Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dorte og familien vender hjem efter halvandet år i strandkanten på Bermuda

Dorte Kamp Teglgård er igen trukket i den hvide kittel og er tilbage i sit job som farmaceut og souschef på Søndergades Apotek - med hovedet fuld af Bermuda-minder. Foto: Lars Juul

Dorte og familien vender hjem efter halvandet år i strandkanten på Bermuda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farmaceut Dorte Kamp Teglgård flyttede med mand og tre børn til Bermuda: Det er noget af det bedste, jeg har oplevet, siger hun - her tilbage på sin arbejdsplads som souschef på Søndergades Apotek.

Horsens: Turkisblåt vand, lyserødt sand, palmer, masser af søde, gæstfrie mennesker - og et nyt, tæt forhold til familien, manden Christian og de tre børn på i dag 9, 11 og 12 år.

Det er den korte udgave af 41-årige Dorte Kamp Teglgårds indtryk af halvandet års ophold på Bermuda. Her hjemvendt til sin arbejdsplads, Søndergades Apotek, hvor hun er farmaceut og souschef, er hun for tiden i gang med at udføre medarbejdersamtaler.

- Ja, det er da en stor kontrast til vores hverdag på Bermuda, men opholdet ligger stadig meget frisk i min erindring, siger Dorthe Kamp Teglgård.

Søndag 27. december 2015 fløj familien Kamp fra Billund via London til Bermuda. Dorte Kamp Teglgårds mand, Christian Kamp, der er professionel kapsejler, skulle deltage i America's Cup, som skulle afvikles i farvandene ud for Bermuda. I halvandet år op til sejladsen i 2017 skulle der trænes.

Egentlig var det meningen, at han skulle tage alene af sted, men det endte efter mange overvejelser med, at hele familien ville tage af sted. Det samme var også sket i 2007, da der blev sejlet America's Cup i Valencia i Spanien:

- Men jeg var i fuld gang med min karriere - jeg er under et langt udviklingsforløb på Søndergades Apotek for at kvalificere mig til med tiden at blive apoteker. Så i virkeligheden betragtede jeg det som umuligt at forene rejsen med jobbet. Så i første omgang sagde jeg bare mit job op, fortæller Dorte Kamp Teglgård.

Men hendes chef, apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard, opfordrede hende til i stedet at søge orlov. Og efter involvering af de respektive faglige organisationer og ansættelse af en afløser på apoteket fik Dorte Kamp Teglgård bevilget orlov fra apoteket, hvor hun kunne fortsætte sit job og uddannelsesforløb efter hjemkomsten.

- Det var et utroligt privilegium for mig, at det kunne lykkes at få begge dele opfyldt - både orlov og min karriere. Det er fantastisk.

Hus på stranden

Familien havde lejet et hus, der lå umiddelbart ned til det turkisblå vand, og den fik hurtigt anskaffet sig en lille båd:

- Så vi opholdt os ved - på og i vandet, så snart muligheden bød sig. Vi var nærmest flydende i vores fritid, ler Dorthe Kamp Teglgård.

Hun fortæller, at hun som regel sejlede børnene i skole, selv om der var en lille færge. Når skoledagen var slut, tog de ligeledes ud i båden og spiste aftensmad ude på vandet - ligesom det var tilfældet i weekender. Ofte tog de også ud for at se faren sejle kapsejlads:

- Vi opholdt os utrolig meget ved vandet. Det var fantastisk. Svømmede, dykkede, sejlede, så de mest fantastiske solnedgange. Vi mødtes med venner i bådene, som lå mange uden på hinanden. Vi havde et fantastisk sammenhold. Da vi kom til Bermuda, fik vi nærmest en hel bekendtskabskreds foræret - de fleste sejlere havde kone og børn med. Det gjorde den første tid meget lettere.

I international skole

De tre børn - Noah, Penelope og Thea Emilie - som dengang var 7, 9 og 10 år - kom i international privatskole. De to ældste børn havde haft et år engelsk i skolen, og så havde de alle tre haft en mentor i godt ti timer inden afrejsen.

- Jeg brugte til gengæld meget tid på at lave lektier med dem, da de var startet på skolen på Bermuda. De kunne ikke kommunikere med nogen i starten. Kunne sige hej og farvel, navn, alder og andre småting. That's it. Det var crazy. Jeg blev faktisk vildt duperet over mine børn. På den første skoledag satte jeg dem af og vinkede farvel - til en skoledag på otte timer. Sådan. Men de klarerede det alle tre i fin stil. Ingen problemer, fortæller Dorte Teglgård.

Hun fortæller, at børnene trivedes i det bermudianske skolesystem:

- Skolesystemet var mere konkurrencepræget. Man bliver bedømt og vurderet hele tiden. Det kan betale sig at stræbe. Man bliver belønnet for det - via små sjove systemer. For det faglige, for at hjælpe andre, for at være flittig, for at være en god kammerat og meget mere. Og da mine børn alle er konkurrencemennesker, var det et system, der passede dem rigtig godt, siger Dorte Kamp Teglgård.

Det engelske sprog hænger nu så godt ved, at børnene stadig en gang imellem taler engelsk indbyrdes:

- De har naturligvis let ved engelsk i dag, da de er tilbage i den danske skole - men så bruger de til gengæld mere tid på dansk, som er blevet lidt forsømt.

Opgav at få job

Inden Dorte Kamp Teglgård flyttede til Bermuda, havde hun regnet med at kunne arbejde som farmaceut på Bermuda.

- Men der er meget strikse ansættelsesbetingelser på Bermuda. Hvis man er født på Bermuda, har man førsteret til en stilling. Andenret til en stilling har man, hvis man er gift med en, der er født på Bermuda. Først derefter kommer andre i betragtning.

- Jeg indså hurtigt, at det så ret vanskeligt ud. Jeg hørte bl.a. om en, der havde boet der i 11 år uden at have fået et job. Fordi mit perspektiv ikke var mere end halvandet år, opgav jeg hurtigt den løsning. I stedet valgte jeg at sørge for min familie - for børnene, der skulle gå i skole og indrette deres liv med nye kammerater, og for at vores nye hverdag kunne fungere. Og det, tror jeg, er kommet os alle til gode.

Dorte Kamp Teglgård var i perioden gårdvagt på børnenes skole:

- Det forventes af forældrene, at de engagerer sig i skolearbejdet og yder hjælp. Funktionen som gårdvagt, mente jeg, kunne hjælpe mine børn lidt - i hvert fald i starten. At de kunne se, at jeg var der, og de ikke var helt alene.

Dorte Kamp Teglgård fortæller, at skolebørnenes opførsel var meget eksemplarisk - de var søde og hjælpsomme. Hun fortæller, at hun i bund og grund synes godt om skolesystemet, som hun oplevede det på skolen på Bermuda. Der er en god struktur og balance både fagligt og menneskeligt.

Der var også meget sport indbygget i skolesystemet - efter skole var der bl.a. svømning, sejlads, fodbold og forskellig styrketræning.

- Niveauet er meget højt. Systemet bygger ikke på foreninger og frivillige som i Danmark. Der er ansat professionelle lærere.

- Det kunne ofte blive lange dage. Først en skolegang fra kl. 8.30 til 15.30, derefter sport flere af dagene. Mange gange var vi først hjemme ved 18-19-tiden om aftenen, siger Dorte kamp Teglggård, der også selv brugte tid på træning og sport i forskellige klubber, ligesom hun mødtes med de andre sejlerhustruer. På et tidspunkt krævede hendes uddannelse også, at hun måtte en tur tilbage til Danmark for at afslutte et forløb.

Udendørs liv

- Men vi mærkede ikke de lange dage, for vi levede et aktivt, udendørs liv. Det gør man på Bermuda. Det virker helt naturligt med de forhold, der er på øen. Så der blev ikke set meget Netflix i den periode, smiler hun.

Hun oplevede også stor gæstfrihed overalt:

- Bermudianerne er utrolig søde og gæstfrie. Vi blev inviteret med til alverdens ting og til selskaber hos bekendtes bekendte og hos naboens bekendte. Befolkningen er udstrakt åben og imødekommende. Noget anderledes end i Danmark, hvor vi nok mere eller mindre passer os selv. Det har fået mig til at reflektere over tingene og er noget af det, som jeg har taget med mig hjem.

Fantastisk oplevelse

an- Det var en fantastisk oplevelse. Vi arbejdede mod det samme mål som familie. Herhjemme går man bare på arbejde og i skole. Nu var vi pludselig et fremmed sted og skulle fungere dér.

- Det var en god følelse for os alle at rykke familien samme sted hen. Det er en fed fornemmelse at rykke ud i verden - sammen - og opleve en anden kultur, sprog, levevis og befolkning.

- Jeg synes også, at det er en god investering, at én af forældrene sørger for, at familien kører i hverdagen - når alt er så nyt. Det er jo ikke en lille omvæltning at rykke sine skolesøgende børn til udlandet - det, synes jeg, stadig er ret crazy.

- Men vi har alle haft en fantastisk oplevelse. Det er en af de bedste oplevelser overhovedet i mit liv. Det burde andre også give sig selv muligheden for. Det har givet så utrolig meget for familien, og man lærer utrolig meget om om andre kulturer, om sig selv og om livet i Danmark, siger Dorthe Kamp Teglgård, der nu igen er trukket i den hvide kittel på Søndergades Apotek