Sådan får du perfekt flæskesteg med sprød svær

Sværen skal være gyldenbrun og let ?boblende?. Ikke sort. Det vigtige inde i ovnen er, at stegen står lige, så den får varmen ens. Man kan lægge en kartoffer eller krøllet sølvpapir under stegen.

Sådan får du perfekt flæskesteg med sprød svær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

mad - Der er ikke noget som en veltillavet, dansk flæskesteg. Knasende sprød i sværen, mild og saftig i kødet, og så en god sovs, brunede kartofler og hjemmelavet rødkål til.

Sådan er vi nogle, der år efter år kan få mundvandet i kog bare ved tanken - mens andre foretrækker fjerkræ eller måske helt at lette fra lokalområdet og begive sig til andre himmelstrøg for at slippe for den fede, flæskede, danske jul. Men for os herhjemme, er det nu, vi skal forberede os: Tankerne er sporet ind på, hvordan vi får flæskestegen til at lykkes.

Vælg en steg med ben

Og det ville vi gerne høre eksperterne om, så vi tog til Stensballe, hvor Superbrugsen har egen slagterafdeling.

Slagtermester Michael Rosenberg og den kokke- uddannede slagterelev Christoffer Dreisler var klar til en snak. Og lavede lige et par stege for at dokumentere, at det ikke bare var snak...

- Vi er så vant til at lave flæskesteg. Vi laver mange hver dag, også til smørrebrød, forsvarede Michael Rosenberg sig.

Han fortæller, at man allerede i valget af steg kan gøre en forskel.

- Køber du en såkaldt "ovnklar steg", er det uden ben. Men det giver ikke så god en smag. Den bedste smag fås med ben, men hvis benene skal være lette at få af, skal du lige ridse hinden langs benene, så åbner de sig under stegningen, og du kan let pille dem fra, når du tager stegen ud, forklarer han.

- Det er billigere og bedre for smagen. Men selvfølgelig også besværligere, siger han.

Salt sværen

Når stegen skal steges, indstilles ovnen på varmluft. Det giver en bedre og mere ensartet allround-varme. Hæld lidt vand i bunden af fadet og kom f.eks. æbler, løg, nelliker, allehånde, sorte peberkorn, kommenfrø og timian med i. Rødvin er også godt for smagen, men ikke så godt for farven, så drop det, lyder de to slagteres råd.

Sørg for, at sværen er ridset hele vejen rundt. Det giver det bedste resultat. Fidusen med den sprøde svær er nemlig, at sværen skal udtørres. Og det bliver den bedst ved først at ridse den hele vejen igennem ned til kødet. Og derefter gnide ind i rigeligt salt.

- Skær kun ind til hinden. Man må ikke skære igennem til kødet, da kødsaften vil gøre sværen blød, advarer Michael Rosenberg.

Og hvordan finder man så lige ud af det?

- Tja, øvelse gør mester, lyder hans råd.

Stegen sættes så i et fad på en rist midt i en 150 grader varm ovn i ca. to timer.

- Brug stegetermometer, da stegen ikke må blive for varm, for så bliver den også mere tør, pointerer Christoffer Dreisler.

Når stegen er 62 grader, tages den ud og sættes på et skærebræt.

Der skal ikke sølvpapir om, da det vil gøre sværen blød. Stegen stiger fortsat i temperatur, selv om den er ude af ovnen. Lad den hvile i 20 minutter, og tænd så for grillen i ovnen. Alternativt sæt ovnen på 225 grader.

Og så ind med stegen igen i 5-10 minutter. Under konstant opmærksomhed.

For det er nu, julen afgøres. Sværen må ikke få for meget.

Velbekomme.
slagteren i super brugsen i stensballe viser hvordan en flaeskesteg skal laves
slagteren i super brugsen i stensballe viser hvordan en flaeskesteg skal laves
Slagterelev Christoffer Dreisler (t.v.) og slagtermester Michael Rosenberg (t.h.) har bare styr på det der med flæskestege. De laver det hver dag til kunderne, så det er ren rutine for dem.

Den bedste svær fås ved at skære igennem kammen og helt ned til kødet - men ikke igennem hinden mellem kam og kød, da kødsaften så ellers vil løbe ud og gøre sværen blød. Der skal skæres hele vejen rundt i kammen. Det afgørende for en sprød svær er, at den ikke er våd. Derefter gnides ind i rigeligt salt, der tørrer kammen ud og dermed giver grobund for det bedste resultat.

Stegen må ikke blive for varm i ovnen. Ca. 62 grader og så ud at hvile, inden den 20 minutter senere skal ind igen og have det sidste. For sværens skyld.
Stegen må ikke blive for varm i ovnen. Ca. 62 grader og så ud at hvile, inden den 20 minutter senere skal ind igen og have det sidste. For sværens skyld.
Friske laurbærblade pynter og giver også lidt ekstra smag. Men de er mest til pynt.
Friske laurbærblade pynter og giver også lidt ekstra smag. Men de er mest til pynt.
Christoffer Dreisler er egentlig uddannet kok, men ville gerne have slagteruddannelsen med for at lære mere om kød.
Christoffer Dreisler er egentlig uddannet kok, men ville gerne have slagteruddannelsen med for at lære mere om kød.
Med til en god flæskesteg hører også brunede kartofler  og rødkål. Og måske lige et glas rødvin. Så er der vist bare at sige velbekomme...

Annonce
Annonce