Styrke og skarphed: Kokken og sliberen tester knive

Kokken Per Hallundbæk og sliberen Jens Christiansen tester fem kokkeknive. Foto: Sugi Thiru

Styrke og skarphed: Kokken og sliberen tester knive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For de fleste professionelle kokke er kokkekniven det vigtigste redskab. Det er det i princippet også for helt almindelige amatører hjemme i køkkenet. Derfor kan det godt betale sig at undersøge markedet, inden du vælger din kniv. Vi har bedt en professionel kok og en erfaren sliber gøre arbejdet for dig. De har testet fem knive og er enige om, hvilken kniv er bedst, og hvilken kniv, de mindst kan lide. Men der er også tre knive, der deler vandene.

Brødtekst

Yaxell Ran
Yaxell Ran

Yaxell Ran

Kokken (1. plads): Superflot kniv, den ligger utrolig godt i hånden og har en meget fin balance, hvilket gør den nem at arbejde med. Den er god at hakke og snitte med og er også god til at skære fisk og kød. Nu foretrækker professionelle kokke lidt længere knive, men den her er en virkelig god allroundkniv.

Sliberen (1. plads): Det er en klar vinder, vi har her. Udover at det er en flot kniv, tester den også virkelig højt i forhold til hårdhed, hvor den klarede sig bedst af de testede knive. I testen for udholdenhed og skarphed lå den også i top to, så i min bog er der ikke så meget at rafle om.

Info:

VG-10 / damaskusstål

Skæfte: Micarta

Længde: 20 cm

Vægt: 230 gram

Hårdhed: 61 HRC

Pris: 1.249 kroner

www.jpknive.dk

Mac Chef  20
Mac Chef 20

MAC Chef

Kokken (3. plads): Jeg har haft en del MAC-knive gennem min tid som kok og har altid været glad for dem. De er lette at holde skarpe og gode at arbejde med. Her har vi en flot kniv - ingen tvivl om det. Den her forekommer mig dog at være lidt let, hvilket gør den lidt sværere at håndtere.

Sliberen (2. plads): Den her kniv kan blive helt usandsynligt skarp. Også mere skarp en Yaxell Ran. Den har dog ikke samme hårdhed, som jeg har testet til middelhård, og den bliver derfor hurtigere sløv ved brug, hvilket, jeg tænker, folk hjemme i køkkenet gerne vil undgå. Men en virkelig god kniv, ingen tvivl om det.

Info:

Molybdenum stål

Skæfte: lamineret træ

Længde: 21cm

Vægt: 195 gram

Hårdhed: 57-61 HRC

Pris: 899 kroner

www.jpknive.dk

Endeavour Green Chopper
Endeavour Green Chopper

Endeavour Green Chopper

Kokken (2. plads): Det virker, som om det er den tungeste kniv i testen. Flot design med et mønster på bladet, der nærmest minder om årer i et stykke træ. Den har en god balance, men er lidt slankere end de andre knive, hvilket gør at den er lidt sværere at hakke med. Men det er en utrolig lækker kniv, og den ligger godt i hånden.

Sliberen (4. plads): Det er ikke, fordi der er tale om nogen dårlig kniv - slet ikke. Men den lægger sig i midten eller lige under i de test, jeg har foretaget, og derfor ender den altså på en fjerdeplads i mit skema.

Info:

Damaskus stål

Skæfte: Pakka træ

Længde: 20 cm

Vægt: 213 gram

Hårdhed: 59-60 HRC

Pris: 999,95 kroner

www.endeavourshopping.dk

Global G2
Global G2

Global G2

Kokken (4 plads): En klassiker. Jeg er ikke så vild med, at kniven er ud i et - altså ikke har et skæfte i et andet materiale. Har man lidt våde hænder, bliver den svær at håndtere, og man er bange for, den glider i hænderne på en. Fabriksny er den, som de øvrige knive, super skarp og den er også nem at slibe op.

Sliberen (3. plads): Klarede sig godt i hårdhedstesten og bliver også meget skarp, når den bliver slebet op. Jeg har vurderet skarpheden til at ligge i midten af de testede knive. Så der er tale om en god kniv. Der er bare det ved det, at den let glider i hånden, hvis hænderne er den mindste smule fedtede.

Info:

Cromova 18-stål

Skæfte: rustfrit stål

Længde: 20 cm

Vægt: 164

Hårdhed: 58 HRC

Pris: 999,95 kroner (vejl. udsalgspris).

www.globalknive.dk

Fiskars Titanium
Fiskars Titanium

Fiskars Titanium

Kokken (5. plads): Jeg har aldrig arbejdet med en titanium-kniv før. Den er virkelig let, og det bryder jeg mig ikke om. Skarpheden fra fabrikken fejler ikke noget, men den mangler simpelthen noget tyngde til at komme igennem en knoldselleri for eksempel. Bladet er også meget bøjeliget, hvilket kan gå ud over præcisionen i snittet.

Sliberen (5. plads): Denne kniv er svær at sammenligne med de andre knive i testen. Den scorede meget lavt i hårdhedstesten, hvilket ikke er så underligt, når man tænker på at det er titanium og ikke stål. Men den blev heller ikke superskarp, da jeg sleb den op, og var den eneste kniv, som ikke klarede barbertesten efter opslibning. Den er meget let, men det er jeg ikke sikker på, er nogen fordel.

Info:

Titanium

Skæfte: Plast

Længde: 20 cm

Vægt: 106 gram

Hårdhed: ikke oplyst

Pris: 999.95 kroner (vejl. udsalgspris)

www.fiskars.dk

Styrke og skarphed: Kokken og sliberen tester knive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce