Mange millioner på spil: Godsejer får ros for kamp mod kommunen

Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, bakker Aakær Gods op. Arkivfoto

Mange millioner på spil: Godsejer får ros for kamp mod kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand er glad for, at nogle af hans medlemmer tør tage et opgør med kommunerne om rensning af vandløb. Omvendt mener formanden for den lokale landboforening, at Odder Kommune er til at snakke med.

Odder: Jeg er glad for, at vi har medlemmer, der stævner kommuner, for så får vi sat fokus på den forkerte miljøpolitik, der bliver ført.

Sådan siger Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug.

En af foreningens medlemmer er godsejer Johan Koed-Jørgensen, Aakær Gods, har stævnet Odder Kommune for et tab på 39 mio. kr. Godsejeren mener angiveligt, at kommunen ikke har renset Akjær Å ordentligt, og at det har medført forsuring af godsets jord og tab af udbytte.

Det er en af flere sager, der bliver ført mod kommuner rundt omkring. Det er nemlig kommunerne, der sørger for at vedligeholde offentlige vandløb som Aakjær Å.

- Det er ikke os, der fører sagerne. Vi har jo en juridisk afdeling, og har nogle af vores medlemmer problemer, så kan de få hjælp der. Men vi er ikke inde over sagen med Aakær Gods. Men vi har medlemmer, der gør det, for det er ødelæggende for jorden. Den manglende oprensning af vandløb har ingen miljøforbedrende effekt, og vi har store sumpområder, som ingen har nytte af, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Han har ikke kendskab til, at nogle af sagerne er blevet afgjort i retssystemet.

Landboforening roser kommunen

Bæredygtigt Landbrug har ca. 4000 medlemmer og arbejder bl.a. for at få ændret landbrugets rammevilkår.

- Man forsumper jorden, når man i årevis har forhindret folk i at oprense åerne. Man ødelægger gårdene og kan ikke bruge jorden til noget som helst. Når du forsurer jorden, kommer der fosfor ud i vandløbene, og det forringer vandmiljøet.

- Samtidig bliver udbyttet mindre, og der sker en kvalitetsforringelse af afgrøderne. Dels bliver der mindre, og det man får, bliver af en dårligere kvalitet. Det gælder både proteinindhold og fordøjelse af det. Det er en loose loose-situation, mener Flemming Fuglede Jørgensen.

Genkender ikke kritikken

Ifølge Jens Gammelgaard er Odder Kommune ellers en god samarbejdspartner. Han er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

- Vi har haft nogle sager, hvor vi har diskuteret oprensning af vandløb og bække med kommunen. Det plejer vi at finde nogle fornuftige løsninger på. Landboforeningen har et rigtigt godt samarbejde med kommunen, siger Jens Gammelgaard.

Han vil ikke udtale sig om sagen mellem kommunen og Aakær Gods, hvis ejer Johan Koed-Jørgensen ikke er medlem af den lokale landboforening.

- Hvis jorden virkelig bliver forsuret eller forsumpet, så kan den ikke dyrkes, og så vil det give et tab. Men det synes jeg ikke, vi oplever blandt vores medlemmer, siger Jens Gammelgaard.

- Men det er rigtigt, det er et problem mange steder, og det er vigtigt, man får gjort noget ved det. Specielt i et år som 2017, da der kom meget vand. Også i det østjyske område er der vandløb, hvor vi bliver nødt til at sørge for, de kan fjerne noget mere vand, hvis de store vandmængder bliver en del af fremtidens verden, siger Jens Gammelgaard.

Han er også formand for DLMØ, som er en sammenslutning af fem østjyske landboforeninger.

Mange millioner på spil: Godsejer får ros for kamp mod kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce