- Tiden kan gå fuldstændig i stå for mig, når jeg suges ind i abstraktionens og fantasiens verden

Henrik Goldschmidt. Foto: Leif Tuxen/Kristeligt Dagblads Forlag

- Tiden kan gå fuldstændig i stå for mig, når jeg suges ind i abstraktionens og fantasiens verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mig og kulturen: Henrik Goldschmidt

Henrik Goldschmidt (født 1959) er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og Karan Akademiet i Berlin. Han startede som 19-årig sin karriere i Odense Symfoniorkester, spillede senere med både Berliner Philharmonikerne og Det Philharmoniske Statsorkester Hamburg. Siden 1986 har han været ansat i Det Kongelige Kapel som solooboist. I 1987 var han med til at stifte Den Danske Blæseroktet, i 2003 fredsorkestret The Middle East Peace Orchestra, som spiller traditionel jødisk, arabisk og kristen musik og turnerer over hele verden, og i 2011 Goldschmidts Akademi, som er en gratis musikskole for børn. Han komponerer desuden musik til sit band, til teaterforestillinger og til film og har modtaget et væld af priser og udmærkelser. Henrik Goldschmidt er aktuel med bogen "Manden, der ville reparere verden med musik".

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg er vild med kulturoplevelser. Jeg suger til mig overalt, hvor jeg har mulighed for det. Tiden kan gå fuldstændig i stå for mig, når jeg suges ind i abstraktionens og fantasiens verden. Jeg bliver for eksempel meget ofte stående i (alt for) lang tid, når jeg hører musikere optræde på gaden, eller når jeg opdager en ny detalje i byens arkitektur. Jeg tiltrækkes af det levende udtryk, kunsten lige her og nu, som livemusik, skuespil og dans. Som musiker og komponist inspireres jeg af alt omkring mig og søger så mange indtryk som muligt. Kan falde i staver over et godt maleri. Standse cyklen og bare stå foran et galleri, jeg tilfældigt passerer. Koncerterne, operaerne og skuespillene beriger mig, sætter tanker i gang, skaber billeder i mit indre og hjælper mig til at tillade det uforståelige. Jeg føler i de store og magiske kunstneriske øjeblikke, at jeg kommer en lille smule tættere på skaberkraften, på selveste Vor Herre, fristes jeg til at sige.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- For tiden er jeg inspireret af "Be a Mensch", som er skrevet af otte jødiske personligheder - forretningsmænd, læger og rabbinere. De behandler temaet, hvordan man opfører sig ordentligt som menneske. "A Mensch" er på jødisk lig med at være et godt, ærligt og respektabelt menneske. Bogen fortæller på dragende vis om deres tilgang til emnet, fra medicinske, forretningsmæssige og religiøse synsvinkler. Det er vildt fascinerende. Anders And og Co. er mit favoritblad og jeg har hentet mængder af livsvisdom ud af begivenhederne i Andeby. Min yndlingstegner og -forfatter er Carl Barks, og min yndlingsoversætter er Sonja Rindom. Hun har skabt så mange vidunderlige, fantasifulde danske oversættelser. Hun har for eksempel skabt navnene Fætter Højben, Fedtmule og er ophavskvinde til begrebet Langtbortistan. Det er genialt.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg var så heldig at få billet til Brian Wilsons længe ventede comeback-koncert i Carnegie Hall i oktober 2004. Efter sin enorme succes med popgruppen Beach Boys som komponist til mesterværker som "Good Vibrations" og "I Get Around" var han forsvundet ud af showbizz og havde gemt sig i årtier. Wilson havde samlet de mest suveræne musikere og sangere til de svære og mangestemmige vokalarrangementer, og han havde engageret et klassisk kammerorkester. Han var rystende nervøs og fortalte efter det første nummer "And Your Dream Comes True", at han havde lagt de sværeste numre først, så han kunne slappe af senere. Det blev en overvældende musikalsk og menneskelig oplevelse. Salen var lyttende, grædende, dansende, hoppende, klappende og fuldstændig euforisk.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg er generelt stor fan af tv-serier, fordi de giver mulighed for at få et dybere indblik i de enkelte karakterer. Jeg var vild med den amerikanske drama/thriller-serie "Homeland" baseret på den israelske tv-serie "Hatufim", faktisk så vild, at jeg og min kone mødtes med venner hver onsdag for at se det næste afsnit med Brody og Carrie og ikke mindst Saul Berenson, som jeg selv blev forvekslet med på et århusiansk værtshus. Indehaveren troede simpelthen, at det var MIG, der spillede Saul Berenson, og jeg gjorde ikke meget for at modbevise hans påstand. Lidt fake berømmelse er vel altid lokkende. Den sidste serie, jeg blev betaget af, var den israelske Netflix-serie "Shtisel". Den foregår i det ultraortodokse jødiske miljø i Israel og handler om den unge mand Akiva Shtisel og alle hans udfordringer med kærligheden og kunsten. Det er nærmest en ortodoks sæbeopera, og jeg vil tro, at særligt for et jødisk publikum er den vidunderlig, poetisk og fuld af underfundig humor.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Den Hirschsprungske Samling inviterede mig i foråret 2018 til at skabe en koncert ud fra Anton Melbyes malerier. Samlingen havde en udstilling af malerier fra hans rejser til Mellemøsten og Nordafrika, og jeg skulle udvælge billeder og spille musik til sammen med mine musikere fra Middle East Peace Orchestra. Det var en spændende opgave. Jeg besøgte udstillingen og studerede kataloget i indgående. Opgaven gav mig en dyb respekt for Anton Melbye og hans virtuose kunst.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg er begejstret for kitsch. Jeg er af den klare opfattelse, at kitsch skaber glæde. Gæster trækker altid på smilebåndet, når de beskuer min samling af kuriositeter. Vores hjem er fyldt af gammelt legetøj, flyvemaskiner, luftballoner og flere mærkværdige fugle. Der er ikke så meget Le Klint og Børge Mogensen. Ikke fordi jeg ikke beundrer dansk møbelkunst. Jeg er vild med godt håndværk og smukke linjer og ikke mindst et smukt lys, men god gammeldags kitsch, som for eksempel vores egyptiske lampe, hvor faraos øjne på magisk vis altid følger dig, får mig altid i godt humør. Og har vi børn på besøg, er farao sjovere end en PH-lampe.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Som musiker er aftener ofte optaget, og jeg føler, jeg går glip af så mange teaterforestillinger, koncerter og film. Jeg er altid bagud. Når sjældent at se de sidste nye film i biografen og må ofte opgive at komme i teatret, fordi jeg selv er ude at spille. Jeg drømmer om at få tid til alle de oplevelser, og jeg drømmer om at få tid til at læse den enorme stak af dejlige bøger, der ligger og venter på mig.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Min far overtalte mig engang, da vi befandt os i den lille schweiziske by Scuol, til at gå ind og se musicalen "Josef". Så vi drog af sted til den lokale kirke, men da vi ankom, så præsten meget forundret ud. Vi var de eneste, der var kommet frivilligt. Alle andre - og det var ikke mange - var inviterede gæster. Vi blev derfor placeret tæt på den meget lidt indbydende scenedekoration, således at det ville være umuligt - i hvert fald meget uhøfligt - at rejse sig og forlade kirken, før stykket var slut. Musikerne var de første til at komme på scenen. De formåede ikke at stemme deres instrumenter, men smilede blot selvsikkert til hinanden, mens de to guitarer i total disharmoni satte stykkets første tonalt uigenkendelige akkorder an. Jeg røg en halv meter op af sædet. Men det skulle kun blive værre, for snart sprang en ung mand iklædt et gammelt lagen ind på scenen og sang den første arie. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Jeg måtte knibe mig i armen for at sikre mig, jeg ikke lå i min seng og drømte fuldstændig surrealistisk.

- Tiden kan gå fuldstændig i stå for mig, når jeg suges ind i abstraktionens og fantasiens verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce