Prismodtager nomineret igen: Steppeulven er et kvalitetsstempel

Palle Hjorth købte sit første hammondorgel som 15-årig hos Hammond Hardy i Silkeborg. Foto: Simon Staun

Prismodtager nomineret igen: Steppeulven er et kvalitetsstempel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steppeulven er en pris, som foreningen af danske musikanmeldere uddeler en gang om året. Palle Hjorth var nomineret - og vandt - prisen som "Årets musiker" i 2014. Samme kategori som han igen er indstillet til.

Nomineret: I Palle Hjorths øjne er Steppeulven en af de få danske musikpriser, der er interessant. Fordi ingen kommercielle interesser er på spil i den.

- Anmelderne i juryen koncentrerer sig udelukkende om at finde frem til de musikere, som de mener har gjort det bedst et givent år. Og man kan se på de nominerede, at juryen virkelig spejder bredt og plukker inden for alle genrer af rytmisk musik. Der er flere af de andre nominerede, jeg aldrig har hørt om, hvilket er et kvalitetsstempel, som netop understreger, at det handler om musikalitet og ikke kommercialitet, siger Palle Hjorth.

Prisen kan bruges til at åbne døre. Det gjorde den ikke umiddelbart for Palle Hjorth, der var fast medlem af Peter Sommers band Tiggerne, The Savage Rose, The Sandmen og Povl Dissing, da han vandt prisen første gang.

- Dét, jeg mindes i kølvandet på prisen i 2014, var mere en enorm respekt fra kolleger. Især fra alle dem, der måske kendte navnet Palle Hjorth, men ikke for alvor vidste, hvad jeg stod for. Jeg havde blandt andet fået et lidt negativt stempel som ham, der spillede med PS12, selv om bandet består af hamrende dygtige musikere og har skrevet mange virkelig gode sange. Er du sindssyg, jeg lærte meget af at spille til halballer med dem ... Inden man bliver alt for fordømmende, skal man huske på, at Gasolin' nærmest ikke spillede andet end halballer, siger Palle Hjorth og ler.

For ham har det aldrig været et problem at spille med PS12 den ene weekend og The Savage Rose den næste.

- Det hele er musik. Det glemmer folk indimellem. Jeg prøver at omfavne alle genrer med lige stor respekt, og jeg synes, det er vitalt for en musiker at prøve sig selv af i alverdens sammenhænge. Alle de helt store musikere har skiftet kurs i deres karrierer, siger Palle Hjorth.

Han fremhæver The Beatles, som startede med at spille covernumre til natklubkoncerter i Hamborg, men senere i karrieren har været med til at danne skole for sangskrivning.

- Som solister udforskede medlemmerne både klassisk musik og avantgarde. Det handler om konstant at udvikle sig, og jeg synes, det er decideret snæversynet at låse sig fast på et enkelt udtryk eller genre. Åbn øjne og ører, opfordrer Palle Hjorth.

Prismodtager nomineret igen: Steppeulven er et kvalitetsstempel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce