Gør det selv-vin ...

1: De er gode, og høsten bliver nok den bedste nogensinde - men de mangler lidt sødme, siger Carsten, og det skyldes, at ?

Gør det selv-vin ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

... men den er sgu go'.

Han hedder Carsten, og i mine "Kontakter" på mobilen står han under T som i Tækkemand. Det er en overlevering fra gamle dage, og jeg har en tilståelse, som vi hellere må få overstået med det samme: Jeg har kendt Carsten i mange år - privat - så jeg er muligvis en lille smule inhabil, men avisens læsere er som bekendt yderst begavede mennesker, så du kan uden tvivl finde ud af at trække fra og lægge til efter behov.

Men en dag faldt det mig altså ind, at Carsten er den - uden for enhver konkurrence - værste fusker, jeg kender. Alt efter smag kunne man også sige, at han er den største gør-det-selv'er - den mest overbeviste, hårdnakkede og ligefrem dedikerede amatør, jeg har mødt.

Ordet dygtig falder mig ind, men det bruger vi ikke - og Carsten ville rødme og blive helt uomgængelig, og det kan vi ikke have.

Han trådte sine barnesko på stenbroen i København og var således handicappet på forhånd, da han som ung mand flyttede til Sydfyn sammen med alle os andre venstreorienterede og langhårede romantikere, som drømte om en bedre verden. Carsten havde dog ét fortrin - ud over at han i egne øjne var den mest sexede skabning under Guds himmel og således havde fortrinsret til at prøvekøre enhver skabning med den rette kombination af x- og y-kromosomer, så havde han engang hjulpet en sjællandsk tækkemand med at tække et hønsehus.

- Og så kan man vel egentlig godt kalde sig tækkemand, tænkte Carsten - højt.

- Fed idé - knæhøj karse og bred ymer, sagde alle hippierne til hinanden, og snart lagde de langhalm på hvert andet tag på Sydfyn og tilstødende øhav.

2: ? nok har sommeren været fantastisk, men sukkeret dannes i de sidste uger af sæsonen, og her har vi ikke set ret meget til solen.
2: ? nok har sommeren været fantastisk, men sukkeret dannes i de sidste uger af sæsonen, og her har vi ikke set ret meget til solen.

Drømmen

Det var gode tider - det gik over stok og sten, tagene var flotte, og alle havde det sjovt. Men det skal siges til Carstens ros, at han var den første, som fik nok af tækkenål, klaptræ og vandede vittigheder.

En dag indskrev han sig på det lokale seminarium, for nu ville han bevise, at han også har noget imellem ørerne - og pludselig var han eksamineret pædagog og arbejdede som sådan i en halv menneskealder. Han gik i pænt tøj, havde fin bil, en smuk kone og sågar hund - ferierne var henlagt til Italien og Sydfrankrig. Jo-jo, Carsten var blevet et yderst kultiveret menneske - af en københavner at være ...

Men det er noget, jeg gætter på, for i alle de år så vi slet ikke hinanden, for jeg var jo blevet skriverkarl og boede i den anden ende af landet, og da vi endelig løb ind i hinanden igen, var Carsten klar til et nyt kursskifte - under rejserne til syden var han og fruen, som hedder Bente, nemlig blevet enige om, at det smukkeste liv, man kan tænke sig på denne jord, dog må være at blive vinbonde.

Og nu skulle drømmen gøres til virkelighed. De havde allerede jorden - en håndfuld tønder land i Skårupøre ved Svendborg og et gammelt hus med bindingsværk og akut brug for en hovedreparation.

Romantik, så det fløjter - Carsten som vinbonde? Vi var nogle stykker, som fnisede i smug: Hvad hende smukke Bente dog ikke kan sætte af griller i hovedet på den stakkels mand ...

3: Blade foroven, vin forneden -  blå druer skal beskyttes bag et net, fordi fuglene kan se dem på lang afstand - og de elsker druer.
3: Blade foroven, vin forneden -  blå druer skal beskyttes bag et net, fordi fuglene kan se dem på lang afstand - og de elsker druer.

Langt tilløb

Men det var Carsten totalt ligeglad med - drømmen om en vingård drev ham og Bente frem, og for hvert år blev der længere imellem fnisene.

Først fik stuehuset den helt store tur, og så blev der sat nogle rækker vinstokke - så byggede Carsten et lille vineri med fliser på gulvet, rustfrie gæringstanke og hele svineriet - så blev der plantet lidt mere og puttet sparepenge i mere udstyr - og så blev der for alvor plantet, og de første stokke begyndte at kaste lidt druer af sig. Ikke ret mange, og vinen var måske ikke liiiige ...

Det har jeg i hvert tilfælde hørt. Men Carsten tænkte, talte og drømte ikke om andet end vin, og han så frem til den dag, han kunne kvitte jobbet som pædagog - den dag, drengen fra stenbroen kunne kalde sig bonde. Vinbonde - med indtægter, udgifter og momsregnskab - og så meget overskud, at man med rimelighed kan kalde det et erhverv.

4: Vinen laver ikke sig selv - det kræver store tanke og et vældigt maskineri, og ?
4: Vinen laver ikke sig selv - det kræver store tanke og et vældigt maskineri, og ?

Tøndehuset

Der var stadig et stykke vej. Dels fordi vinstokke først for alvor kaster noget af sig efter nogle år, dels fordi Carsten og Bente havde regnet ud, at en god del af indtægterne nødvendigvis må stamme fra besøgende gæster - det, der på fransk hedder "degustation".

Det, der oprindeligt var et lille magert husmandssted med hul i taget og skæve vægge, skulle altså lige forvandles til et stilfuldt landsted med besøgscenter - hvor de kunne sælge egne vine, men også tilbyde frokost i smukke omgivelser, når man har været på markvandring og hørt, hvordan man dyrker vin i Danmark.

Så Carsten lagde hovedet i blød. Og nu faldt det så heldigt, at en kammerat lå inde med en masse pommersk fyr, som stammer fra en gammel kæmpe-tønde til eddike - haps, sagde Carsten (lige for næsen af mig, sagde hunden): Jeg bygger sgu et tøndehus - nej, jeg bygger to små tøndehuse og forbinder dem med en glasgang!

Som sagt, så gjort - det dobbelte tøndehus er i sandhed Carstens svendestykke som super-fusker, og det blev selvfølgelig kronet af et ovalt stråtag - ikke et øje er tørt.

Og det siger jeg ikke kun for sjov - det er faktisk et skide flot hus, Carsten har skruet sammen. Det har taget uendeligt mange timer, fordi ingenting giver sig selv, når det hele skal være rundt og ovalt, og man skal lave det hele selv af materialer, som slet ikke er beregnet til formålet. Og i de dage lignede Carsten da også udskidt ævlegrød - som det hed, da far var knægt på Fyn. Især fordi det også var på den tid, at produktionen af vin var ved at komme op i omdrejninger.

5: ? især champagnen skal der pusles om: Flaskerne skal lagres på hovedet, så bundfaldet ender i toppen - som altså er toppen - nå, det er en længere historie, men ?
5: ? især champagnen skal der pusles om: Flaskerne skal lagres på hovedet, så bundfaldet ender i toppen - som altså er toppen - nå, det er en længere historie, men ?

Gyldne dråber

Og så en dag mødtes vi igen i det gamle slæng - det var nede hos præsten, og i selskabet var der ingen fornægtere af hverken vådt eller tørt.

Carsten og Bente skulle selvfølgelig komme med vinen, og jeg må sige, at jeg var lidt skuffet, da jeg så flaskerne - de var ganske vist pæne og med glasprop, men de var sgutte ret store - som en gammeldags sodavand - altså!

Men da vi fik de gyldne dråber i glasset, var jeg intet mindre end benovet - jeg mener: Dansk vin drikker man da ikke for smagens skyld - man holder sig for næsen og siger høfligt, at "den er da ikke værst". Medens man i sit stille sind tænker, at det er alligevel godt, at flasken ikke er større.

Men sådan er det ikke med den hvide vin fra Skårupøre. Den mindede mig faktisk om den bedste vinoplevelse jeg nogensinde har haft - med det, der hedder vinho verde fra Portugal: Smagen er vitterligt grøn, som navnet antyder - tør, men ikke sur - som selve definitionen på begrebet "frisk" - wow!

6: ? her præsenterer Carsten sin stolte produktion: Hvid, rosé, champagne og forskellige portvine - og det, der ikke lykkes, bliver til grappa: Den lille sorte er med valnødder!
6: ? her præsenterer Carsten sin stolte produktion: Hvid, rosé, champagne og forskellige portvine - og det, der ikke lykkes, bliver til grappa: Den lille sorte er med valnødder!

Hænger lige sammen

Jeg har altid tænkt, at dansk vin er da meget sjovt, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var noget, man skulle tage alvorligt - det er det.

Eneste problem er prisen, men det er muligvis bare mig, jeg er en fedterøv: 100 kroner for en ganske lille flaske - jeg vil gerne gi' 100 kroner, men så var det da rart, om man kunne få en lille kæp i øret! Okay, det får man måske også, men det er en ganske lille kæp ...

Men det er ikke, fordi Bente og Carsten scorer kassen. Vingården giver i dag overskud, men kun lige, og kun fordi de kan sælge næsten hele produktionen direkte til de mange gæster, som lægger vejen forbi Skårupøre - og fordi de sælger andre produkter fra gårdbutikker i nabolaget.

7: Tøndehuset - bygget af jernvilje og stavene fra en gammel 6-8 meter høj eddike-tønde. Lyder let, men det var det ikke!
7: Tøndehuset - bygget af jernvilje og stavene fra en gammel 6-8 meter høj eddike-tønde. Lyder let, men det var det ikke!

Tror på god høst

Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvordan man egentlig laver vin, men hvis man trykker på den knap, snakker Carsten i timevis, og bagefter kan jeg kun huske det halve, så vi nøjes med den korte version: Først planter du den rigtige slags vinstokke, som er egnede til det danske klima - det er en videnskab, og der er masser at lære - så passer du dem i årevis, inden de for alvor bærer druer - så indkalder du alle vennerne, som plukker druerne og putter dem i en maskine, som piller druerne af "grenene" og blæser blade fra - så kvaser man druerne og hælder dem på store rustfrie tanke, hvor de gærer og alt det der. Efter nogen tid skal vinen stikkes om og justeres og passes som et spædbarn, så skal den på flaske og proppes og på lager - og så håber man, at den smager som en drøm, og at du og jeg kigger forbi og køber et par flasker.

Det er en meget lang og stenet vej.

Og så er der lige pasningen af marken - året rundt - beskæring, slå græs og alt det der - det hele drives selvfølgelig økologisk, hvilket giver en øget risiko for, at høsten slår fejl, fordi det er yderst begrænset, hvad man må sprøjte med - Carsten anvender primært ekstrakt fra padderok for at bekæmpe meldug.

Sidste år var høsten minimal, og af de få druer, der var, lignede det halve af dem rosiner. Ikke godt.

I år er hver eneste stok til gengæld tungt behængt med store klaser af saftstruttende druer - de er ikke så søde, fordi der ikke har været så meget sol i de seneste uger, men det kan klares ved at justere med lidt sukker - uden at det påvirker smagen, lover Carsten.

Når man spørger, om det bliver en god høst, forsøger han at se meget alvorlig ud.

- Det ved vi først på søndag (i dag), når høsten er i hus - måske regner det - måske regner det de næste 14 dage - måske, måske ikke - siger Carsten og lyder som en rigtig bonde ...

Meget arbejde

I vineriet eksperimenterer Carsten med alt muligt - han laver grappa af resterne fra vinen (skallerne) - han laver portvin af røde druer på små egefade, og det må i øvrigt ikke hedde portvin, men pyt - og champagne på økologiske æbler.

Den er for resten god, og også dén er resultatet af et kæmpe arbejde: Friskpresset saft sættes til at gære til cirka 4 procent (på egefad, så vidt jeg husker) - så tilsætter man den helt rigtige mængde sukker og hælder på flaske (med kapsel) - flaskerne sættes i en reol med halsen pegende nedad i en vinkel på 45 grader, medens vinen gærer færdig - herved opstår et bundfald, men hvis man roterer hver eneste flaske en smule (flere gange om dagen, indtil gæringen er slut), ender bundfaldet nede i flaskehalsen - så har man en særlig maskine, som lynhurtigt kan fryse den slat vin og gærrester, som findes i halsen - af med kapslen, og så flyver is-proppen ud, og du fylder lynhurtigt efter og sætter tryk på med kuldioxid - smækker proppen i og binder med ståltråd.

- Hvis du tilsætter for lidt sukker til eftergæringen, bliver champagnen sur - hvis du hælder for meget i, stiger trykket i flasken til over fire atmosfærer, og så eksploderer hele lortet ...

Det er risikabelt og arbejdsomt, men også sjovt at lave champagne, fortæller Carsten og tilføjer, at nogle gange er smagen bare ikke god nok, men så sender han hele baduljen af sted til en kollega, som destillerer det til grappa - skål i fynsk champagne-grappa!

Gør det selv-vin ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce