Portræt af en stor forfatter: Jeg vendte ryggen til for at frelse min sjæl

Péter Nádas i haven hjemme i Gombosszeg - han holder af katte.

Portræt af en stor forfatter: Jeg vendte ryggen til for at frelse min sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Péter Nádas forlod journalistikken og valgte at blive forfatter, da den russiske militærmagt maste Tjekkoslovakiet i 1968.

Bøger: Péter Nádas er ungarer og landets største, nulevende forfatter. Alligevel var det udviklingen i nabolandet, Tjekkoslovakiet, der fik Nádas til at blive forfatter.

Nádas arbejdede som journalist, men da de russiske kampvogne i 1968 rullede gennem gaderne i Prag, hovedstaden i nabolandet Tjekkoslovakiet, gik Nádas ind til chefen og sagde op - uden videre og med øjeblikkelig virkning.

- Jeg sagde op, gik min vej og vendte ryggen til systemet for at frelse min sjæl, skrev Nádas senere.

Han kunne ikke blive i dagspressen og leve med den censur, der gjorde det umuligt at fortælle, hvad russerne reelt havde gjort i nabolandet. Siden den dag har Péter Nádas været forfatter. Og det er der kommet et enormt forfatterskab ud af. I dag anses Nádas for at være en af de vigtigste nulevende europæiske forfattere, og han betragtes som en potentiel kandidat til Nobelprisen.

Han nævnes i kategori med folk som Tolstoj og Proust. Måske nok et kompliment, ungareren får svært ved at leve op til. Men han er omgivet af respekt.

Forældre døde tidligt

Nádas blev født i Budapest i 1942. Der var jødisk blod i familien, og da Ungarn allierede sig med Nazityskland, blev tusindvis af ungarske jøder sendt til udryddelseslejrene. Det lykkedes Nádas' forældre at flygte med børnene, og de vendte først tilbage til Ungarn, da Den Røde Hær omringede Budapest og nedkæmpede fascisterne i 1944-1945.

Nádas-familien overlevede i krigshelvedet ved at skjule sig i et familiemedlems lejlighed. Senere blev faderen et højtstående medlem af det ungarske kommunistparti, men han begik selvmord i 1958, da han blev anklaget for bedrageri. Nádas' mor døde allerede i 1953, og det har præget forfatteren, at han mistede begge forældre så tidligt.

Efter studier i kemi, fotografering og journalistik arbejdede unge Nádas som journalist, samtidig med at han fik udgivet enkelte noveller. Da han i 1968 Valgte at sige op som journalist, begyndte han på romanen "Slutningen på en familieroman". Han var færdig med bogen i 1972, men da systemet havde givet ham skriveforbud, udkom bogen først i 1977 - men fik straks stor opmærksomhed.

I flere perioder gennem 1970'erne opholdt Nádas sig i Berlin, hvor han bl.a. fulgte forelæsninger på Humboldt Universitet. I 1986 fik han det helt store, internationale gennembrud med romanen "Memoirernes bog". Den amerikanske forfatter Susan Sontag kaldte efterfølgende bogen for "den bedste roman skrevet i vor tid".

I 1962 mødte Nádas Magda Salamon, som han siden har levet sammen med. Parret bosatte sig i 1984 i landsbyen Gombosszeg i det vestlige Ungarn, men har også en lejlighed i Budapest.

Portræt af en stor forfatter: Jeg vendte ryggen til for at frelse min sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce