Boligreportage: Den lille mand, der bestiger verden

Lejligheden på cirka 80 kvadratmeter har i høj grad skiftet udseende, efter Bjørn Marcus er flyttet ind. Parret gør meget ud af at tage ting med hjem fra rejser, og så har de indrettet sig mere flere rå elementer, der skaber kontraster i hjemmet. Den store krukke bagerst er fra Rabens Saloner. Foto: Andreas Bastiansen

Boligreportage: Den lille mand, der bestiger verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort efter guldsmed Mads Heindorf rykkede fra Tranekær til København, lavede han et smykke med en lille mand, der bestiger verden. Det er blevet hans symbol på at turde tage springet og forfølge sin drøm. En drøm, han med 10 ansatte og masser af kendte mennesker blandt kunderne for længst har fået opfyldt. Nu forsøger han at bruge mere tid i basen sammen med sin kæreste og hunden Midas.

Mads Heindorf havde forladt et solbeskinnet København og var på vej over Storebæltsbroen med kurs mod Langeland, da mobilen ringede.

"Det regner voldsomt i København. Du skal lige tjekke din kælder," lød beskeden.

Mads Heindorf fik en ven til at køre gennem de voldsomme vandmængder og kigge ind ad vinduerne. Alt sejlede rundt, så Mads Heindorf vendte om og tog i butikken, hvor han trak nogle sække over fødderne og vadede rundt i vand, der stod en meter op over gulvet og sølede sengen, klædeskabet, køkkenet, tøjet, ja, alt til.

- Jeg havde sat alting i stand og haft en masse venner til at hjælpe mig. Alle vægge var pudset op, der var lavet nyt badeværelse og nyt køkken og lavet nye elinstallationer. 14 dage før havde elektrikeren sagt, at han var færdig. Vi havde arbejdet på den kælder i to år, og tilmed var jeg underforsikret, fordi jeg ikke havde haft styr på den slags, så jeg fik et minus på 300.000 kroner på den oversvømmelse, og samtidig var alle mine private ting ødelagt, husker Mads Heindorf, der ikke havde haft råd til særskilt husleje, da han rykkede fra Langeland til København.

I stedet havde han boet i kælderen under sin forretning. Det stoppede den augustdag i 2010, da København blev oversvømmet.

Blå bog
Mads Heindorf, 32 år, er vokset op i Snøde, hvor han også gik i skole. Han er udlært guldsmed og rykkede i 2008 fra Guldtranen i Tranekær på Langeland til København, hvor han har kombineret butik og værksted på Gothersgade i det indre København.Han har skabt sig et navn og en forretning på sin evne til at lave personlige og meget skulpturelle smykker, men han laver også kollektioner, og så arbejder han meget med forskellige velgørenhedsprojekter. For tiden er det Dignity - Dansk Institut mod Tortur, som han er ambassadør for. Til sommer lancerer han nye smykker til fordel for det arbejde.

Foruden smykker går han op i musik og ballet, men han er også naturmenneske og vil gerne tilbage til Langeland en dag.

Hver sommer har han udstilling på Sukkerfabrikken i Tranekær, hvor man kan komme at se hans smykker.

Bor sammen med Bjørn Marcus, 33 år, der er yogainstruktør og oprindeligt kommer fra Ærø. De seneste mange år har han dog rejst verden rundt og undervist i yoga. Han har blandt andet været med til at uddanne mere end 500 yogainstruktører.
Efter Bjørn Marcus (t.v.) er flyttet ind hos Mads Heindorf, har lejligheden ændret sig en del. Gulvene er blevet mørkere, der er kommet råt moletræ fra Thors-Design ind, og så har de taget et væltet træ med hjem fra skoven og dekoreret det med lanterne med LED-lys. Lampen over det snedkerlavede spisebord er fra butikken UniqueRoom på Amager Strandvej i København. Foto: Andreas Bastiansen

Den lille mand, der bestiger verden

Mads Heindorf får næsten tårer i øjnene, når han fortæller om det, for det kunne have kostet ham den beundringsværdige karriere som guldsmed med speciale i personlige smykker med masser af symbolik, han har knoklet for, siden han som 16-årig lokkede sine forældre til at åbne firma sammen med ham og ansætte John Cloos som personlig læremester i Guldtranen på Langeland.

- Jeg var så heldig at komme i erhvervspraktik hos John, og han tændte virkelig min drøm. Det var noget af det fedeste, jeg nogensinde havde oplevet. Det var det, jeg havde lyst til at lave resten af mit liv. Han havde ikke mulighed for at tage mig som lærling. I stedet lejede vi godskontoret på Guldtranen og ansatte John. På det tidspunkt var John 65 år og havde det gamle håndværk med sig. Noget, jeg virkelig kunne lære af og trække på, siger Mads Heindorf, der blandt andet tog det med sig, at et smykke er en skulptur.

- Et smykke skal være noget smukt, noget, man har lyst til at bære og have med sig resten af sit liv. Men også en skulptur, som man lægger mærke til, og en form, der skal passe til den person, der bærer det, mener Mads Heindorf.

På brystet af ham kravler en lille mand i 18 karat guld på en Tahiti-perle, der symboliserer verden. I hånden holder han en brillantsleben diamant.

- Den lille mand, der bestiger verden, er for mig symbolet på at turde tage springet fra Langeland til København og stå på egne ben uden mine forældre. Jeg kom fra et stort værksted til kun at være mig med minus på kontoen, men jeg holdt fast i min drøm og turde gå efter den, forklarer Mads Heindorf, mens han holder sin lille talisman frem.

Mads Heindorf faldt med det samme for udsigten over København. Det seneste halve år er han blevet mere og mere hjemmemenneske, og han nyder at prioritere sit hjem mere, end han tidligere har gjort. Foto: Andreas Bastiansen

Kontakt med de kendte

Siden har han lavet ham i en lang række varianter. Det er blevet hans symbol og det smykke, han er mest kendt for.

Og kendt er han blevet i det københavnske jetset-miljø, der ofte finder vej til lokalerne på Gothersgade, hvor Mads Heindorf har udsigt til Rosenborg Slot. Hvis han da ikke ruller gardinerne for og knokler løs i de sene nattetimer i sin egen lille boble af eufori over at skabe personlige smykker.

Som han sidder der, afslappet og lige kommet ud af badet, i en lejlighed højt over Københavns tage med udsigt til Christiania, Operaen, Rådhustårnet, Marmorkirken og Amalienborg ved han godt, at drømmen er gået i opfyldelse.

De første hårde år, hvor han møjsommeligt ville arbejde sig op uden at låne penge - heller ikke til råvarer som guld eller diamanter - er overstået, og selv om han stadig lægger 80 timer plus i firmaet om ugen, så har han bevist sit værd. I butikken Mads Heindorf Jewellery i København er kælderen for længst omdannet fra oversvømmet bolig til nødvendigt værksted for de omkring 10 ansatte, og i butikken er den ene væg prydet af billeder af Mads Heindorf sammen med kendte som Ghita Nørby, Ole Henriksen, Tori Spelling og Annisette fra Savage Rose.

Hjemme i lejligheden nusser han Midas, den langhårede sorte riesenschnauzer, og udveksler kærlige blikke med sin kæreste, Bjørn Marcus, der flyttede ind i efteråret. I køkkenet hænger et billede af Mads Heindorf sammen med skuespiller Susse Wold, der har åbnet en række døre for ham i København.

- Jeg mødte hende gennem Aids-Fondet, som hun er præsident for. Jeg lavede noget velgørenhed for dem, og Susse Wold blev som en kunstnerisk mor for mig. Hun har været en stor inspiration for mig og også lært mig, hvordan man begår sig i den her verden, der findes i København, som er noget anderledes end på Langeland, siger Mads Heindorf med et lille smil.

Skydedøren er lavet af Thors-Design, bordet er snedkerlavet og lampen er fra butikken UniqueRoom i København. Foto: Andreas Bastiansen
Skydedøren er lavet af Thors-Design, bordet er snedkerlavet og lampen er fra butikken UniqueRoom i København. Foto: Andreas Bastiansen

Faldt for udsigten

I årevis har han dyrket yoga flere gange om dagen for at kunne holde til at arbejde fra morgen til aften seks dage om ugen foruden messer og udstillinger i weekender og ferier. På den måde kompenserede han med oaser af ro i en hverdag uden synderligt mange pauser.

Efter den store oversvømmelse tilbage i 2010 boede han først i en periode hos en ven, inden han fik en lejlighed i Nyhavn tilbagetrukket fra al larmen. Derefter lejede han et lille hus i tre etager i en baggård i Dronningens Tværgade, inden han trængte til mere plads og luft.

- Jeg er i virkeligheden mere natur- end bymenneske, og jeg vil gerne tilbage til Langeland en dag, når det her ræs er kørt af. Mine smykker er også kendetegnet ved, at de altid har noget groft og noget formmæssigt organisk i sig. Forrige år lavede jeg en kollektion, der hed Skovkrat, som var inspireret af en dag på Langeland, hvor jeg sad og tegnede ude i skoven og arbejdede med grene, der snor sig mellem hinanden. Og før det lavede jeg en kollektion, der hed Elverhøj med små blade og blomster, siger Mads Heindorf, der dog ikke er kommet helt på landet.

Til gengæld bor han ikke længere i en gammel ejendom med sjæl og charme.

- Da jeg først kom herud, tænkte jeg, at her kan jeg ikke bo. Det er for kedeligt. Den første lejlighed, jeg så, var heller ikke noget for mig. Men det var nybyggeri, så lejlighederne blev færdige lidt efter lidt, og mægleren havde lige opdaget en, der lå øverst oppe. Den skulle jeg lige op at se, og så var jeg bare solgt. At man har udsigt til hele København og alligevel så meget lys og luft, var perfekt, siger Mads Heindorf.

Samtidig var der stor altan og elevator. Det sidste er især en fordel, når man har hund.

Den rå skydedør fra Thors-Design giver lejligheden kontrast og kant. Foto: Andreas Bastiansen
Den rå skydedør fra Thors-Design giver lejligheden kontrast og kant. Foto: Andreas Bastiansen

Prioriterer hjemmet mere

I første omgang rykkede Mads Heindorf ind i den standard-kasse, der stod klar. For ham var lejligheden de første år blot en base, hvor han sov, inden han skulle videre til nye projekter og mere arbejde.

Så mødte han Bjørn Marcus, der dengang havde været noget nær nomade i seks år og boede halvdelen af året i Indien og Thailand, hvor han var yogainstruktør. For et halvt år siden flyttede han ind i lejligheden i udkanten af København og begyndte at sætte sit præg på den.

Gulvene er blevet mørkere for at give mere liv til rummet, parret har fået deres snedker, Mark Toepfer, til at lave sofabord og spisebord, og så har de fået sat skydedør i råt moletræ fra Thors-Design mellem soveværelse og opholdsrum.

Fra en tur til Laos har parret taget den rå bedeplade med hjem, og den buddhistiske inspiration træder frem til form af forskellige Buddhaer. Samtidig har Bjørn sammen med parrets gode ven, boligdesigner Thomas Bickham, været i skoven og fundet et stort træ, som de møjsommeligt har båret op ad trappen til syvende sal og dekoreret med små lanterner i diamantform og med LED-lys af hensyn til miljøet.

Det seneste halve års tid er han stille og roligt blevet mere og mere hjemmemenneske, og samtidig vokser ønsket om at kunne rejse ud og opleve mere af verden. Det kræver imidlertid, at alting ikke skal gå gennem ham i forretningen, sådan som han er vant til. Den proces er godt i gang.

- Det seneste halve års tid er jeg stille og roligt blevet mere og mere hjemmemenneske, og det er dejligt at begynde at prioritere sit hjem højere og have lyst til at lægge mere energi herhjemme. Mit hjem skal have sjæl, charme og personlighed, og det skal være fuldt af kærlighed. Det skal være et sted, man har lyst til at komme hjem til, og hvor man er glad, siger Mads Heindorf.

For Mads Heindorf var det meget vigtigt at finde et sted, hvor han kunne have hunden Midas med. Bedepladen på de rå vægplanker er fra en tur til Laos. Den buddhistiske inspiration er tydelig med Buddha-figurer forskellige steder. Foto: Andreas Bastiansen

I køkkenet har Mads Heindorf og Bjørn Marcus sat nogle enorme jernplader på den ene væg for at give rummet kant. Foto: Andreas Bastiansen
I køkkenet har Mads Heindorf og Bjørn Marcus sat nogle enorme jernplader på den ene væg for at give rummet kant. Foto: Andreas Bastiansen
Parret er interesseret i kunst og har mange værker. Foto: Andreas Bastiansen

        Træet er dekoreret med diamantformede lanterner med LED-lys - af hensyn til miljøet. Foto: Andreas Bastiansen
Træet er dekoreret med diamantformede lanterner med LED-lys - af hensyn til miljøet. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf og Bjørn Marcus er buddhistisk inspirerede og har taget en bedeplade med hjem fra Laos. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf og Bjørn Marcus er buddhistisk inspirerede og har taget en bedeplade med hjem fra Laos. Foto: Andreas Bastiansen

        I køkkenet har Mads Heindorf og Bjørn Marcus sat nogle enorme jernplader på den ene væg for at give rummet kant. Foto: Andreas Bastiansen
I køkkenet har Mads Heindorf og Bjørn Marcus sat nogle enorme jernplader på den ene væg for at give rummet kant. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf og Bjørn Marcus er buddhistisk inspirerede og har taget en bedeplade med hjem fra Laos. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf og Bjørn Marcus er buddhistisk inspirerede og har taget en bedeplade med hjem fra Laos. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf har brugt sten til at dekorere sit hjem. Læg mærke til de små mænd, der bestiger den ene. De går igen fra hans smykker. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf har brugt sten til at dekorere sit hjem. Læg mærke til de små mænd, der bestiger den ene. De går igen fra hans smykker. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf og Bjørn Marcus har brugt tid på at indrette sig personligt. Her med bedeplade fra rejse til Laos, og sten fra forskellige projekter, Mads Heindorf har lavet. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf og Bjørn Marcus har brugt tid på at indrette sig personligt. Her med bedeplade fra rejse til Laos, og sten fra forskellige projekter, Mads Heindorf har lavet. Foto: Andreas Bastiansen

        Både spisebord og sofabord er snedkerlavet. Foto: Andreas Bastiansen
Både spisebord og sofabord er snedkerlavet. Foto: Andreas Bastiansen

        Den lille Buddhafigur ser yderst glad og tilfreds ud, selv om han har taget den lange tur fra Laos til Danmark. Foto: Andreas Bastiansen
Den lille Buddhafigur ser yderst glad og tilfreds ud, selv om han har taget den lange tur fra Laos til Danmark. Foto: Andreas Bastiansen

        Foråret kigger ind hos Mads Heindorf og Bjørn Marcus. Foto: Andreas Bastiansen
Foråret kigger ind hos Mads Heindorf og Bjørn Marcus. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf faldt med det samme for udsigten fra den højtliggende lejlighed i udkanten af København. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf faldt med det samme for udsigten fra den højtliggende lejlighed i udkanten af København. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf og Bjørn Marcus har indrettet sig med mange planter. Foto: Andreas Bastiansen
Mads Heindorf og Bjørn Marcus har indrettet sig med mange planter. Foto: Andreas Bastiansen

        Billederne er fra en af de rejser, parret gerne vil tage flere af. Mens Bjørn Marcus de seneste 10 år har levet stort set som nomade, har Mads Heindorf knoklet med forretningen og drømmer om at kunne bruge mere tid på at rejse fremover. Foto: Andreas Bastiansen

        Billederne er fra parrets rejse til Laos og Thailand. Mads Heindorf har altid været fascineret af elefanter, og det var derfor en stor oplevelse at bade dem i Laos. Det var første gang, han oplevede det store dyr udenfor fangenskab. Foto: Andreas Bastiansen

        Badeværelset er også fint dekoreret. Foto: Andreas Bastiansen
Badeværelset er også fint dekoreret. Foto: Andreas Bastiansen

        De mange planter giver en dejlig fornemmelse af forår. Foto: Andreas Bastiansen
De mange planter giver en dejlig fornemmelse af forår. Foto: Andreas Bastiansen

        Den store vase er pyntet med fyrfadslys og blomster, og den krogede gren understreger kærligheden til naturen. Foto: Andreas Bastiansen
Den store vase er pyntet med fyrfadslys og blomster, og den krogede gren understreger kærligheden til naturen. Foto: Andreas Bastiansen

        Også på badeværelset er der kunst og en Buddha. Stenen til venstre er sort obsidian. Foto: Andreas Bastiansen
Også på badeværelset er der kunst og en Buddha. Stenen til venstre er sort obsidian. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf (t.v.) er begyndt at prioritere sit hjem mere, efter han er flyttet sammen med Bjørn Marcus (t.h.). Tidligere har han arbejdet så meget, at han blot brugte sit hjem som en base til stort set kun at sove i, inden nye projekter ventede. Foto: Andreas Bastiansen

        For Mads Heindorf er smykker små skulpturer, der både skal være noget, man lægger mærke til, og passe til det menneske, der bærer dem. Foto: Andreas Bastiansen
For Mads Heindorf er smykker små skulpturer, der både skal være noget, man lægger mærke til, og passe til det menneske, der bærer dem. Foto: Andreas Bastiansen

        Det gamle ur understreger stemningen i Mads Heindorfs butik på Gothersgade i København. Foto: Andreas Bastiansen
Det gamle ur understreger stemningen i Mads Heindorfs butik på Gothersgade i København. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf har fået stor succes med sin guldsmedeforretning, og han har lavet smykker til et væld af kendte mennesker, hvoraf mange også er blevet nære venner. Foto: Andreas Bastiansen

        Der er masser af ting at gå på opdagelse i hos Mads Heindorf Jewellery, og han elsker at trække gardinet for og arbejde til langt ud på natten. Foto: Andreas Bastiansen
Der er masser af ting at gå på opdagelse i hos Mads Heindorf Jewellery, og han elsker at trække gardinet for og arbejde til langt ud på natten. Foto: Andreas Bastiansen

        Mads Heindorf har fået en del af sin læremester John Cloos' værktøj med sig til København. Foto: Andreas Bastiansen

Annonce
Annonce
Annonce