplaster. Det er hver gang fascinerende, når de gamle maskiner starter.
Ole Windelboe, motormand på Danmarks Industrimuseum

Var det ikke noget for dig?

- Efter, at jeg var stoppet på arbejdsmarkedet, løb jeg en dag på Ejvind, som jeg har arbejdet sammen med hos Aage Østergaard. Han fortalte, at han var frivillig på Industrimuseet og lokkede mig til at tale med museumschefen. Jeg så maskinerne og fik dem demonstreret. Jeg fandt ud af, at det da vist var et spændende sted at være. Så nu har jeg været her i næsten fem år, fortæller Kurt Rasmussen.

Også Ole Windelboe kom på torsdagsholdet; han har arbejdet med Ejvind Hansen i 18 år. Han har bl.a. stået for svejseafdelingen hos Aage Østergaard i 32 år og har kørt som montør i seks-syv år.

- Vi har hvert vores speciale, så vi deles om arbejdet med maskinerne her på museet, siger Ole Windelboe.

Det, som motormændene ikke kan klare, får de deres store netværk inden for maskinverdenen til at hjælpe sig med:

- Vi har rigtig stor goodwill på byens virksomheder, hvis der skal løses en specialopgave, siger Kurt Rasmussen.

Joker med gæsterne

De tre pensionerede motorkendere befolker værkstedet hver torsdag fra kl. 10 til midt på eftermiddagen. Der arbejdes og nusses om maskinerne:

- Og der drikkes kaffe og sludres. Og så er vi ret kvikke i replikken, smiler Ejvind Hansen.

Og det er sandt. Man skal stå tidligt op for at følge med i motormændenes jargon.

- Vi fortæller nogle vittigheder og joker med gæsterne - forudsat, at de vil være med. Vi stikker altid lige fingeren i jorden for at finde ud af, hvordan gæsten er, inden vi går løs, smiler Ejvind Hansen.

- Men de aller fleste synes om vores tone og jargon. Det gør altid det hele lidt sjovere, mener Kurt Rasmussen.

Det er de forskellige frivillige faggrupper, der befolker værkstederne på Danmarks Industrimuseum, og som tager sig af specielle rundvisninger. Det gælder også motormændene.

- Vi er også ofte dem, der hjælper til, når der skal indrettes en ny særudstilling, eller der skal laves noget om i en af de permanente. Så giver vi en hånd og er flyttemænd. Vi har også været her i så mange år, at vi kender museet ud og ind. Derfor kan vi også være gæsterne behjælpelige med alle mulige spørgsmål: Hvor er arbejderboligerne eller, hvor er butiksgaden. Så hjælper vi dem til rette, fortæller Kurt Rasmussen.

Det sociale element

- Vi mødes om maskinerne - det er museets trækplaster. Vi har mange fine maskiner. Vi passer dem, så de kan starte hvergang. De pudses, så de skinner. Det er hver gang fascinerende, når de gamle maskiner starter, siger Ole Windelboe.

Han fortæller, at mange skoler kommer forbi for at se, hvordan man arbejdede og med hvad "i gamle dage".

Motormændene kan fortælle de respektive historier om de forskellige maskiner - hvor de kom fra, og hvad, de har arbejdet med.

- Måske er det mest noget mande- og drenge-noget, det med maskinerne. I hvert fald ser vi tit, at mændene bliver ved maskinerne, mens konerne hurtigt bliver trætte af maskinhallen og bevæger sig over til arbejderboligerne eller Klædeskabet, siger Kurt Rasmussen.

Men vigtigt for motormændene er også det sociale element:

- Det sociale er også vigtigt. Vi mødes med hinanden, ofte kender vi hinanden fra tidligere arbejdspladser. Og vi får en sludder om før og nu, fortæller Ejvind Hansen.

- Museet er også et fantastisk sted at være. De gamle bygninger, tegnet af Viggo Norn. Efter nogle år som lagerhal, hvor det flotte flisegulv blev dækket af beton, er det hele blevet renoveret. Betonen er væk igen og det originale gulv i Maskinhallen er nu fritlagt. Og det originale bevarer vi også ved maskinerne. De står med deres originale maling. Vi pudser dem bare og giver dem lidt olie, smiler Ejvind Hansen.

Vil I høre noget larm?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce