Klumme: - og om lidt skal vi se smalfilm


Klumme: - og om lidt skal vi se smalfilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist Birgitte Avnesø
Billede
Kommentar. 

Horsens: Min fantastisk søde tante er meget glad for at rejse. Glad for at forevige sine ture med et hav af fotografier og ikke mindst glad for at hive fotoalbummet frem, når man besøger hende.

"Du skal lige se billeder fra turen til Kina", lød det sidste gang, og så faldt mine skuldre i takt med, at vi bladrede os gennem et album på tykkelse med den kinesiske mur.

En anden oplevelse, hvor jeg skulle arbejde hårdt med at finde den rette grimasse, var den luskede rundtur på Cuba, jeg blev udsat for, da jeg en gang blev inviteret til middag hos svigermor. Mødetid var kl. 16, for "så var der lige tid til at sludre lidt inden maden".

"Tid til at sludre" viste sig at dække over, at hele selskabet blev bænket foran tv'et, og så blev der ellers - efter ca. en halv times teknisk bøvl - kastet en cd på,  hvor billeder fra rejsen gled hen over skærmen i afmålte intervaller. Uheldigvis var det en elendig fotograf, så alle implicerede i turen - som vi i øvrigt ikke kendte - var fotograferet bagfra. Men vi så da en masse træer og også noget vand...

Sandheden er, at jeg synes, det er kedeligt at se andres familiebilleder. Feriefotos, billeder af sønnikes første skoledag, fastelavnskostumer og julefrokoster. Det er bare ikke ret sjovt at se på.

Derfor følte jeg mig også udsat for et bagholdsangreb, da jeg i weekenden var indbudt til endnu en familiemiddag. Idet vi satte os til bords, lød det en pasant fra værten, der er en ældre herre: "Og om lidt skal vi se smalfilm..."

Jeg troede faktisk, at det var en joke og grinede høfligt. Det var det så ikke...

Efter tre retter dejlig mad, god vin og hyggeligt selskab blev det hvide lærred rullet ned, og værten fik gravet en smalfilms-fremviser frem af gemmerne. Smalfilms-fremviser... Sidst brugt i 70'erne, vil jeg tro, for det tog i omegnen af en time at få apparatet til at virke. Vist noget med, at pæren ikke duede.

Værten og hans hjælper blev mere og mere røde i hovederne, mens vi - der ikke er født ind i familien - krydsede fingre for, at det ikke ville lykkes at få skidtet til at fungere. Uden held dog.

Til sidst blev et felt - svarende til en 40 tommers tv-skærm - oplyst i sort/hvid på lærredet, og så kom vi ellers med til fire juleaftener fra 70'erne, én børnefødselsdag og ét karneval fra samme årti - vist på hver sin film - for til slut at runde af med "Bjørnefilmen, for den har vi godt nok grinet meget af". Det hele præsenteret i skidt kvalitet, for der var jo lige det med pæren, der aldrig rigtig kom til at fungere...

Det er jo så hyggeligt med minder om gamle dage, en god ferie eller første skoledag.

Så næste gang, familien kommer til middag hos mig, er det pay back time. Jeg har billeder fra min egen første skoledag, interrail-turen i starten af 80'erne (og vi var i mange byer), børnefødselsdage fra nul til 20 år - to sæt af hver - for ikke at nævne alle de juleaftener, vi har holdt. Stakken af album fylder betragteligt, og de kommer til at se det hele... Ih, hvor jeg glæder mig.

Klumme: - og om lidt skal vi se smalfilm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce