Trods modstand: Gammelt pakhus og købmandsgård mister fredning

Pakhuset og købmandsgården vil med det nye stempel som bevaringsværdig ikke kunne ændres udadtil uden tilladelse. Hedensted Kommune bliver myndighed i eventuelle sager. Arkivfoto

Trods modstand: Gammelt pakhus og købmandsgård mister fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsigelse fra Glud Museum har ikke rokket på planen om at ophæve fredningen af Snaptuns gamle pakhus og købmandsgård. Det passer ejeren godt.

Snaptun: Glud Museum er ikke lykkedes med at stoppe fredningsophævelsen af Snaptuns gamle pakhus og købmandsgård på Havnevej 13.

Museet har i et høringssvar argumenteret for, at ejendommen stadig har kulturel og arkitektonisk værdi, der kvalificerer den til en fredning. Slots- og Kulturstyrelsen er uenig og fastholder ophævelsen i en nylig afgørelse.

Styrelsen begrunder blandt andet sin beslutning med, at bygningens værdier er forandret i et omfang, som gør det vanskeligt at aflæse dens tidligere funktion.

Pakhuset
Snaptuns pakhus og købmandsgård, Havnevej 13, blev opført af flere omgange i perioden fra 1856 til 1863, da handlen med korn til bl.a. England tog fart.

Det var efter al sandsynlighed en købmand Lauritzen fra Horsens, der byggede pakhuset. Ombygningen og indretningen af 13 lejligheder skete i 1998-1999. Nogle år tidligere havde Juelsminde Boligselskab BSB overtaget den dengang fredede bygning. I dag ejer Boligselskabet Domea bygningen, som allerede i 2015 blev udpeget til at blive affredet

Gav OK til ændringer

Flere af forandringerne skete under en ombygning, som Slots- og Kulturstyrelsen selv har godkendt.

Dermed har styrelsen et medansvar for, at værdierne er forringet, har Glud Museum påpeget.

- Med hensyn til ombygningen er det korrekt, at bygningsændringerne er foretaget på baggrund af et projekt, som efter længere forhandlinger blev godkendt af styrelsen, medgiver Slots- og Kulturstyrelsen, dog blot for at konkludere at fredningsophævelsen ikke sker på baggrund af ulovlig udført arbejde.

Ejer får frie hænder

Ejendommen, der ejes af Boligselskabet Domea og rummer 13 lejligheder, er blevet udpeget som bevaringsværdig i stedet for fredet.

Det betyder, at Domea stadig skal søge om tilladelse til udvendige ændringer. Indvendigt er der frit spil, og det ser kundechef hos Domea Horsens, Lars Todbjerg-Hansen, fordele i.

- En fredet bygning er utrolig tung at renovere, fordi man skal følge fredningsreglerne hele vejen igennem. Med mere frie hænder kan det gøres billigere, uden at det bliver dårlig kvalitet. Det kan komme beboerne til gode i sidste ende, fordi det måske resulterer i, at deres husleje holdes i ro i stedet for, at den forhøjes, siger kundechefen.

Pakhuset er fredet, indtil eventuelle klager over afgørelsen er modtaget og behandlet. Klagefristen er fire uger.

Inden for Hedensted Kommunes grænser finder man 11 fredede bygninger ud over pakhuset.

Trods modstand: Gammelt pakhus og købmandsgård mister fredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce