Stadig i top ti: Odders image bliver bedre og bedre

Vokseværket huser en del iværksættere, og det er med til at give kommunen et godt erhvervsimage. Arkivfoto

Stadig i top ti: Odders image bliver bedre og bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods et fald på fire pladser er Odder stadig med i top 10 i DI's erhvervsklimaundersøgelse.

Odder: Det går bedre og bedre med kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder og borgere. Det mener erhvervslivet i Odder Kommune, som har deltaget i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Samlet er Odder faldet fra en sjetteplads sidste år til en placering som nummer 10 i 2017. Der er 96 kommuner med i undersøgelsen.

Den måler en række parametre, og der er størst fremgang på det, der kaldes "kommunens image". Her er kommunen gået 16 pladser frem til en placering som nummer 14.

- Det er et vigtigt område, evnen til at tiltrække og fastholde virksomheder. Det er Vokseværket i VitaPark et eksempel på. Og jeg hæfter mig ved, at vi er gået frem på nogle rigtigt gode områder. Når det gælder den overordnede tilfredshed, så er der markant fremgang for tredje år i træk, og det er næsten den allervigtigste kategori i undersøgelsen, siger udviklingschef Karsten Geertsen.

DI's undersøgelse
Dansk Industri har for ottende år i træk undersøgt erhvervsklimaet i kommunerne. På landsplan har 7600 virksomheder deltaget. I Odder har 39 ud af 100 spurgte svaret, de repræsenterer 1300 arbejdspladser og dermed 28 pct. af de privatbeskæftigede i kommunen.Firmaerne har bl.a. vurderet den overordnede erhvervsvenlighed samt skattetryk, sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, image, infrastruktur mv.

Virksomhedernes bedømmelser vejer 2/3 i undersøgelsen, resten afgøres af statistiske faktorer som f.eks. grundskyldspromille, beskæftigelse og andre målbare størrelser.

DI roser indsatsen

Ifølge undersøgelsen er Odder den næstbedste kommune til at gøre en indsats for at tiltrække de medarbejdere, som virksomhederne har brug for. Til gengæld er virksomhederne blevet mindre tilfreds med sagsbehandlingen af bygge- og miljøsager.

- Det er meget flot, at Odder fastholder en placering i top 10 i årets undersøgelse. Det er hårdt arbejde at ligge så pænt blandt 96 kommuner, og jeg ved, at borgmester og embedsmænd gør meget for at give kommunens virksomheder gode forhold. Både borgmester og embedsmænd besøger ofte virksomhederne i kommunen, og de lytter til vores input, siger Carsten Wengel, der er formand for DI Horsens.

Han anerkender, at kommunen i de seneste år har gjort en indsats. I 2010 lå Odder på 12.-pladsen, men så vendte udviklingen, og i 2012-2014 lå kommunen i det brede midterfelt. Herefter er det gået fremad.

- Virksomhederne har ikke altid været lige tilfredse med Odder som erhvervskommune, så undersøgelsen viser med al tydelighed, at en fokuseret indsats kan flytte kommunen over tid, siger Carsten Wengel.

Har brug for medarbejdere

Ifølge Karsten Geertsen er der stadig muligheder for at blive bedre. Virksomhederne peger på infrastruktur/transport og arbejdskraft som indsatsområder.

- Det nytter ikke, hvis virksomhederne ikke kan få fat i de medarbejdere, de har brug for, og det er vi meget opmærksomme på. Infrastruktur er meget dyrt, men jeg tror, vi vil opleve et løft, når Letbanen kommer i gang. Det giver et nyt og moderne indtryk, mener udviklingschefen.

Borgmester Uffe Jensen er tilfreds med undersøgelsen.

- Det er flot, at vi igen er blandt de allerbedste kommuner, for det er altså et benhårdt felt, og der er mange kommuner, der gør det godt, siger borgmester Uffe Jensen.

Han har noteret sig, at to ud af tre lokale virksomheder vil anbefale Odder til andre firmaer.

- Vi forsøger at finde gode løsninger sammen med erhvervslivet, for det er i alles interesse, at Odder Kommune er en velfungerende erhvervskommune, siger borgmesteren.

Stadig i top ti: Odders image bliver bedre og bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce