Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gør-det-selv-Kjeld: Ryste eller ekscenter?

Ekscentersliberen er også en slags rystepudser - bare meget smartere og mere effektiv.

Gør-det-selv-Kjeld: Ryste eller ekscenter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hej Kjeld - først vil jeg gerne rose dig for dine videoer. Virkeligt inspirerende og lærerige. Men jeg brænder inde med et spørgsmål, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med. Jeg er i gang med at lave en filebænk/arbejdsbord, hvor bordpladen består af Junckers massive parket-brædder af bøg - med fer/not. Jeg har anskaffet dem til billige penge, og jeg skal nu have dem slebet rene og til sidst lakeret med skibslak.

Mit spørgsmål er, om det er en rystepudser eller en excentersliber, som jeg skal købe til formålet? Til slut skal jeg selv slibe med fint sandpapir og håndkraft langs årerne, men jeg er bange for, om excentersliberen laver mærker. Jeg kan se, at du sliber med en excentersliber, men det er også på en massiv bordplade, og det er her min tvivl kommer, da det her jo er et parketplankegulv. Det er måske det samme fine resultat i den sidste ende - hvad ville du gøre?

Venlig hilsen Christian

! Hej Christian - det er rigtigt, at en excentersliber laver marginalt større slibepor. Men forskellen er så lille, at det er uden praktisk betydning. Til gengæld sliber en excenter langt mere effektivt - denne teknik er så overbevisende, at du formodentlig vil have svært ved overhovedet at opdrive en ny rystepudser - der er ingen fornuftige mennesker, som vil have dem, når man kan få en excenter, som kun er en anelse dyrere, men langt bedre. Fidusen består i, at fordi sålen på en rystepudser kun bevæger sig i bitte-små cirkler, sliber den ikke ret effektivt - excentersliberen har en rund sål, som både danser i små cirkler OG drejer langsomt om sig selv - OG den har mulighed for udsugning, så den ikke bare tværer rundt i sit eget slibestøv. Den er simpelthen hundrede gange snedigere end en rystepudser!

Du er nervøs for, om du risikerer at slibe igennem finéren - hvis altså dine planker ikke er massive. Men de fleste af den slags brædder består af massive parketstave, som er banket sammen og limet til brædder - og HVIS de skulle vise sig at være opbygget med en finér på toppen (det findes nemlig), så er finéren altid 3-4 mm tyk. Netop fordi det giver mulighed for at renovere (høvle/slibe) gulvet 2-3 gange, før man risikerer at ryge igennem finéren. Så der er ingen risiko for, at det går galt for dig - få du bare fingeren ud og få købt den excentersliber, så du kan komme videre med dit projekt. Og husk så, hvad jeg vist også sagde i videoen: Man er bedre kørende med en gammel brugt excenter af et dyrt mærke - end en billig ny. Det skyldes, at de billige er lavet af lette og billige materialer, hvorfor de ryster ret fælt - de dyre er typisk tunge og opbygget med balanceklodser, så de ikke ryster så meget, men overfører hele energien i slibning. Ta' et kig i Gul & Gratis - her er ofte en fin gammel sliber til salg for små penge.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Gør-det-selv-Kjeld: Ryste eller ekscenter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.