På Krabbesholm Højskole finder kunsten hjem

Albert Seneca Østergaard arbejder med konceptet til en model, der skal være en del af hans aflevering til optagelsesprøven på arkitektskolen. Foto: Johan Gadegaard

På Krabbesholm Højskole finder kunsten hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Skive ligger en satellit til det etablerede kunstnerliv, der ofte har hjemme i de store byer. For mange unge er Krabbesholm Højskole et stop på vejen mod kreative uddannelser inden for især kunst, design og arkitektur. Her er der plads til at slippe tøjlerne til den travle hverdag med eksaminer, læseplaner og fritidsjob. I Skive handler det om udvikling i både hånd og ånd.

Krabbesholm Højskole er mere end en højskole. Det er en kunstinstitution, en satellit i det danske kunstmiljø og en international forbindelse til landet for kunstnere, som i perioder bor og arbejder på skolen. Højskolen, der ligger i Skive, består af 15 bygninger, som ligger spredt ud over et større parkareal. Hovedbygningen er den gamle herregård fra 1565. Det er her, en dag på Krabbesholm Højskole begynder. Den gamle riddersal danner rammen om den faste morgensamling, hvor stole står række efter række omgivet af store malerier på vægge og loft.

Men man skal forbi herregården og de to længer i bindingsværk, hvor eleverne bor, for at finde ind til det, det virkelig drejer sig om på Krabbesholm: kunsten. Ida Uhrskov-Bendixsen og Albert Seneca Østergaard begyndte begge på højskolen i januar. Frem til sommer bruger de seks måneder på at fordybe sig i håndværk, materialer og metode.

De 115 elever er fordelt på fem linjer, som hver har eget værksted i bygninger med højt til loftet. Værkstederne, der er få år gamle, blev kulminationen på en forvandling, der blev taget hul på for 27 år siden, da forstanderparret Kurt Finsten og Charlotte Jensen rykkede ind på højskolen og vendte nedgang til fremgang. De omlagde højskolen fra at være en klassisk grundtvigiansk højskole til kunstnerisk højskole inspireret af Bauhaus-bevægelsen, der blandede kunst, arkitektur og design.

Krabbesholm Højskole
Højskolen har 115 elever.De fem linjer er kunst, arkitektur, design, grafisk design og litteratur.

Linjen litteratur er den nyeste og blev oprettet for tre år siden.

Eleverne bor i værelser, nogle fra 1700-tallet og andre fra 1960'erne.

Krabbesholm var oprindeligt en herregård bygget i 1565.

Højskolen er udvidet løbende med byggerier tegnet af forskellige arkitekter. De nyeste bygninger er faglokaler fra 2015.

Foruden linjernes faglokaler har højskolen en række fælles faciliteter. Højskolen har blandt andet et keramikværksted, fotostudie med mørkekammer, forskellige faciliteter til tryk og et større værksted, hvor man kan arbejde i eksempelvis træ.
Med 40 elever er arkitektlinjen højskolens mest populære. For tiden er eleverne travlt optaget af optagelsesprøver til arkitektskolerne i København og Aarhus. Foto: Johan Gadegaard
Med 40 elever er arkitektlinjen højskolens mest populære. For tiden er eleverne travlt optaget af optagelsesprøver til arkitektskolerne i København og Aarhus. Foto: Johan Gadegaard

Søger efter kunstnerisk identitet

22-årige Ida Uhrskov-Bendixsen går på kunstlinjen og arbejder med et installationsprojekt, hvor hun bygger skulpturer ud af lattergaspatroner, som er samlet ind i det københavnske natteliv af hende selv med hjælp fra veninder.

- De flyder på gaderne i hele København. Om lørdagen er de et levn fra gårsdagens fest. Lattergaspatronerne ser flotte ud, og de er specielle, fordi folk bruger dem til at få otte sekunders glæde, siger hun.

Fra en højttaler flyder musikken, mens andre elever arbejder på egne projekter. På kunstlinjen arbejder eleverne med visuel kunst i relativt bred forstand, hvor de undervises i blandt andet billedkunst, performance, installationskunst og skulpturer.

Ida Uhrskov-Bendixsen har altid interesseret sig for kunst og har malet og tegnet hele livet. I gymnasiet satte billedkunstfaget en glød til hendes kunstneriske ambitioner, og hun tog på højskole for at udvide sit repertoire både i håndværk, materiale og idé.

- Når undervisningen er så bred, bliver man tvunget til at tage nogle beslutninger, som man må blive i. De idéer bærer man ind i næste projekt, hvor de måske pludselig går i en anden retning, siger Ida Uhrskov-Bendixsen.

Den kunstneriske proces kan være et bakket landskab med op- og nedture. Sådan kan undervisningen også opleves på højskolen:

- Man graver i sin hjerne efter den ene geniale idé, men når man får noget, man tror, er en rigtig god idé, finder man ud af, at nogen allerede har gjort det samme, eller at det ikke kan lade sig gøre i praksis. Det sker også, at man har lavet noget, som man den ene dag tænker er genialt, men at man dagen efter slet ikke kan genkende, hvad man ville med det, siger Ida Uhrskov-Bendixsen.

Ida Uhrskov-Bendixsen går på kunstlinjen. For en stund har hun lagt pennen og penslen fra sig til fordel for at arbejde i tre dimensioner. Foto: Johan Gadegaard
Ida Uhrskov-Bendixsen går på kunstlinjen. For en stund har hun lagt pennen og penslen fra sig til fordel for at arbejde i tre dimensioner. Foto: Johan Gadegaard

Koncept og metode

Eleverne på højskolen undervises gennem opgaver, som de oftest får en eller to uger til at arbejde med. Nogle gange skal de arbejde i et bestemte medie, andre gange får de et tema eller en titel, som er åben til fortolkning, hvor de studerende selv vælger materiale og form.

- Der er ikke noget, som er en typisk opgave. Det er meget forskelligt, hvad vi laver. Vi havde for eksempel en uge, hvor vi arbejdede med følelser. Her valgte man en følelse at arbejde ud fra, og det var op til fri fortolkning, hvordan man udførte den. I sidste uge havde vi en gæstelærer, hvor vi arbejdede i gips i tre dage og lærte håndværket. Det var blandt andet gipsstøbninger, fortæller Ida Uhrskov-Bendixsen.

Opgaverne skal give eleverne viden om de forskellige kunstarter, der findes, og hvilke måder kunstneren kan arbejde på.

Ida Uhrskov-Bendixsen arbejder i hverdagsobjekter og rum for at udfordre sig selv med en ny genre, der er tredimensionel og ikke kun udspiller sig på papiret og på lærredet.

- Det er spændende at skabe en stemning eller et rum, der giver noget andet, end det man ellers kender. Ethvert rum har sin egen stemning, men den kan man påvirke med sine værker, siger hun.

De flyder i nattelivet, lattergaspatronerne. Ida Uhrskov-Bendixsen har samlet på dem over mange weekender, så de kan indgå i et værk. Foto: Johan Gadegaard
De flyder i nattelivet, lattergaspatronerne. Ida Uhrskov-Bendixsen har samlet på dem over mange weekender, så de kan indgå i et værk. Foto: Johan Gadegaard

Håbefulde arkitekter

21-årige Albert Seneca Østergaard er fra Kalundborg. Han går på højskolens arkitekturlinje. Han har altid haft en interesse for at bygge ting, og da familien købte en sejlbåd for to år siden, begyndte han at bygge interiør til den. Det udviklede sig til en interesse for grafisk design og møbeldesign. Han var den sidste elev, der kom ind, da der blev lukket for tilmeldinger. Ved et tilfælde hørte han om Krabbesholm gennem en venindes storebror, der er tidligere elev.

- På Vestsjælland er der åbenbart ikke så mange, der kender højskolen modsat i København, hvor alle åbenbart kender den, siger han og griner.

På højskolen er man ung ligesom så mange andre steder, men der er en interessebåret passion, som holder eleverne sammen. Der er filmaftener, spil, musik og liv. Men der er også en kreativ udfoldelse og en passion, der driver eleverne ud i værkstederne om aftenen for at arbejde på egne projekter.

- Her er et stort kreativt miljø, hvor alle snakker sammen, og det giver mange idéer. I Kalundborg er jeg den eneste i min vennekreds, der interesserer sig for arkitektur og design. Det var svært at finde nogen at sparre med og lave ting sammen med, hvor det her på højskolen er helt naturligt at spørge nogen, om de har input til et projekt, eller om de vil være med til at lave det, siger han.

Det er med duften af træ i næseborene og tanker på de store danske designklassikere, at han fortaber sig i værkstedet hjemme hos forældrene, hvor klokken pludselig er blevet mange, inden han får set sig om. Han er vant til at bygge ud fra fri fantasi og med få mål skrevet ned på et papir. Nu er hans fokus ved at skifte sig fra håndværk til idéuniverset.

- Nu arbejder jeg med at få idéerne og det at få dem ned på papir. Vi arbejder abstrakt og lidt mere kunstnerisk. Det er fedt, fordi du bliver udfordret i den kreative proces, siger han.

Eleverne på arkitekturlinjen arbejder især i begyndelsen med rummelighed og skygger og lys i former. Samtidig undervises de også i mere håndfaste discipliner som tegning og modelbygning, ligesom de undervises i forskellige digitale værktøjer.

Viceforstander Charlotte Jensen underviser i grafisk design. Hun har sammen med sin mand, forstander Kurt Finsten, vendt højskolen fra at være en almen højskole i økonomiske problemer til at være en fuldt besat kunsthøjskole. Foto: Johan Gadegaard
Viceforstander Charlotte Jensen underviser i grafisk design. Hun har sammen med sin mand, forstander Kurt Finsten, vendt højskolen fra at være en almen højskole i økonomiske problemer til at være en fuldt besat kunsthøjskole. Foto: Johan Gadegaard

Det svære uddannelsesvalg

Nogle af eleverne er på højskolen, fordi de har kunstneriske ambitioner eller håber på at blive optaget på en kreativ uddannelse. Andre er på højskolen for at få et pusterum, hvor man kan være kreativ, men hvor man også har tid til at tænke over eksempelvis uddannelsesvalg.

Albert Seneca Østergaard søger ind på arkitektskolerne i København og Aarhus, ikke fordi han er hundrede procent sikker på, at han skal være arkitekt i klassisk forstand, men uddannelsen giver et godt fundament for en karriere, hvor han kan skabe produkter og være med i processen fra start til slut.

- Da jeg begyndte her, tænkte jeg, at der var arkitektskolerne i Aarhus og København, men her er vi blevet introduceret til en række andre uddannelser, så man får en idé om, hvad der er af muligheder, siger han.

Albert Seneca Østergaard er i gang med at bygge en prototype til en model, som er en del af optagelsesprøven til arkitektuddannelsen. Arbejdet passes ind mellem besøg fra studerende på arkitektuddannelsen, som fortæller om deres vej gennem optagelsesforløbet. Eleverne besøger også en række af de kreative uddannelser for at snuse til studiemiljøet.

På højskolens arkitektlinje er det kun en enkelt, der ikke søger ind på arkitektuddannelserne. Det betyder dog ikke, at de seks måneder på højskolen kun handler om optagelsesprøver. Eleverne bruger to uger på optagelsesprøverne til hver af landets to arkitektskoler, og en del af det uddannelsesrettede forløb handler også om, at de unges horisont i forhold til uddannelsesvalg udvides. Også for Albert Seneca Østergaard har opholdet på Krabbesholm åbnet hans øjne for forhold til andre uddannelsesmuligheder inden for det formgivende.

I løbet af seks måneder har eleverne en større produktion af kunst. Typisk får de opgaver af en til to ugers varighed. Foto: Johan Gadegaard
I løbet af seks måneder har eleverne en større produktion af kunst. Typisk får de opgaver af en til to ugers varighed. Foto: Johan Gadegaard

Rum til selvudvikling

Ida Uhrskov-Bendixsen arbejder på at sammensætte en portfolio af værker, hvor hun indsnævrer sin profil og skaber en rød tråd gennem produktionen.

- Jeg vil gerne søge ind på kunstakademiet. Det er lidt svært at sige højt nogle gange, siger hun.

Det Kongelige Danske Kunstakademi optager elever i januar, så hun arbejder ikke direkte mod en optagelsesprøve på sit ophold på højskolen. Samtidig er hun åben for andre uddannelser, også akademiske, der kan rettes mod kunsten.

- Jeg er ikke sikker på, at det kun kan være Kunstakademiet. Der findes mange andre kreative uddannelser, og her er et rum, hvor man ikke skal arbejde, tænke på at lave mad og alt det andet, som man skal i en normal hverdag. Her er man i et vakuum, og det er fedt, fordi man så kan finde ud af, hvad man egentlig brænder for. Hvad sætter man sig til at lave, hvis der ikke er nogen forpligtelser, spørger hun retorisk.

Hun bruger højskolens fællesværksteder til at arbejde i blandt andet træ og keramik. Alt sammen skal det udvide hendes kunstneriske værktøjskasse.

- Hvis du selv er ambitiøs, er der rig mulighed for at udvikle dig. Men der er ikke noget pres. Kunstlinjen er bred. Man kan i princippet gøre, hvad man har lyst til. Så kan jeg følge mine interesser, siger Ida Uhrskov-Bendixsen.

Begge nyder et øjebliks frigørelse. I deres halve år på højskolen skal de ikke tænke på fremdriftsreform, studieplaner, læringsmål og alle de andre formelle krav, de kender fra gymnasiet.

- Det bliver et vakuum, hvor man er isoleret fra resten af ens gamle hverdag. Det er vildt fedt, fordi man finder en anden inspiration og fordybelse. Der sker ikke så meget i Skive som i København, omvendt er det også rart at komme væk fra alt det, der distraherer, siger Ida Uhrskov-Bendixsen.

- Man har været en del af uddannelsesinstitutioner, som er store systemer af regler, og nu er vi et sted, hvor der ikke er de samme retningslinjer. Vi får ikke en opgave, der skal løses på én måde, så man kan få en høj karakter. Her handler det om, at vi skal udvikle os, fortsætter hun.

Ikke overraskende mener Ida Uhrskov-Bendixsen, at uddannelsesinstitutionerne kunne lære noget af højskolen.

- Det er vigtigt, at man får lov til ikke hele tiden at skulle leve op til krav, andre sætter, men at man sætter nogle krav til sig selv. Både fagligt og personligt, siger hun.

Besøg på Krabbesholm Højskole i Skive. Højskolen har linjer inden for kunst, design, arkitektur, litteratur og grafisk design. Foto: Johan Gadegaard
Besøg på Krabbesholm Højskole i Skive. Højskolen har linjer inden for kunst, design, arkitektur, litteratur og grafisk design. Foto: Johan Gadegaard
Krabbesholm er oprindeligt en herregård fra 1565. Den gamle bygning indeholder i dag riddersalen, hvor morgensamlingerne finder sted, administrationen og forstanderparrets lejlighed. Foto: Johan Gadegaard
Krabbesholm er oprindeligt en herregård fra 1565. Den gamle bygning indeholder i dag riddersalen, hvor morgensamlingerne finder sted, administrationen og forstanderparrets lejlighed. Foto: Johan Gadegaard
Højskolens kunstlinje beskæftiger sig med kunst i bred forstand. Her arbejdes i forskellige materialer og med forskellige teknikker. Foto: Johan Gadegaard
Højskolens kunstlinje beskæftiger sig med kunst i bred forstand. Her arbejdes i forskellige materialer og med forskellige teknikker. Foto: Johan Gadegaard
Charlotte Jensen, viceforstander og underviser på linjen for grafisk design. Foto: Johan Gadegaard
Charlotte Jensen, viceforstander og underviser på linjen for grafisk design. Foto: Johan Gadegaard

På Krabbesholm Højskole finder kunsten hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce