Med dronningen på Guldkysten

Dronning Margrethe på besøg hos kong Akwamu i det østlige Ghana. Akwamu-folket var i årene 1659-1850 i perioder fjender med danskerne, mens de på andre tidspunkter var danskernes allierede. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Med dronningen på Guldkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennem mere end 100 år sendte Danmark tusindvis af slaver fra Vestafrika til Dansk Vestindien, men trods Danmarks dystre fortid fik dronning Margrethe en hjertelig modtagelse, da hun i sidste uge besøgte Ghana.

Ghana: Der er ikke så sært, hvis dronning Margrethe har sommerfugle i maven, da det Challenger-fly fra forsvaret, der har bragt hende fra Danmark, lægger an til landing denne sene onsdag eftermiddag i lufthavnen i Ghanas hovedstad Accra. Som det første danske statsoverhoved nogensinde er hun på vej på officielt besøg i det land, hvor et af de mest dunkle kapitler i danmarkshistorien udspillede sig.

Helt tilbage i 1659 kom de første danskere til det, der dengang blev kaldt "Guldkysten", og inden Danmark næsten 200 år senere solgte sine vestafrikanske besiddelser til Storbritannien, var omkring 100.000 mennesker under kummerlige forhold sendt til Dansk Vestindien som slaver på danske skibe.

Alligevel er ghaneserne klar med en varm velkomst til dronningen. I mere end én forstand. Temperaturen er på den gode side af de 30 grader, den røde løber er rullet ud, en stor militærparade linet op, og Ghanas vicepræsident står klar, da dronningen lander med sit store følge, der også tæller udenrigsminister Anders Samuelsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det skal blive starten på et tætpakket, tredages statsbesøg, hvor dronningen både får tid til at konfrontere fortiden, bl.a. med besøg på det gamle danske slavefort, til at slå et aktivt slag for de danske virksomheder, der besøger Ghana samtidig med dronningen, gå på ægte afrikansk marked, sejle på Volta-floden og meget, meget mere.

Derfor besøgte dronningen Ghana
Dronningens besøgte Ghana, inviteret af Ghanas præsident Nana Akufo-Addo, for at markere 60-året for Ghanas uafhængighed, for at styrke det tætte bånd mellem de to lande og markere overgangen i forholdet fra bistand til handel.Med sig havde dronningen udenrigsminister Anders Samuelsen, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og næsten 100 repræsentanter for danske erhvervsorganisationer og 38 danske virksomheder, den største danske erhvervsdelegation til Vestafrika nogensinde.

 

Udpluk af dronningens officielle program:

Dag 1:

Officiel modtagelse hos præsidenten

Tale og rundtur blandt danske virksomheder på erhvervskonference

Besøg på Christiansborg Slot

Besøg på Arts & Design Centre

Statsmiddag

 

Dag 2:

Besøg:

På Novo Nordisk Diabetes Centre

Hos AAK og A.P. Møller på Tema Havn

På den danske ambassade

Reception for danskere bosiddende i Ghana

Vært for 'returmiddag'

 

Dag 3:

Besøg på marked

Glasperlefabrik

Pressemøde

Sejltur på Volta-floden

Besøg hos Akwamu-kongen
Dronningen under besøget hos Akwamu-folket. Hun så i forbindelse med turen til Ghana nøglerne til Christiansborg Slot, som Akwamu-folket fik af kong Frederik XI. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Dronningen under besøget hos Akwamu-folket. Hun så i forbindelse med turen til Ghana nøglerne til Christiansborg Slot, som Akwamu-folket fik af kong Frederik XI. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Dyster, men fælles fortid

Hjemmefra Danmark er det tydeligvis aftalt, at det er udenrigsministeren og ikke dronningen, der officielt skal sige, hvad der skal siges fra dansk side om slavetiden. Og allerede da Anders Samuelsen næste morgen mødes med Ghanas udenrigsminister, afleverer han en udtalelse, der kommer til at trække store overskrifter i ghanesiske medier - og senere også i internationale medier:

- Danmark og Ghana deler en mørk historie med slavehandel. En skammelig og utilgivelig del af dansk historie. Der er intet, der kan retfærdiggøre den udnyttelse af mænd, kvinder og børn, som Danmark deltog i, siger udenrigsministeren.

Så er det sagt. Og vel er det ikke en fuldtonet undskyldning, men ghaneserne er rigeligt tilfredse og forlanger ikke mere.

Som Anders Samuelsen senere bemærker: "Paradoksalt nok virker det, som om vores lange fælles historie har skabt tættere bånd mellem Danmark og Ghana, end Danmark har til mange andre afrikanske lande."

De tætte dansk-ghanesiske bånd leverer præsident Nana Akufo-Addo et personligt eksempel på, da han første gang mødes med dronningen. Hans kone, Rebecca, er nemlig efterkommer af en af danskerne på "Guldkysten", fortæller han, inden han takker Danmark for det, Danmark er mest kendt for i Ghana de seneste årtier, den store udviklingsbistand: "Den har på mange områder bidraget til den positive udvikling, Ghana heldigvis har oplevet det seneste tiår," fastslår han.

Danmark i Ghana
1659: De første danskere kommer til Ghana og indleder trekantshandlen, hvor danske skibe sejler til Guldkysten med våben og handelsvarer, videre til de Vestindiske Øer med slaver og herfra tilbage til Danmark med sukker.1850: Danmark sælger sine besiddelser på Guldkysten til Storbritannien

1957: Ghana bliver uafhængigt, og snart efter indledes den første danske bistand

1961: Dansk ambassade åbner i Ghana

1966: Som det første afrikanske land syd for Sahara åbner Ghana en ambassade i Danmark.

1989: Ghana bliver programsamarbejdsland for dansk bistand. 

2020: Den danske udviklingsbistand udfases

Fra 1989 har Ghana været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Bistanden toppede i 2012 med 510 mio. kr. Men Ghana er nu et mellemindkomstland, så den danske bistand udfases i 2020. Fremover skal samarbejdet fokuseres på handel, erhverv og investeringer. Og udsigterne er gode. Ghana har pæn økonomisk vækst og er med politisk stabilitet, fred og sikkerhed et godt brohoved til resten af Vestafrika.
Dronningen under besøget hos Akwamu-folket. Hun så i forbindelse med besøget nøglerne til Christiansborg Slot, som Akwamu-folket fik af kong Frederik XI. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Dronningen under besøget hos Akwamu-folket. Hun så i forbindelse med besøget nøglerne til Christiansborg Slot, som Akwamu-folket fik af kong Frederik XI. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Fra bistand til handel

Faktisk går det nu så godt for Ghana, at landet fra 2020 skal klare sig uden dansk udviklingsbistand. Til gengæld vil Ghana gerne have flere investeringer fra danske virksomheder, og næste punkt på dronningens program er da også et besøg på den dansk-ghanesiske erhvervskonference på det mondæne Hotel Kempinski. Her når dronningen, skarpt forfulgt af både danske og ghanesiske medier, at tale med repræsentanter for otte danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk og Toms.

Og "dronninge-effekten" er tydelig:

- Egentlig havde vi kun regnet med at få 20-25 virksomheder med på turen til Ghana. Nu er vi 38, og det er helt klart dronningen, der trækker, siger Jens Holst Nielsen fra Dansk Industri.

Per Trøjbo fra østjyske Kamstrup supplerer:

- En så stor erhvervsdelegation med dronningen i spidsen sender et stærkt signal om, at danske virksomheder vil Ghana, og at vi vil Afrika. Det er med til at åbne døre på allerhøjeste niveau.

Lidt senere overværer dronningen, at Kamstrup underskriver en hensigtserklæring med de lokale myndigheder, der kan føre til en ordre på hundrede tusinder intelligente vandmålere.

Ghana i tal
Indbyggertal: 28,2 mio.Areal: 238.535 km2

BNI pr. indb.: 1480 dollar
Dronning Margrethe på besøg hos kong Akwamu i det østlige Ghana. Akwamu-folket var i årene 1659-1850 i perioder fjender med danskerne, mens de på andre tidspunkter var danskernes allierede. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Dronning Margrethe på besøg hos kong Akwamu i det østlige Ghana. Akwamu-folket var i årene 1659-1850 i perioder fjender med danskerne, mens de på andre tidspunkter var danskernes allierede. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Slavefortet Christiansborg

Fra erhvervskonferencens fokus på det fremtidige erhvervssamarbejde går turen igen tilbage til fortiden. Næste stop på dronningens tur er det gamle, danske slavefort Christiansborg, der ind til for få år siden fungerede som hovedsæde for Ghanas præsident. Nu er det ved at blive indrettet til museum.

Også her er modtagelsen overvældende. Med dans, trommer, lokale konger i farverige gevandter og tale af Ghanas turistminister, der ganske vist nævner slavetiden, men nok så meget hæfter sig ved de stærke historiske bånd mellem Ghana og Danmark og de mange danske navne, Hansen, Jacobsen, Pedersen og Svanekær, der stadig florerer i Ghana som vidne om den danske tilstedeværelse.

Dronning Margrethe besøgte på sin tur til Ghana bl.a. Odumase/Agomanya-markedet. Markedet er det næststørste i landet. Der sælges alt fra fisk til perler. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Dronning Margrethe besøgte på sin tur til Ghana bl.a. Odumase/Agomanya-markedet. Markedet er det næststørste i landet. Der sælges alt fra fisk til perler. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Med blåt blink

Videre går dronningens tur de næste par dage - med militær- og politieskorte og blåt blink, for der er fart på: Til et par fornemme gallamiddage. Til Ghanas store havn Tema, lidt uden for Accra, hvor dronningen besøger et af de største infrastrukturprojekter i Ghana, en udvidelse af havnen til mere end seks mia. kr. og med APM Terminals, der er en del af Mærsk-gruppen, som medinvestor.

Her ser dronningen også 10.000 ton sheanødder, der lastes på det gode skib "Greta C" for at blive sejlet til virksomheden AAK i Aarhus, hvor nødderne forarbejdes, så de kan bruges i bl.a. chokolade og cremer.

Der bliver også tid til et besøg på et marked, hvor dronningen køber lokalt fremstillede glasperler, en sejltur på Volta-floden og meget andet, inden dronningen på det afsluttende pressemøde kan gøre status. Og igen bliver hun spurgt til slavetiden.

- Den er jo en del af historien, og den er ikke for køn, men det er ikke noget, der har optaget ghaneserne meget i den snak, vi har haft. De har mere været optaget af, at Danmark har været til stede så længe i Ghana, og at det har medført nogle helt specielle bånd imellem de to lande, lyder det fra dronningen, der hellere vil tale om, at hun har haft nogle fantastisk spændende dage i Ghana, det første vestafrikanske land, hun har været i.

- Især at komme ud i det "rigtige" Ghana, på markedet, hvor folk går rundt, og der bliver solgt alt muligt. Alle mennesker er venlige og nysgerrige, åbne og interesserede. Modtagelsen har overalt været utrolig varm og rørende. Meget ligefrem, men aldrig overgearet, siger dronningen, inden hun sejler ad Volta-floden til turens absolut sidste stop:

Et besøg hos kongen af Akwamu-folket, der i slutningen af 1600-tallet en kort overgang erobrede Christiansborg-fortet, så danskerne måtte købe det tilbage. Men nøglerne beholdt Akwamu-kongen. Dem får dronningen lov til at se, men nøglerne vil Akwamu-kongen stadig beholde.

Rejsen var støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje

Dronning Margrethe og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) holdt undervejs i besøget pressekonference på Hotel Royal Senchi for den danske og den ghanesiske presse. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Dronning Margrethe og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) holdt undervejs i besøget pressekonference på Hotel Royal Senchi for den danske og den ghanesiske presse. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Med dronningen på Guldkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce